Gæsterne i dette afsnit har dansk statsborgerskab, men det danske pas har fyldt meget på forskellige måder for dem alle tre. For Samira Nawa er det en politisk hjertesag, for Nagieb Khaja en adgangsbillet ind og ud af krigszoner og for Jiman Kvadrani har det været det manglende led for at kunne stemme til folketingsvalget.

”Jeg bliver bevidst om, da jeg er 18 år gammel, at jeg ikke har nogen stemmeret. Som politisk aktiv, der står i spidsen for elevrådet og sidder i Aarhus Ungebyråd, og ikke kan stemme, det var da frygteligt. Jeg har ikke nogen indflydelse på det eneste samfund, jeg sådan reelt kender til,” husker Jiman Kvadrani.

For journalist og dokumentarist Nagieb Khaja, der har et dansk pas, har passet ikke kun givet ham bedre adgang til at arbejde i krigshærgede lande, men også gjort ham opmærksom på, hvordan folk fra udsatte områder desperat higer efter, hvad vi har i Danmark.

”Det med at bo i et demokrati og have muligheden for at påvirke magtstrukturen her i Danmark, det er et privilegium. Det at have statsborgerskab, er også et privilegium. Altså det at have et rødbedefarvet pas. Der er folk, der svømmer i hajfyldt farvand og risikerer deres liv for at kunne få de privilegier, vi har her,” fortæller han i afsnittet, hvor han også deler en personlig oplevelse ved den syrisk-/tyrkiske grænse, hvor hans danske pas endte med at få betydning.

Hvornår er man dansker?

For at opnå dansk statsborgerskab som udlænding skal man igennem indfødtsretsprøven, der består af 45 spørgsmål, hvoraf fem spørgsmål omhandler danske værdier og resten tester viden i samfundsforhold, kultur og historie. Det kræver minimum 36 korrekte svar at bestå, herunder mindst fire ud af fem rigtige i de spørgsmål om danske værdier.

Det er ikke den optimale metode at afgøre, hvorvidt man skal have dansks statsborgerskab eller ej ifølge næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, Samira Nawa.

”Jeg synes jo, at den er fuldstændig ligegyldig. Især for de unge og voksne, der søger statsborgerskab, men som har haft deres skolegang i Danmark, og som har deres uddannelse og deres liv på arbejdsmarkedet her. Så skal man sidde og testes igennem, hvilken karakter i Matador, der gjorde XYZ,” siger hun.

Nagieb Khaja er enig i, at de parametre, som man bedømmer på i dag, ikke er retvisende for, om man kan blive en god samfundsborger eller ej. For ham er det ikke viden om den danskekulturarv, men ens vilje og fremskridt, der bør være afgørende for, om man kan få et dansk pas.

Lyt til fjerde episode i sæson 2 af ’Perkologi’, hvor gæsterne debatterer konsekvenserne af ikke at have et dansk pas, hvordan det sætter unge med udlændingebaggrund under pres, og hvor svært det egentlig er at få fat i.