Der er rockstjerner – og så er der Sir Elton John!
I dag nærmest synonym med mainstream underholdning kan det være vanskeligt at forestille sig, at Elton engang var en af klodens største og mest flamboyante rockstjerner, der kunne konkurrere med alle fra David Bowie og Roxy Music til Led Zeppelin og Pink Floyd om såvel publikum som kritikernes gunst.
Men det var han i 1970’ernes første halvdel, hvor han også peakede kompositorisk og tilsyneladende ubesværet rystede den ene klassiske melodi efter den anden ud af ærmet, altid med tekst af makkeren Bernie Taupin.
Vildest gik det for sig på scenen, hvor han overgik selv de mest outrerede glam- og metalstjerner hvad angik kostumer og en over the top præsentation, som gav nogle af alle tiders bedste photo ops, for han var fuldstændig frygtløs. Som Adam Ant sang i starten af firserne: ”Ridicule is nothing to be scared of” – well, de ord kunne passende stå på Sir Eltons gravsten.
Playliste
- Your Song (1970)
- Border Song (1970)
- Burn Down the Mission (1970)
- Come Down in Time (1970)
- Tiny Dancer (1971)
- Honky Cat (1972)
- Mona Lisas and Mad Hatters (1972)
- Have Mercy on the Criminal (1972)
- Daniel (1972)
- Bennie and the Jets (1973)
- Goodbye Yellow Brick Road (1973)
- Saturday Night’s Alright for Fighting (1973)
- I’ve Seen that Movie Too (1973)
- The Bitch Is Back (1974)
- Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy (1975)
- Sorry Seems to Be the Hardest Word (1976)
Støt ‘Rockhistorier‘:
Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!
Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.
Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med os.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.