Morten Messerschmidt har efterhånden en lang politisk karriere bag sig. Han er kendt for at være en mand med stærke meninger og holdninger, men i denne episode vil vi dykke ned i manden bag. Han har oplevet tilværelsens op- og nedture i form af både dødsfald og skilsmisser – men fandt en vej igennem. Derfor snakker Mikkel Braginsky og Morten Messerschmidt i denne episode om menneskelig udvikling, tilværelsens turbulens og at tage ansvar. når det hele bliver svært.
‘Hankøn’ med Morten Messerschmidt: “Når krisen rammer, går man enten fra hinanden – eller også bliver man meget tætte”
I sæsonens andet afsnit handler det om, hvad der sker med ens selvopfattelse, når man som menneske oplever store tragedier i sit eget og sin partners liv. Og om at tage forståelsen af sit ansvar op til revurdering og kunne sætte livets udfordringer i perspektiv – og nogle gange måske bare sige “pyt”.
Hankøn
Hvorfor mislykkes så mange mænd med deres parforhold? Er nutidens mand overhovedet i stand til at være ærlig overfor sig selv? Og hvad vil det egenligt sige at være mand i dag?
Podcasten 'Hankøn' er vært Mikkel Braginsky's forsøg på at finde svar på manden af i dag igennem en serie personlige samtaler med andre mænd. Om parforhold, dyrekøbte erfaringer og om at tage ansvar. Og så er 'Hankøn' mest af alt en undersøgelse af nye veje for moderne mænd. Både i deres parforhold – og i deres forhold til sig selv.