‘Rockhistorier’: Thåström er en af de største sangskrivere i Skandinavien

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Helena Larsson/TT/Ritzau ScanpixHelena Larsson / IBL

‘Rockhistorier’: Thåström er en af de største sangskrivere i Skandinavien

Eller vælg, hvor du vil lytte

I denne episode dykker vores to værter ned i endnu en koncertaktuel kunstner. Denne gang er det Joakim Thåström, bedre kendt som Thåström, der giver koncert i Den Grå Hal i næste uge.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

“Vi har begge en udpræget svaghed for ham, især den sene Thåström, som har fundet en ny tone i sit værk,” siger Klaus Lynggaard, den ene vært, der sammen med Henrik Queitsch laver Heartbeats længst levende podcast, ‘Rockhistorier’.

Dette afsnit er dedikeret Thåström, der indledte musikkarrieren som forsanger i det toneangivende punkband Ebba Grön, som var aktive i årene 1977-1983. Herefter fortsatte han i rockbandet Imperiet fra 1983-1988, og i 1989 kastede han sig endeligt ud i solokarrieren med albummet ‘Thåström’. Siden hen har han udgivet i alt ti soloalbums, heriblandt hans nyeste ‘Dom Som Skiner’ fra 2021.

Hans mange plader har toppet de svenske hitliste, og i 2000’erne blev det svenske post-punk ikon træt af berømmelsen og rykkede teltpælene til København.

“I Sverige er han blevet så kendt på det her tidspunkt, at han ikke kan gå på gaden og sætte sig på et værtshus og drikke en øl. Så stor er han i Sverige. Det bryder han sig ikke om, så han flytter til København, hvor der ikke er en kæft, der ved, hvem han er,” fortæller Henrik Queitsch.

Det er også her, at han skriver en af de bedste Københavner-sange ‘Sønder Boulevard’, i hvert fald hvis du spørger de to værter.

“Han har fundet sin egen genre, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen andre, der lyder ligesom Thåström,” lyder det enstemmigt fra dem begge.

Spilleliste

Ebba Grön: ”Staten & kapitalet” (1980)

Ebba Grön: ”800°C” (1981)

Ebba Grön: ”Die Mauer” (1982)

Imperiet:“Alltid rött, alltid rätt” (1983)

Imperiet: “Surabaya Johnny” (1985)

Imperiet: ”Innan himlen faller ner” (1986)

Imperiet: ”Rock ‘n roll e död” (1987)

“Alla vill till himlen” (1989)

“Aldrig nånsin komma ner” (2002)

“Sønder Boulevard” (2005)

”Främling överallt” (2005)

“Kort biografi med litet testamente” (2009)

“Beväpna dig med vingar” (2012)

“Alltid va på väg” (2015)

“Centralmassivet” (2017)

“Södra Korset” (2021)

“Stora långa gatan” (2021)

Støt ‘Rockhistorier’

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics