Rockhistorier anbefaler: Her er 20 must see-koncerter på årets Roskilde-program

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

Rockhistorier anbefaler: Her er 20 must see-koncerter på årets Roskilde-program

Eller vælg, hvor du vil lytte

Roskilde Festival er endelig i gang, og i denne episode af ‘Rockhistorier’ er de to værter taget mod festivalpladsen for at fornemme stemningen og anbefale 20 koncerter fra programmet.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

“Det er jo et slaraffenland af musik,” konstaterer Klaus Lynggard, da han dykker ned i årets Roskilde Festivals musikprogram, som indeholder 180 koncerter. 

I denne (og i næste) episode af ‘Rockhistorier’ er Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch draget mod Roskilde Festival for at anbefale 20 af koncerter, du ikke må gå glip af i år.

“Noget af det sjove ved Roskilde er jo alle de der navne, som man bare lige kommer forbi, mens man går rundt på pladsen. Alt det, man ikke vidste, man havde lyst til at høre,” siger Henrik Queitsch. 

Men i denne episode gennemgår de to værter altså deres personlige liste for, hvad de planlægger at se på musikdagene på festivalen. Anbefalingerne byder både på vild afrikansk musik, popstjerner, post-punk og ukrainsk rap.

Hip-hop-sensation fra Ukraine

“Der er desværre stadig krig i Europa, vi har derfor valgt en kvindelig ukrainsk rapper. Der er virkelig knald på, man kan virkelig høre, at hip-hoppen er nået til Ukraine, og selvom man ikke kan forstå sproget, så kan man mærke. der er noget på spil,” fortæller Klaus Lyngaard om ukrainske Alyona Alyona.

Alyona Savranenko er en ung børnehaveklasselærer fra en landsby syd for Kyiv, der mod alle odds pludselig sprang ud som fremadstormende hip-hop-kunstner. Hun spiller onsdag aften på Mantra scenen.

En anden anbefaling er det danske rockband Joyce, som ved den aflyste festival i 2020 skulle have spillet på Rising-scenen, men som i år er vokset sig så store, at de er kommet på det officielle program.

“De har energi, og de vil frem i verden, det er ikke en ‘easy-listening’-plade, forsangeren er en vred mand, ikke kun på verden, men også på sig selv, og han lægger det hele frem,” siger Klaus Lynggard.

Derudover er der anbefalinger til både nogle af de større navne som Tyler The Creator, The Smile og TLC.

Playliste:

Fontaines D.C: “Jacky Down the Line” (fra Skinty Fia, 2022)

Drew Sycamore: “45 Fahrenheit Girl” (fra Sycamore, 2021)

alyona alyona: “Відчиняй” (fra Пушка, 2019)

Robert Plant & Alison Krauss: “Quattro (World Drifts In)” (fra Raise the Roof, 2021)

Aroof Aftab: “Last Night” (fra Vulture Prince, 2021) 

TLC: “Waterfalls” (fra CrazySexyCool, 1994)

Dua Lipa: ”Hallucinate” (fra Future Nostalgia, 2020)

Phoebe Bridgers: “Kyoto” (fra Punisher, 2020)

Joyce: “Lev beskidt” (fra Elsk mig, 2022)

Africa Express: “Presents Terry Riley’s In C Mali” 

Fatoumata Diawara: ”Kokoro” (fra Fenfo, 2018) 

Arlo Parks: ”Black Dog” (fra Collapsed in Sunbeams, 2021)

The Smile: “The Smoke” (fra A Light Attracting Attention, 2022)

Little Simz: “Fear No Man” (fra Sometimes I Might Be Introvert, 2021) 

Tyler, The Creator: “Wusyaname” feat. YoungBoy Never Broke Again & Ty Dolla $ign (fra CALL ME IF YOU GET LOST, 2021)

Big Thief: “Change” (fra Dragon New Mountain I Believe in You, 2022)

St. Vincent: “Pay Your Way in Pain” (fra Daddy’s Home, 2021)

HAIM: “Summer Girl” (bonus-track fra Women in Music Pt III, 2021) 

Squid: “Paddling” (fra Bright Green Field, 2021)

Iceage: ”Vendetta” (fra Seek Shelter, 2021)

Støt Rockhistorier:

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Footer graphics