Simon Jul er radio- og tv-vært, komiker, musiker og meget mere. Han er i dag vært på programmet ‘Bæltestedet’ på Radio24syv. Han kaster sig dog jævnligt over nye projekter – senest den økologiske slagterbutik Spis min gris.
Simon Jul mener selv, at de mange projekter skyldes hans helt grundlæggende nysgerrighed til livet – noget der til tider også har kastet ham ud i nogle lidt skæve og mindre succesfulde projekter. Netop på grund af denne nysgerrighed, har han også allerede udlevet mange af sine drømme for livet – der er dog stadig et par store ting på listen, blandt andet at få børn. Lyt med i denne uges ‘Bucket List’ med Simon Jul.