Konturerne af Roskilde Festivals musikprogram begynder at træde tydeligere og tydeligere frem. For med offentliggørelsen af de første musikdage har Roskilde-krigerne, der skal være på festivalen hele ugen, nu for alvor noget at se frem imod.
Men det er ikke den eneste store nyhed, der følger med i pakkeleveringen fra Roskilde.
Pil bliver nemlig dette års åbningsnavn på Orange Scene.

Pil udkom med sin debut-EP ‘Når Du Går Herfra’ i 2019 og har siden markeret sig som et talerør for en hel generations hjertesorger leveret i et popunivers blandet med en dunkel natklubsenergi. Hun har allerede spillet på næsten alle landets festivaler, hvorfor hun må forventes at levere et professionelt og energifyldt show. Selv er hun meget overvældet over den ærefulde opgave.
– Det er jo det største. Jeg har lyst til at råbe det til alle: Jeg skal åbne Orange, forstår I det?! For jeg fatter det ikke helt og skal minde mig selv om, at det ikke er noget, jeg har drømt. Det kommer også med et stort ansvar. Det bliver et kæmpe moment og en føleren fest, jeg skal være vært for, og jeg har tænkt mig at gøre mig umage og have det sjovt imens. Jeg glæder mig så meget, udtaler Pil i en pressemedelelse.
Det er ikke svært at se publikum hoppe i takt til hittet ‘Dronning Af Månen’ for sit indre.
Programmet for First Days
Det er hele 41 skandinaviske navne, der udgør programmet for festivallens første musikdage. De første musikdage på festivalen er kendt for at have en helt særlig energi over sig – det er jo her, aspirerende kunstnere får mulighed for at kunne sætte sit eget aftryk på nordens største festival.
Blandt disse navne finder man danske rappere såsom Ozzy, Zuloo, Michael Williams og Oskar Witt. Derudover finder man også den unge sanger Augusta Schackinger, der brød igennem på Tiktok med covers, og som for nyligt udgav singlen ‘Ødelagt Byen’ sammen med Olivver, der allerede er blevet streamet mere end ni millioner gange på Spotify.
Undergrundsnavne som punkede Pistol Pistol Pistol, metalbandet Salver og hardcoregruppe Demersal er også blandt de nye navne.
De 41 navne til årets program for First Days er:
100% Wet (DK)
A Good Year (DK)
Alawari (DK)
Alice AI (DK)
Ana Juél (DK)
Augusta Schackinger (DK)
Berg (DK)
Carlina de Place (DK)
Club Live (DK)
Demersal (DK)
Diket (NO)
Dork (DK)
Døtre (DK)
Eros For You (DK)
Fauna (SE)
GB (DK)
Glayden (FI)
Grande Mahogany (FI)
Ida Duelund (DK)
Karoline Mousing (DK)
Kayak (DK)
Kōya (DK)
Mami Umami (SE)
Masiv (DK)
Miaw (DK/NL)
Michael Williams (DK)
Morild (DK)
Muskila + Simona Abdallah (DK/PS)
Oskar Witt (DK)
Ozzy (DK)
Pistol Pistol Pistol (DK)
Ponny (DK)
Portal Pets (DK)
Pumpegris (NO)
Sa_G (NO)
Salver (DK)
Scam (IS)
Smøgmænd (DK)
Spawner (DK)
Will (DK)
Zuloo (DK)
