Min teenager deler da ikke nøgenbilleder

‘Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’: Hvad laver min teenager online? (episode 4)

Grafik: Line Jensen

‘Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’: Hvad laver min teenager online? (episode 4)

Hvad er det, vi som forældre skal forstå om vores teenageres færden på nettet for at kunne være gode voksne, den dag noget går galt? Og hvordan kan man som mor eller far håndtere sin bekymring for, hvad ungerne roder sig ud i derinde bag skærmen?

Samfund En del af serien:

Min teenager deler da ikke nøgenbilleder

’Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’ er en podcast om unges delinger af nøgenbilleder af sig selv og hinanden.

I otte afsnit undersøger journalist og forfatter Milla Mølgaard fænomenet. Hun kommer med helt ind på teenageværelserne, hvor unge piger fortæller, at de føler sig presset til at sende nøgenbilleder til drenge, imens drengene fortæller om, hvor normalt det er at vise billeder af piger til vennerne for at bevise, at man kan score.

Hun går på jagt i internettets mørkeste kroge, hvor det fortsat flyder med ulovligt delte private nøgenbilleder af helt unge piger, imens politiet ser magtesløse til. Hun taler med nogle af dem, der er blevet delt mod deres vilje, og hun opsøger en af dem, der har truet og presset sig til nøgenbilleder af flere hundrede piger.

Podcasten er blevet til med støtte fra Offerfonden og er udgivet i samarbejde med heartbeats.dk.

Teenagere tilbringer en stor del af deres tid online, men ofte ved deres forældre intet om, hvad de foretager sig i de virtuelle rum. Det skal der laves om på, mener de to eksperter, vi har inviteret i studiet til en samtale om unges digitale liv.

De giver konkrete tips til, hvordan du som voksen kan være deltagende i unges digitale liv, og hvordan du kan vinde den tillid, det kræver at blive lukket med ind.

Podcasten er blevet til med støtte fra Offerfonden

Footer graphics