Fra barns ben udfoldede Kim Mejdahl sig meget kunstnerisk, men tænkte det egenlig mere som en leg. Senere i livet vandrede han hvileløst omkring, hvor han blandt andet prøvede at gå på universitet for at passe ind. Kunsten var ikke en mulighed for ham. Men det skulle ændre sig. Efter en søgen efter sit ståsted fandt Kim Mejdahl ud af, at det ikke kunne være anerledes. Det var kunsten, han skulle leve af.
Han er i dag uddannet billedkunstner fra Det Fynske Kunstakademi og kunstakademiet i København og arbejder i et krydsfelt mellem film, lyd, teaterforestiller. Han har mange udstillinger bag sig, men mange kender ham nok fra DR-programmet ‘Provinsbøssernes drøm’.
Lige nu er han aktuel i udstillingen ‘Daddy Issues’ på Gammel Strand og med værket ‘ODE’, der er en horror musical-dokumentar, hvor Kim Mejdahl sammen med sin mor og søstre opfører klagesange om en familiehistorie præget af vold og alkoholmisbrug.
– Da min far blev slået ihjel i 2010, vidste jeg med det samme, at jeg en dag måtte smelte hans dødsskæbne ind i mit arbejde, siger han.
Han har hele vejen igennem sin karriere brugt sig selv og sin baggrund i sine værker, hvor han tager svære emner som sorg, svigt og vrede op i et håb om at kickstarte en samtale. Denne filmvisning er ingen undtagelse. Denne gang undersøger Kim Mejdahl om hævn kan være frisættende og agere som en hjælpende hånd i en personlig tragedie.
Vi undersøger i denne uges Status, hvordan hans hverdage ser ud for tiden. Stor fornøjelse!
Status
Hvad ser, læser, spiser, lytter og gør du for tiden for at give hverdagene værdi? Og hvad gør du for lidt? Det spørger Heartbeats nogle af tidens mest interessante folk om i ‘Status’.
Hvad er det første, du læser hver dag?
Det lyder måske lidt krukket, men jeg plejer at skrive hver dag. Hvis jeg kan huske en drøm fra natten, så skriver jeg den ned, og i den forbindelse kan det være, at jeg læser nogle af mine tidligere drømme. Siden jeg var 13, har jeg skrevet dem ned. Mine drømme er noget af det mest værdifulde, jeg har.
Hvad er din favoritavis?
Den Korte Radioavis.
Hvad holder dig vågen om natten?
Trafikkens lyde. Hvis en bus, en scooter eller lignende kører forbi.
Hvad gør du for at finde ro?
Jeg er ret privilegeret, da jeg har meget adgang til ro for tiden. Jeg arbejder eksempelvis for det meste alene. Jeg tror mere, at jeg har brug for uro sommetider. Måske er det derfor, at jeg er begyndt at gå til whacking. Whacking er en queer danseform, som kunne minde en forsimplet version af vogue. Man svinger armene rundt om hovedet og prøver at se fierce ud. Jeg kalder det mormor-vogue.
Hvad er din største last?
Jeg synes ikke rigtig, jeg har nogen.
Hvilken film vender du altid tilbage til?
En af de første store filmoplevelser jeg havde som barn var med en australsk film, der hedder ‘Muriels bryllup’ med Toni Collette. På overfladen ligner det bare en regulær 90’er komedie, men under overfladen gemmer sig en hjerteskærende sorg, som efterlader mig hulkende hver gang. Jeg synes, filmen er et mesterværk. Og så er den fuld af ABBA-musik.
Hvad spiser du rigtig tit?
Rugbrødsmadder. En god makrelmad.
Hvad er din underligste besættelse?
Jeg er blevet meget optaget af en oldgammel kinesisk orakelbog, der hedder ‘I Ching’ , som efter sigende skal kunne spå om din fremtid.
Hvad lytter du til lige nu?
Et virvar af alverdens musik fra klassisk opera til hård tyskertechno. Men for tiden tager Madonnas album Erotica førstepladsen. Førhen synes jeg den var kedelig, men nu forstår jeg den. Afslutningsnummeret ‘Secret Garden’ er måske en af de bedste sange, som Madonna har skrevet. Og så er pladen bare pisse sjov, for eksempel når hun i sangen ‘Waiting’ synger: “Next time you want pussy, just look in the mirror baby.”
Hvad streamer du for tiden?
Som barn så jeg America’s Next Topmodel religiøst, og jeg var i mange år overbevist om, at jeg skulle være modefotograf. Jeg har en veninde, som prøver at lokke mig til at se den der nye dokumentar om programmet og Tyra Banks, men jeg vil helst ikke støtte Netflix.
