Har kriser indflydelse på den demokratiske deltagelse? Det spørger værterne, Mathias Findalen og Silas Harrebye, gæsterne fra organisationen Gode Penge om. I dette afsnit tages udgangspunkt i finanskrisen fra 2008, der betegnes som den værste økonomiske krise siden 1930’erne. Indtil nu.
Krisen i 2008 affødte efterfølgende en af de største globale bevægelser indenfor finans, ‘Occupy Wall Street’, der startede i USA 17. september 2011 som en protest mod finanssektoren og finanskrisen. ‘Occupy Wall Street’ har b.la. fået støtte fra profilerede navne som Yoko Ono og Michael Moore
Dagens gæster er Marie Hedegaard og Lars Mourier som begge er aktive i bevægelsen Gode Penge, der arbejder for en demokratisering af pengesystemet.
Som i de øvrige ‘Ungestyret’- programmer har værterne sat sig benspænd ud fra ugens emne. Værterne har bl.a. undersøgt, om det økonomisk kan betale sig at skifte bank, eller om man kan gå seks dage uden at bruge penge. Hør hvordan det går i dette andensidste afsnit af ‘Ungestyret’.
Obs! Programmet er optaget i december 2019, før Corona-krisen havde ramt økonomien på ny.
Trackliste:
- Kendrick Lamar – Money Trees (Feat. Jay Rock)
Om Gode Penge:
Gode Penge arbejder for at demokratisere og omstille pengesystemet, så det fungerer for samfundet som helhed. Foreningen er almennyttig og fri af økonomiske og partipolitiske interesser.