Nyt afsnit af ’Hankøn’ med Chili Klaus: Det at spise chili har aldrig været en stærkmandskonkurrence

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

Nyt afsnit af ’Hankøn’ med Chili Klaus: Det at spise chili har aldrig været en stærkmandskonkurrence

Eller vælg, hvor du vil lytte

Han har skabt en millionforretning ud af at spise stærke chilier. Et gennembrud, der kom ved en tilfældighed. I dette afsnit fortæller Claus Pilgaard, hvordan chili kan skrælle vores yderste lag af, og hvordan han selv skulle finde sin plads, da han kom ind i en allerede etableret familie.

Samfund En del af serien:

Hankøn

Hvorfor mislykkes så mange mænd med deres parforhold? Er nutidens mand overhovedet i stand til at være ærlig overfor sig selv? Og hvad vil det egenligt sige at være mand i dag?

Podcasten 'Hankøn' er vært Mikkel Braginsky's forsøg på at finde svar på manden af i dag igennem en serie personlige samtaler med andre mænd. Om parforhold, dyrekøbte erfaringer og om at tage ansvar. Og så er 'Hankøn' mest af alt en undersøgelse af nye veje for moderne mænd. Både i deres parforhold – og i deres forhold til sig selv.

Er der overhovedet brug for mig her? Den tanke havde Claus Pilgaard, også kendt som Chili Klaus, da han blev gift med en kvinde, der allerede havde tre børn og en velfungerende familie. Han vidste, at hvis der ville være en afstemning, var han den første, der røg ud. Derfor handlede det om, hvordan han kunne finde sin plads.

”Hvad skulle jeg bidrage med? Jeg kunne jo ikke leve mit liv som gæst. Det var en længere proces. Men jeg tror, at man skal gøre sig fortjent til en accept, som det egentlig også gør sig gældende i alle relationer.”

Det fortæller han i denne nye udgave af ’Hankøn’ med Mikkel Braginsky. En podcast om mandens tilstand og identitet.

Claus Pilgaard har i dag lavet en international virksomhed ud af sit chili-eventyr. Da han først begyndte at invitere kendte mennesker til at spise de stærke krydderier, havde han ikke forestillet sig, at det skulle blive den succes, det er nu. Men når sådan en chance opstår, skal man udnytte den, mener han.

”Det var tilfældigt, at det skete. Chili og stærk mad har været en lidenskab siden gymnasietiden, men denne succes har været lidt tilfældig. Jeg kan godt lide at være entreprenant, og der er en vanvittig tilfredsstillelse i at se noget vokse.”

I hans YouTube-film må selv store mænd bryde sammen og tørre tårerene væk, når chiliens kræfter sætter ind, men det er ikke umiddelbart det, der er formålet.

”Det har for mig aldrig været en stærk mands-konkurrence. Det, der er interessant er, at chilien skræller alle lag væk, og man ser ind på et ægte menneske. Det er en genvejstest til at se folks følelser, og det er der mange, der godt kan lide at se.”


Vært:
Mikkel Braginsky

Producer:
Camilla Sager

Redaktør:
Emil Norsker

Find mere om
Footer graphics