I stedet overvejer jeg at genlæse den fantastiske digtsamling ‘Vidunderligt glitrende’ af Anne Mari Borchert. Det er en hymne i form af 22 fanbreve til hver sæson af America’s Next Topmodel.
Hvilken ting gør dit liv lettere?
Jeg har fået et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Det har gjort mit arbejdsliv lettere.
Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?
Der er mange, men en af dem er den elektroniske musiker Daniel Lopatin, også kaldet Oneohtrix Point Never. Jeg tager et online kursus hos ham, og jeg er vild med den frie og åbne tilgang, han har til at bygge sange på.
Hans kendetegn er den her nostalgiske brug af fundne lyde, og han sampler tit gamle TV-jingles. Daniel kan tage musikken fra en ligegyldig tandpasta-reklame og lave det om til stor kunst. Jeg har gået og fantaseret om, hvilke gamle reklamer Daniel mon ville sample, hvis han var dansker? Jeg tror, at han ville gå med jinglerne “Vordingborg Køkken gi’r dig Danmarks bedste betjening….” Eller: “Carglass repair, Carglass Replace.”
Hvor får man det bedste måltid i København?
Jeg er ret nem at begejstre med mad, så jeg tror ikke rigtig, jeg kan svare på det. Jeg er bare meget madglad generelt.
Hvor er dit yndlingssted i byen?
Det sted, hvor jeg bliver klippet. Det er en frisør, der også er en kælderbutik, der sælger legetøj fra 80-er og 90’erne. Det taler til min indre nostalgiker, når jeg kommer derned. Det er også et queer safe space, og min frisør Fanny stiller ikke spørgsmål ved, at jeg vil have min halepisk i nakken vedligeholdt.
Hvad gør du for lidt?
Der er ikke rigtig noget, jeg kan komme i tanke om noget.
Hvad er dit motto?
“Fyr den løs.”
Hvilken podcast kan du anbefale?
Jeg er meget glad for ‘This Jungian Life’. Det er en podcast med tre unge jungianere, der snakker om alle mulige symboler i vores hverdag, og så slutter det altid af med at fortolke en drøm, som en lytter har sendt ind.
Hvor er dit “happy place” på internettet?
Der er to steder, der gør mig lidt glad. Den ene er erdetfredag.dk. Den anden faldt jeg over ved en tilfældighed. Den hedder oculart.com og er en britisk kunstner ved navn Geoffrey Lillemon, der har lavet en hjemmeside, som består af interaktive kunstværker. Jeg er ret på røven over, hvor fine de er. I et af værkerne er man en varulv, som spiller på klaver.
Hvem tog du sidst en selfie med?
Jeg samlede engang mod til at spørge den venezuelanske elektroniske musiker Arca, om jeg måtte tage et selfie med hende, engang hun optråde i Danmark. Det var super pinligt, men hun er altså en af mine helte, så jeg kunne ikke modstå det. Arca var heldigvis det sødeste og tog det meget pænt.
Hvilken bog læste du sidst?
‘Den Anden Side’ af billedkunstneren Alfred Kubin. Det er en fucked up bog. Jeg har ikke læst noget lignende.
Hvad brugte du sidst ChatGPT til?
Jeg har brugt det én gang i mit liv, hvor jeg bad den om at skrive en sangtekst, som hvis Björk havde lavet den. Den lavede en tekst om små pingviner, der kiggede på en solnedgang. Jeg har ikke brugt det siden.
Hvad er din skærmtid?
Det ved jeg simpelthen ikke. Måske lidt under gennemsnittet? Jeg får sådan en klaustrofobisk, panisk stemning af at tænke på, at vores telefoner registrerer alt, hvad vi gør. Jeg har svært ved at forstå, at folk frivilligt går rundt med et smartwatch om håndleddet. En af de hårdeste erfaringer, jeg har lært som kunstner, er vigtigheden af ikke at give noget væk gratis. Det burde også gælde vores data.
Hvad vil du ønske, at flere kendte til?
Jeg ville ønske, at folk var mere bevidste om deres åndedræt.
Jeg er i gang med at læse en bog om sund vejrtrækning, som påstår, at vi simpelthen har glemt, hvordan vi trækker vejret ordentligt. En af de store syndere er åbenbart at trække vejret gennem munden, og det kommer jeg selv til nogle gange. Det perfekte åndedræt tager cirka 5 sekunder ind, 5 sekunder ud. På mystisk vis er dette tempo gældende for nærmest alle gamle religioners messesang. Ubevidst ved kroppen godt, hvad der er det rigtige tempo, vi skal bare finde det igen.
Hvad er det sidste, du gør hver dag?
Jeg putter min lille miniature gravhund, Helga, i sin lille dyne, så hun får en god nats søvn.
