Som barn af migrantforældre fra Pakistan og en opvækst i ghettomiljøet i ‘fattigfirserne’ har Sadaf Hayats barndom været præget af en hverdag med bekymringer og økonomisk afsavn.

En opvækst, som Sadaf, eller Saf, som de fleste kender hende ved, i dag godt kan kigge tilbage på og komme til at sammenligne med sine egne døtres. 

“Jeg kan nogle gange blive misundelig på dem. Det kan lyde grimt, fordi man ønsker sine børn det bedste. Men jeg har også været barn engang, og hvorfor var min barndom ikke lige så nem og bekymringsfri, som mine børns er?” siger Sadaf Hayat, som samtidig er taknemlig for, at hun og hendes partner Anders kan give deres børn den barndom, som hun selv ville ønske, hun havde haft. 

Bæredygtighedsaktivist

Interessen for tøj kom allerede ind i billedet for Sadaf Hayat i folkeskoleårene, hvor hun begyndte at sy sit eget tøj. Men hendes professionelle trang til at skabe et bæredygtigt tøjmærke opstod, da hun efter barsel med sin yngste datter begyndte at læse dybere ind i tøjindustriens mange produktionsled og voldsomme klimaaftryk.

Sadaf Hayats aktivistiske stemme kom dog først rigtig til udtryk i 2020, hvor hun på sin Instagram-profil for alvor begyndte at udfolde sine holdninger til strukturel racisme og mangel på bæredygtighed i tøjindustrien. Hun ville gerne ændre noget. Og det var med de tanker in mente, at Atelier Sardin blev skabt. 

Med Atelier Sardin ønsker Sadaf Hayat at skabe transparens i vores måde at forbruge tøj på i en ellers ansigtsløs branche, som hun kalder modebranchen, fordi vi ikke ved, hvem der syr vores tøj. Og derfor bruger hun også sin Instagram til at vise sine følgere alle de trin, hun går igennem for at skabe hvert stykke tøj.

Viden forpligter

Sadaf Hayat er idealist, når det kommer til at ville ændre modebranchen. Det betyder, at hun lever efter mantraet om, at man ikke skal købe mere, end hvad man reelt har brug for.

Derfor er vækst og høj indkomst heller ikke hendes mål. Hun laver tværtimod kun tøj på bestilling og syr 25-30 stykker tøj om måneden. Når hun har gjort det, ved hun, at hun er økonomisk godt sat og kan betale sine regninger. 

“Jeg ved godt, at jeg ikke redder verden ved at sidde nede i mit værksted og sy tøj. Men jeg ved, jeg kan bruge min profil til at skabe opmærksomhed, og jeg kan vise, hvordan man også kan have et liv, som ikke bygger på værdier som vækst – bare for vækstens skyld,” forklarer hun.