Hvad foregår der, når du er på toilettet? Sidder du med skærmen fremme og læser dagens nyheder? Stirrer du tomt ud i luften eller får læst den avis, du abonnerer på? Toilettet, og det du laver på det, er måske et af de sidste steder, hvor du får lov til at være dig selv og alene. Her er ingen forventninger om, at du deler dine oplevelser eller meritter med omverdenen.
Kom og vær med til at reflektere over det sidste lukkede rum, hvor man (næsten) helt uden konsekvenser har lov at lukke lort ud, sammen med Lars Plenge Høier og Jakob Jessen.