‘Rockhistorier’ om Cat Power: ”Hun bruger coversange til at rense tavlen”

Foto: PR

‘Rockhistorier’ om Cat Power: ”Hun bruger coversange til at rense tavlen”

Den amerikanske singer-songwriter Chan Marshall, bedre kendt under navnet Cat Power, er netop udkommet med live-albummet ’Cat Power Sings Dylan: The 1966 Royal Albert Hall Concert’. Og det er en god anledning til at trille gennem indie-ikonets pladekatalog og tyngdefulde tekstunivers.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

De to værter Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard har i den grad glædet sig til dagens pladelanding fra amerikanske Cat Power, der er denne uges hovedperson. Det er nemlig ikke første gang, at den nu 51-årige sanger og sangskriver har fortolket stor musikalsk kunst fra de andres bord. Tværtimod tæller karrierens bagkatalog hele tre coverversioner ud af sine i alt 11 studiealbums. Men det er også noget hun gør sig virkelig godt i, lyder det enstemmigt fra værterne.

”Det er jo ikke, fordi hun er fantasiløs. Hun bruger det tit, når hun ikke kan komme videre med sin næste plade. Så laver hun en coverplade for at få renset tavlen med sange, hun mener, er lige så personlige som hendes egne. Hun finder nogle cover-versioner, som hun kan relatere til og fortælle noget om, hvor hun er henne i verden lige nu,” fortæller Henrik Quetisch.

Den amerikanske sangerinde har rejst vidt omkring. Første gang, da hun i 1992 som 18-årig flytter fra sin religiøse familiebaggrund i Atlanta, til den eksperimenterende musikscene i New York. Dette fører første karrierespring med sig, hvor hun efter få år indspiller sine to første plader på hele én gang, ’Dear Sir’ og ’Myra Lee’, med Steve Shelley fra indie-rockbandet Sonic Youth som producer.

”Det er ekstremt low-fi. Vi er stadig i indie-land. Hun gennemgår jo en ret voldsom transformation, som man også vil ligge mærke til gennem programmet her.”

Hendes egentlige gennembrud bliver dog med pladen ’Moon Pix’ (1998), der kom til som en traumebearbejdning af en mareridtsoplevelse, hun havde ude på sit og daværende kæreste Bill Callahans (Smog) landsted i South Carolina. Det er her, de fleste rigtig bliver opmærksomme på hende, hvilket også gælder for de to værter.

”Der var en hype omkring pladen. Det var sådan en plade, hvor man kunne mærke, at den bliver jeg simpelthen nødt til at få hørt den her, ellers kan jeg ikke vise mig selv i byen nogen steder,” fortæller Klaus Lynggaard.

Hendes efterfølgende pladeudgivelser tæller sidenhen store gæstemusikere som David Campbell, Dave Grohl, Eddie Vedder, Iggy Pop, Lana Del Rey og flere til. En vidtgående karriere med flere sidestykker som både model og filmkomponist.

Karrieren var også karakteriseret af et turbulent liv med fluktuerende alkoholmisbrug og tab, der træder frem i hendes tekstunivers. Her berører hun tunge tematikker som dødsfald, seksuelle overfald, parforhold i opløsning og sin egen abort. 

”Man kan i de tidligere albums allerede høre, at hun er en god sangskriver. Og så har hun aldrig været bange for de tunge emner. Hun får jo lidt en titel som ’Queen of Sadcore”, som hun ikke opponerer imod.”

Playliste:

”Ballad of a Thin Man” (Cat Power Sings Dylan: The 1966 Royal Albert Hall Concert, 2023)

”Headlights” (Dear Sir, 1995)

”Ice Water” (Myra Lee, 1996)

”Nude As the News” (What Would the Community Think, 1996)

“Metal Heart” (Moon Pix, 1996)

“Cross Bones Style” (Moon Pix, 1996)

“Salty Dog” (The Covers Record, 2000)

“Werewolf” (You Are Free, 2003)

“He War” (You Are Free, 2003)

“Good Woman” (You Are Free, 2003)

“Lived in Bars” (The Greatest, 2006)

“Love & Communication” (The Greatest, 2006)

”The Greatest” (The Greatest, 2006)

“Song To Bobby” (Jukebox, 2008)

“Sun” (Sun, 2012)

“Ruin” (Sun, 2012)

”Manhattan” (Sun, 2012)

”Woman” (feat. Lana Del Rey) (Wanderer, 2018)

”Black” (Wanderer, 2018)

”A Pair of Brown Eyes” (Covers, 2022)

Værter: Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Producer: Maja Vase Kvist

Støt ‘Rockhistorier’

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Find mere om
Footer graphics