Første gang amerikanske Stephanie Fairyington indså, hun var grim, var, da hun som tiårig legede med nabolagets børn i sine forældres have.
Hun var i færd med at vise et sjældent samlekort til en jævnaldrende dreng, da en bil stoppede op foran huset. En af børnenes mor stak hovedet ud af vinduet, kiggede på Stephanie Fairyington, skar en grimasse og sagde: Er dét der virkelig Chrysis datter?
Selvom kommentaren gjorde nas, så havde hun længe haft på fornemmelsen, at noget ikke var, som det skulle være. Hun vidste godt, at hun ikke var pæn.
Det var alle parametre af skønhed, hun dumpede i, selv i en så ung alder. Genetisk havde hun ikke arvet sin mors skønhed eller femininitet, en mangelvare, der kun blev tydeligere af, at hendes storebror var en ualmindeligt flot ung fyr, der havde mange kærester.
Hun var også hemmeligt lesbisk, noget, der virkede til yderligere at separere hende fra et kvindeligt skønhedsideal, da hun ikke havde et naturligt ønske om at se godt ud for mænds skyld. Og så følte hun sig ikke som en pige eller kvinde – hun var en såkaldt tomboy, en drengepige, og mens det måske blev anset som værende nuttet i barndomsårene, forsvandt drengepige-charmen, da hun begyndte at udvikle bryster. Nu forventedes det i stedet, at hun begyndte at ligne en ung kvinde, også selv om hun følte sig mest som en dreng. Hun var “en pige, som var en dreng, som begærede piger”, siger hun.
– Min grimhed placerede sig midt i de grundlæggende modsætninger, som samfundet bygger på – normal kontra patologisk, mand kontra kvinde, feminin kontra maskulin, homoseksualitet kontra heteroseksualitet – og truede med at få det hele til at kollapse, skriver hun.
I sin bog ‘Ugly: A letter to my daughter’, der netop er udkommet i USA, udforsker hun, hvad det vil sige at være en grim kvinde. Det gør hun til fordel for sin unge datter, der, ironisk nok, er meget smuk og en femme girl, en feminin pige, som Stephanie Fairyington fortæller i et interview med The Cut.
Det var netop at opleve datteren begynde at kæmpe og prøve at passe ind i samfundets skønhedsideal, der gav hende lyst til at forstå det tabu, det er at være grim. Særligt som kvinde.
Grim er rædsel
Mens ordet ‘grim’ umiddelbart er let at tyde, så fortæller dets oprindelse noget om, hvad og hvem det egentlig er, der kan betragtes som værende grim. Det engelske ord for grim – ‘ugly’ – stammer fra det oldnordiske ‘uggligr’, som betyder ‘noget, man skal frygte’. Det er blandt andet denne meget bogstavelige definition af grim, som den berømte animationsfilm ‘Shrek’ spiller på – en film, der handler om byrden ved at være grim. Her forvandles den smukke prinsesse Fiona til en trold, men finder en, der elsker hende, som hun er.
At være grim har haft afgørende betydning for Stephanie Faiyringtons liv. Det har blandt andet resulteret i, at hun ikke havde lyst til at være gravid. Det er hendes hustru, der fødte begge af parrets børn, fortæller hun til The Cut.
– Jeg føler, at der er noget så smertefuldt feminint ved at bære et andet liv i sin krop. Og den her form for blidhed og nænsomhed, som samfundet pludselig møder én med – det kunne jeg ikke holde ud, og det havde jeg ikke lyst til, siger hun og fortsætter:
– Det sjove er, at jeg har en veninde på 36, som er meget attraktiv. Hendes stil er lidt tomboy-agtig. Hun sagde til mig forleden, at hvis hun skulle have børn, så er det, hun godt kan lide ved tanken om at være gravid, at det ville gøre hende mere synligt feminin i omverdenens øjne. Det ønskede hun at få ud af oplevelsen, og det ønskede jeg absolut ikke.
En lesbisk forbandelse
Stephanie Fairyington har længe haft et grundlæggende ønske om være usynlig, da hun altid har været bevidst om, at hendes udseende ikke var behagende for andre. Hun undgår spejle og ser med fascination på andre kvinder, når de netter sig foran spejlet – en akt, der føles meget sårbar og privat for hende.
At være homoseksuel – specifikt at være lesbisk – har også haft afgørende betydning for Stephanie Fairyingtons grundlæggende følelse af at være grim. Alene ordet ‘lesbisk’ eller ‘lebbe’ har en unik og ‘grim’ klang, siger hun.
Hun argumenterer for, at ordet er blevet synonym med at være grim – både fordi homoseksuelle kvinder kulturelt set udfordrer traditionelle kønsroller, men særligt fordi de ikke retter deres begær mod mænd eller er tilgængelige for dem. Med andre ord er det at være lesbisk er den ultimative afvisning af den rolle, kvinder er blevet tildelt.
Det er en af årsagerne til, at ‘queer’ er blevet en mere populær betegnelse end ‘lesbisk’, siger Stephanie Fairyington.
Ordet ‘lesbisk’ har også en maskulin konnotation og er, ifølge Stephanie Fairyington, stadig knyttet til idéen om en maskulin kvinde, der køber sit tøj i supermarkedet. At blive associeret med maskulin er at være grim, fortæller hun.
Der er dog også en vis frihed forbundet med at være grim – en, der bliver tydeligere og tydeligere i takt med, at man bliver ældre, siger Stephanie Fairyington.
– Jeg oplever den bredere kulturs manglende interesse for mig som en slags gave. Det føles som et skjold eller en beskyttelse mod uønsket opmærksomhed, så jeg kan bevæge mig gennem verden i fred uden hele tiden at føle, at jeg bliver vurderet og målt op imod en eller anden standard, fordi jeg ikke længere er ung, siger hun i et afsnit af The Ageist Podcast.
Hun mener ikke, at individuelle mennesker er grimme. Det er de bagvedliggende systemer i samfundet, der på kompleks vis reproduceres i alt fra skønhedsindustrien, historien, populærkulturen og magthavere, der skaber følelsen af grimhed.
At være grim føles ofte ikke som en følelse, men som fakta, noget, der ikke kan modsiges og er eviggyldigt. Men det er det ikke – så længe vi taler om det, siger hun.
