Rockhistorier spiller favoritter fra 1991: ”Der er nogle år, hvor det hele bare summer af god musik”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

Rockhistorier spiller favoritter fra 1991: ”Der er nogle år, hvor det hele bare summer af god musik”

Eller vælg, hvor du vil lytte

1991 er kendt som et af de helt store musikår, hvor både rocken, hip-hoppen og den elektroniske musik tog store kvantespring. Rockhistorier har dedikeret et afsnit til et af de helt store musikår.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Der er nogle år i musikhistorien, hvor alting syder og bobler af kunstnerisk overskud.

I den store sammenhæng huskes 1991 primært som det år, hvor Den Kolde Krig mellem det daværende Sovjetunionen og Vesten fandt sin afslutning, da førstnævnte union simpelthen faldt fra hinanden.

USA fremstod som vinder af en konflikt, der havde varet siden afslutningen på 2. verdenskrig og manifesteret sig i et afsindigt våbenkapløb.

Men musikalsk set så var 1991 altså et af de der store år, hvor musikken tog favntag med nye, skelsættende genrer, og veteranerne udgav uforglemmelig musik.  

Det har værterne på podcasten Rockhistorier, Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch, valgt at hylde ved at lave et program dedikeret til musik fra 1991.

Her dykker vi ned i et par trends fra året, men hvis du vil høre hele podcasten, finder du den her.

Rock får en renæssance  

Hvis man skal pege på et album fra 1991, som for alvor satte dagsordenen, så var det Nirvanas album ’Nevermind’, der var her, der og alle vegne.

Gruppens frontfigur og sangskriver, Kurt Cobain, repræsenterede med sine slacker-hymner den såkaldte Generation X, der gjorde det svært at høre, at USA netop havde vundet Den Kolde Krig, for de emmede af trøstesløshed, frustration og fremmedgjorthed. Det ramte en nerve og tog bands som blandt andre Pearl Jam og Soundgarden med i spotlyset.

“Dengang var MTV blevet ret udbredt og der skulle man så se, det der hed ‘Alternativt Nation’, hvis man var sådan nogle som os. Jeg kan huske, da jeg så videoen til ‘Smells Like Teen Spirit’ første gang, så rettede jeg mig op i stolen og tænkte: ‘Wow, det er et rigtig godt nummer det der’,” forklarer Klaus Lynggaard.

Triphoppen kommer

Fra Bristol i England kom triphoppen med Massive Attack som dens første succesfulde ambassadører, der udsendte debutalbummet ’Blue Lines’, hvis betydning man stadig kan høre i musikken den dag i dag.

Trip-hoppen blandede elementer fra hip-hop, reggae, dub og almindelig popmusik i et univers fyldt med samples og gæstevokalister oven på støvede, melankolske beats. Massive Attack banede vejen for andre kunstnere som Portishead og Tricky, men deres lyd blev også så populær, at det ikke var alt, der faldt i værternes smag.

”Der kom altså også mange i kølvandet på dem, hvor det gik hen og blev sådan noget frisørmusik. Hvor lækkerhedsfaktoren var lige lovlig stor,” siger Henrik Queitsch.

Jazz og hip-hop i skøn forening

Et par år før tog rapkollektivet NWA gangstarappen op på den helt store scene med deres udødelige klassiker ’Straight Outta Compton’, men i 1991 var hip-hoppen klar til at tage endnu et skridt fremad.  

Jazzen sneg sig nemlig med på beats fra A Tribe Called Quest, der havde en mere positiv attitude. En attitude, der passede de to værter, rigtig godt.

”Der kom meget god musik ud af gangstarappen, men jeg havde det allerede dengang lidt svært ved den der forherligelse af vold, penge, kvindehad, kæmpe egoer osv. der gennemsyrede teksterne,” forklarer Henrik Queitsch.

I stedet tog produceren Q-tip og de andre medlemmer af Native Tongues-kollektivet et andet udgangspunkt. Her handlede teksterne nemlig om positivitet og afro-amerikansk stolthed, som de leverede med mere overskud end vrede, ovenpå en eklektisk blanding af jazz-samples.

Elektronisk musik går fra under- til overgrund

Den elektroniske musik i begyndelsen af halvfemserne, var meget centreret omkring dansegulvet og rave-scenen, der gjorde alle forældre dybt bekymrede over om deres børn mon tog ecstasy.

Hvis de nu gjorde det, så var der i 1991 stor sandsynlighed for, at de hørte The Orb morgenen efter for ligesom at falde ned igen. De introducerede nemlig en slags ambient house-musik, der blev meget populær i løbet af halvfemserne specielt hjulpet frem af de to albums ‘The Orb’s Adventures Beyond the Ultraworld’ og efterfølgeren ‘U.F.Orb’, som de to værter knuselsker.

”Meget af musikken var jo henvendt til dansegulvet, men det gav måske ikke så stor en lytteoplevelse hjemme på divaneseren, men det gjorde The Orb tilgengæld,” forklarer Henrik Queitsch.

“Vi kunne godt lide sådan noget cannabis-electronica”, tilføjer Klaus Lynggaard med et smil.

Hvis du vil høre hele afsnittet, hvor der også bliver talt om numre fra Queen, Cypress Hill, Electronic, Sort Sol, Primal Scream og mange andre, skal du klikke på linket her.

Støt Rockhistorier

Rockhistorier har lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.


Find mere om
Footer graphics