James Marshall Hendrix blev født november 1942 i den forblæste by Seattle. Efter en opvækst præget af fattigdom og turbulens, efterfulgt af en kort tid i hæren, ernærede Hendrix sig i årene 1962-1966 som backingmusiker for diverse sorte kunstnere på små amerikanske klubber, hvor han lærte sit håndværk.
Britiske Chas Chandler opdagede ham i New York, tilbød sig som manager og bragte ham til London i september 1966, hvor Hendrix blev en øjeblikkelig sensation. Sammen med bassist Noel Redding og trommeslager Mitch Mitchell blev trioen The Jimi Hendrix Experience dannet, som i løbet af 1967-1968 udsendte tre klassiske lp’er og turnerede som gale. Med et internationalt gennembrud i ryggen kunne Hendrix vende hjem til USA i triumf.
Ved sin død var Hendrix datidens højst betalte musiker, og med det næsten færdigbyggede Electric Lady Studios i New York, var han – trods bøvl med management og rod i pengesagerne – på vej mod nye musikalske horisonter, da han ved en fatal fejl indtog en dødelig dosis sovepiller i London.
‘Rockhistorier’ hylder en musikalsk pioner, et hippieikon og en gudbenådet musiker her i 50-året for hans tragiske og meningsløse død.
Trackliste:
Alle sange med The Jimi Hendrix Experience, hvor intet andet anføres:
The Isley Brothers: Testify Part 1 & 2 (1964)
Hey Joe (1966)
Stone Free (BBC Session, 1967; udsendt 1988)
Purple Haze (1967)
The Wind Cries Mary (1967)
I Don’t Live Today (1967)
Foxy Lady (Live, Monterey, 1967; udsendt 1986)
Burning of the Midnight Lamp (1967)
Little Wing (1967)
If 6 Was 9 (1967)
Jimi Hendrix: Hear My Train A-Comin’ (Akustisk version, 1967. Udsendt 1973)
All Along the Watchtower (1968)
Voodoo Child (Slight Return) (1968)
Jimi Hendrix: The Star Sprangled Banner (Live, Woodstock, 1969; udsendt 1970)
Jimi Hendrix/Band of Gypsys: Message to Love (Live, 1970)
Jimi Hendrix: Freedom (Indspillet 1970, udsendt 1971)
Jimi Hendrix: Angel (Indspillet 1970, udsendt 1971)
Støt ‘Rockhistorier‘:
Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!
Nu har vi lavet over 100 afsnits podcast om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.
Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med os.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.