Klaus Lynggaard og Henrik

‘Rockhistorier’ om Nick Caves tidlige år: “Det var, før han blev den kreative klasses kæledægge, og vi havde ham for os selv!”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Photo: Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

‘Rockhistorier’ om Nick Caves tidlige år: “Det var, før han blev den kreative klasses kæledægge, og vi havde ham for os selv!”

Eller vælg, hvor du vil lytte

’Rockhistorier’ hylder i det første af to afsnit sin generations ubestridt største sangskriver, Nick Cave. Begge værter har været med om end ikke fra begyndelsen, så dog fra ganske tidligt i forløbet.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Selv om der er meget fra firserne, som enten er fortrængt eller glemt, husker både Henrik og Klaus i tydelige glimt den martsaften i Saltlageret i 1983, hvor de oplevede Nick Cave for første gang på en dansk scene i front for The Birthday Party. De var med bemærkelsesværdig effektivitet i færd med at dekonstruere rockmusikken, mens bassisten Tracy Pew lå og spillede bas med hovedet begravet inde i stortrommen, og Cave bød op til slagsmål.

Senere blev Cave – uden at gå på kunstnerisk kompromis – noget mere stueren, da han med udsøgt stil og smag kastede sig over den klassiske sangskrivning med stort S. Vi lægger i det første kapitel snittet, fra før han blev den kreative klasses kæledægge, og vi havde ham stort set for os selv. Det vil sige lige før det store gennembrud i form af duetten med Kylie Minogue ‘Where the Wild Roses Grow’.

Den altid stærkt selvoptagede Nick Cave lancerede i sin tid solokarrieren under overskriften ’Man or Myth’, og selv om ’Rockhistorier’ som altid foretrækker myten, prøver vi også at give et billede af mennesket Nick Cave.

Trackliste

  1. Boys Next Door: “Shivers” (1979)
  2. The Birthday Party: “The Friend Catcher” (1980)
  3. The Birthday Party: “Nick the Stripper” (1981)
  4. The Birthday Party: “She’s Hit” (1982)
  5. The Birthday Party: “Deep in the Woods” (1983)
  6. The Birthday Party: ‘Mutiny in Heaven” (1983)
  7. Nick Cave & The Bad Seeds: “From Her to Eternity” (1984)
  8. Nick Cave & The Bad Seeds: “Tupelo” (1985)
  9. Nick Cave & The Bad Seeds: “The Carnival Is Over” (1986)
  10. Nick Cave & The Bad Seeds: “The Carny” (1986)
  11. Nick Cave & The Bad Seeds: “The Mercy Seat” (1988)
  12. Nick Cave & The Bad Seeds: “The Ship Song” (1990)
  13. Nick Cave & The Bad Seeds: “Papa Won’t Leave You Henry” (1992)
  14. Nick Cave & The Bad Seeds: “Red Right Hand” (1994)

Lyt med via Rockhistoriers playliste

Hver uge opdaterer vi playlisten med musik fra ugens afsnit.

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics