Mikkel Braginsky fra ‘Hankøn’ gør status og går i terapi

Eller vælg, hvor du vil lytte

Mikkel Braginsky fra ‘Hankøn’ gør status og går i terapi

Eller vælg, hvor du vil lytte

I dag udgiver Mikkel Braginsky bogen ‘HANKØN’ – en pendant til denne populære podcastserie. I dagens anledning hjælper parterapeut Peter Kongshaug ham med at gøre status over, hvad den seneste 3,5 sæson har lært Mikkel om ansvar, formål, behov og sårbarhed – og sig selv.

Debat En del af serien:

Hankøn

Hvorfor mislykkes så mange mænd med deres parforhold? Er nutidens mand overhovedet i stand til at være ærlig overfor sig selv? Og hvad vil det egenligt sige at være mand i dag?

Podcasten 'Hankøn' er vært Mikkel Braginsky's forsøg på at finde svar på manden af i dag igennem en serie personlige samtaler med andre mænd. Om parforhold, dyrekøbte erfaringer og om at tage ansvar. Og så er 'Hankøn' mest af alt en undersøgelse af nye veje for moderne mænd. Både i deres parforhold – og i deres forhold til sig selv.

”De seneste tre år har jeg radikalt ændret min opfattelse af mig selv, af hvad jeg skal tage mig af, og hvordan jeg skal være opmærksom på mit følelsesliv,” remser vært Mikkel Braginsky op i dagens afsnit, der markerer starten på anden halvdel af tredje sæson.

Det er stadig hankønnet, vi kigger nærmere på, men denne gang er det Mikkel Braginsky selv, der lægger sig under luppen – eller rettere på briksen hos parterapeut Peter Kongshaug, der var programmets første gæst. Det er blevet tid til at undersøge, hvad Mikkel Braginsky har lært af sine 30 samtaler med andre mænd, når han spørger sig selv:

“Hvor langt er jeg egentligt nået i min søgen efter min egen identitet?”

“Hvad har jeg lært om mit eget ansvar og formål?”

“Kender jeg mine egne behov?”

“Er sårbarheden og jeg endelig blevet gode venner?”

“Og hvad har jeg lært af de nu 30 mænd, der har været forbi mikrofonen?”

Til sidst i afsnittet gør Mikkel Braginsky regnskabet op og deler sine vigtigste konklusioner efter tre års forsøg på at genfinde mandens identitet.

Find mere om
Footer graphics