Skibber. Skurk. Gassan. Rally. Fubu. Big Mac og Trylle. Der hvor jeg kommer fra, har vi en rig tradition for at give hinanden kælenavne. Og øgenavne. For så har vi noget på hinanden. Men det handler også om kærlighed mellem mænd.
Det kan være rart at få vasket tøj og serveret mad, men folk over 60 bliver forarget, når man som 24-årig bor hjemme hos sin mor.
I min families sommerhus på Mols er der et par fjernsynskanaler og en dvd-maskine. Og sådan skal det helst forblive.
Jeg magter dog heller ikke at gøre noget for, at det ikke sker. Hvilket det gør.
‘Vild kærlighed’ leverer for tredje gang dating-tv, der får en til at gemme ansigtet i hænderne i ren akavet forlegenhed, men det er også fint, sårbart og virkelig underholdende.
Dagdrømmene, ideerne og nærværet fik meget mere plads. Men selvfølgelig var det også ting, der blev besværlige.
Hver fredag ser vi tilbage på et kulturelt fænomen, en trend eller en simpel dille i klummen Flashback friday. I dag gælder det den svensk-italienske sangerindes album ‘Handen i fickan fast jag bryr mig’.
Vores muligheder for at kommunikere og dele information er uendelige. Og jeg er ved at blive sindssyg.
Efter i flere år at have lyttet til dansk popmusik med en ironisk distance, kaster danskerne sig nu i favnen på den rendyrkede pops store kunstnere og klichéer uden at kny.
Hver fredag ser vi tilbage på film, musik, tv, bøger og andre kulturfænomener, som måske er blevet glemt, eller som fortjener et kærligt gensyn. I denne uge hiver vi kultfilmen ‘I Kina spiser de hunde’ frem fra gemmerne.
