Gaaaab … Er du også træt om morgenen? Eller irriteret over den kollega, der altid er frisk og sniksnakkende, selv når man lige er mødt på arbejde, og søvnen ikke helt har sluppet?
En del af os bruger den første tid på jobbet til vågne op og komme i arbejdshumør. Men for andre startede dagen for flere timer siden, og nu viser forskning, at deres overskud kan skyldes en forskel i hjernen.
Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet SLEEP af forskere fra University of Birmingham og er i tråd med et andet studie fra januar 2019, der indikerer, at genetiske forskelle kan betyde op til 25 minutters forskel på, hvornår vores indre ur ringer for at vække os.
I det nye studie fra University of Birmingham peger forskerne på, at B-menneskers hjerner er dårligere til at bygge forbindelse i hjernen mellem de områder, der knytter sig til henholdsvis hvile og bevidsthed. Så når A-menneskers hjerner er bedre til at bygge forbindelse mellem de to hjerneområder, betyder det, at A-mennesker både er mindre trætte i løbet af dagen og samtidig har nemmere ved at koncentrere sig.
En almindelig 9-4-arbejdsdag kan være skadelig
Fordi B-mennesker har sværere ved at koncentrere sig i dagtimerne, skriver forskerne direkte, at “en almindelig arbejdsdag fra kl. 09-17 kan være skadeligt for et individ, hvis biologiske præference er en sen døgnrytme”.
Grunden til, at der bliver talt med så store ord, er, at nedsat hjerneforbindelse mellem hvile-området og bevidstheds-området er mistænkt for at hænge sammen med dårlig hukommelse, dårlig emotionel bearbejdelse (’emotional processing’) og ringe kontrol over sin opmærksomhed. Samtidig er denne forbindelse også set i forbindelse med psykisk sygdom, Alzheimers og autisme.
Elise Facer-Child, ph.d. og leder af studiet, siger til onlinemagasinet Inverse:
“Den store mængde forskning, der kommer frem nu om forbindelsen mellem søvnforstyrrelser, dårligt helbred og præstation (‘performance’, red.) understøtter behovet for at skabe mere fleksibilitet i samfundet. Det er gået op for mig, at vi bør give plads til individuelle forskelle i de samfundsrutiner, vi har, hvor et par timers fleksibilitet kan have en betydelig indvirkning”.
Helt konkret undersøgte forskerne, hvordan hjernen opfører sig, når den sover. De målte også mængden af hormonerne kortisol og melatonin, og hvor kortisol øges under søvn, så dannes melatonin i hjernen og i øjets nethinde og er kendt for at gøre dig søvnig, så du får lyst til at sove.
For B-mennesker nåede koncentrationen af melatonin det højeste niveau op mod tre-fire timer efter A-mennesker, hvilket kan skyldes en funktionalitet i hjernen, der rækker ud over blot sengetidspunktet. Denne forskel mener forskerne, de kan bruge til at forudsige, hvor træt man føler sig i løbet af dagen, samt hvordan man vil yde i eventuelle opgaver.
“Det tyder på, at vi skal være mere bevidste om, hvordan vi på individuelt niveau planlægger vores tid, så vi på den måde kan maksimere produktiviteten og minimere sundhedsricisi”, skriver de i konklusionen.
Selvom studiet kun har undersøgt 38 mennesker, betyder det ikke, at det ikke er repræsentativt. Således viste en anden undersøgelse i neurologiske studier fra 2016, at man med rimelig sikkerhed kan slå fast, at 20 testpersoner i netop denne type specifikke hjerneundersøgelse svarer repræsentativt til 130. Mest af alt får man ved flere testpersoner en højere pålidelighed, men altså ikke en betydelig afvigelse i resultaterne.
Og fordi du nu måske har videnskabens ord for, at der kunne være en genetisk årsag til din morgentræthed, så husk at man kan ændre meget med vanens kraft!
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
