Foto: Felipe Hernández / Netflix

Pedro Alonso er stilsikker og charmerende i ellers ujævn Netflix-serie

Anden sæson af ’Berlin’ mangler fornyelse og fremdrift, hvilket gør den til en underholdende, men overfladisk oplevelse uden ægte spænding.

Álex Pinas ’Papirhuset’, der havde premiere på Netflix for snart 10 år siden, blev et globalt fænomen med sine røde kedeldragter, Salvador Dalí-masker og en perfekt blanding af action, strategi og persondrama.

En af seriens mest populære figurer var Berlin, som derfor fik sin egen prequel i 2023. Her følger vi ham før begivenhederne i hovedserien, hvor han samler et hold til et stort kup i Paris. Første sæson ender med, at kuppet tilsyneladende lykkes, men også med interne konflikter og svigt, der efterlader Berlin på usikker grund.

I anden sæson fortsætter historien i Sevilla, hvor Berlin lever et luksuriøst liv og sammen med makkeren Damián (Tristán Ulloa) planlægger endnu et avanceret kup. Denne gang kredser planen om et berømt kunstværk ved navn ’Damen med Hermelinen’.

Berlin og Damián er ikke helt enige om, hvad der er værd at stjæle, for Berlin har et princip om, at beløbet skal være stort nok til at retfærdiggøre risikoen. Det understreger endnu en gang hans blanding af storhedsvanvid, kontrol og sans for iscenesættelse, som fortsat er seriens drivkraft.

Senere kommer han i kontakt med en smuk hertuginde, der introducerer ham for sin overordentligt velhavende mand, hertugen Álvaro, som vil have Berlin til at udføre et stort kup for ham: Han skal stjæle det førnævnte kunstværk af Da Vinci til en værdi af 300 millioner euro, der snart ankommer til et kunstmuseum i Sevilla.

Men Berlin laver ikke den slags bestillingsarbejde, så da han får fat i sit gamle hold, har han en helt anden plan. De skal ikke bare stjæle maleriet for Álvaro, de vil have fingrene i hele hans hemmelige skat – som de ikke ved, hvad indeholder.

Kom nu i gang

Vi skal ikke ret langt ind i første afsnit, før vi ved, hvad gruppens plan er. Alligevel bruges resten af afsnittet på at introducere os for det hold, vi i forvejen kender. Det sker via flashbacks til noget, der ikke er rigtig relevant for fortællingen, mens vi hører Berlins stemme fortælle, hvad der er sket tidligere.

Pedro Alonso bærer stadig rollen med karisma, og Berlins blanding af charme og kontrol er fortsat seriens største styrke. Men sæsonen føles også som en gentagelse af noget, vi har set før, og den tilfører hverken figuren eller universet meget nyt.

I stedet trækkes vi gennem flirt og personlige intriger, der mest af alt virker som fyld. Vi kender allerede karaktererne og seriens skabelon, så sæsonen burde hurtigere komme til sit egentlige omdrejningspunkt: det spektakulære kup. Når det lader vente på sig, føles det som et tegn på, at serien har mistet den kreativitet og uforudsigelighed, der engang gjorde universet så underholdende.

De øvrige medlemmer af holdet gør deres arbejde solidt, men flere af dem fremstår stadig mere som brikker i planen end som fuldt udfoldede karakterer. Man prøver at give dem følelsesmæssig tyngde og interne relationer, men det bliver aldrig interessant, fordi meget af dynamikken allerede virker genkendelig fra første sæson.

Stilren, men uden reel spænding

Visuelt er serien fortsat indbydende. Sevilla bruges effektivt som kulisse, og serien dyrker igen det elegante, varme og teatralske udtryk, der passer godt til dens blanding af kriminalitet, glamour og melodrama.

De eksklusive miljøer, de velklædte figurer og følelsen af overskud giver serien sin særlige, velkendte identitet og fremdrift, selv når manuskriptet mister tempo, og historien bliver for konstrueret og udstiller banden som værende alt andet end professionelle – primært på grund af deres interne intriger, men også hver gang de møder en ny charmerende og smuk dame.

Anden sæson af ’Berlin’ vil meget på én gang: Den vil være kupserie, melodrama og karakterportræt. Indimellem lykkes det, især når kupplanlægningen er i fokus, og når seriens teatralske tone får lov at spille sammen med dens mere kyniske og brutale sider.

Men som helhed er det en ujævn oplevelse, hvor de personlige konflikter fylder påtaget meget og spænder ben for spændingen.

For seere, der allerede er investeret i universet, er der stadig nok flair og drama til, at turen til Sevilla er værd at tage. For andre kan sæsonen føles mere som en underholdende afstikker end som en serie, der for alvor sætter sig fast.

🖤🖤🖤🤍🤍🤍

Footer graphics