Mode er seriøst en mærkelig størrelse. Lige siden jeg begyndte at formidle mode og kultur for 10 år siden, er jeg gang på gang blevet forundret over de nye trends, der bliver ved med at dukke op. Bevares, dengang var jeg uvidende og ulønnet assistent. Situationen er (heldigvis) en anden her 10 år efter, og jeg løfter nu sjældent et øjenbryn over modens trang til nyhedsskabelse, de søgte provokationer eller forsøget på at holde sig relevant eller at få omtale ved nemme designgimmicks.
Og så alligevel. For en ting er, hvad designerne sender ned af podiet – noget helt andet er, hvad der rent faktisk ender med at slå igennem og blive hot, hot, hot. Lige nu er de mange country- og western-inspirerede flæsekjoler i tern og storblomstrede mønstre et modehit. De er dydigt højhalsede, med tildækkende, lange ærmer og skørter, der også har en snert af mormonernes sister-wifes eller de tækkelige amish-kvindfolk over sig. Bare til den moderne kvinde. Ja, det er forvirrende signaler.
To danske mærker har udpræget evne til at skabe tendenser: Ganni og Saks Potts. Begge er brands, der er med til at sætte dagsordenen – gang på gang. Saks Potts skaber altid hype og er med på den yderste forkant, mens Ganni både laver den gode hæl, den gode festkjole til brylluppet og den bedste sweater til efterårssæsonen.
Barndomsromantik og pigefantasi
Tilbage til kjolerne. I august 2016 viste Saks Potts en lyseblå ternet kjole tilsat flettet hår og puf i ærmerne og en storblomstret rød silkekjole med høj hals og lange ærmer – som du sidenhen måske har set på Instagram.
I februar 2017 viste Ganni så en kollektion, der blev åbnet med et helt særligt look. Brunlig ternet flæsekjole over stribet bluse, bukser og platformsneakers. Der var dømt romance og amerikansk kærlighed (kollektionen hed ’Love Society’) som en direkte modreaktion på det amerikanske præsidentvalg.
God pointe, bevares, men hold kæft hvor er det grimt, kan jeg huske, at jeg tænkte. Damn, hvor det kommer til at sælge, var min næste tanke. For hvis der er noget, Ganni kan, er det at skabe opsigtsvækkende looks, der får folk til at strømme til butikkerne.
Og nu er vi på det højeste høje af fænomenet. Det australske mærke Zimmermann banker lige nu derudaf med deres storblomstrede kreationer, der leder tanker tilbage på Kim Kardashians udskældte look fra Vogues årlige Met Gala i 2013 (hun blev bl.a. sammenlignet med en storblomstret sofa – men bemærk lige at kjolen var i velour, et materiale der også nu er på sit højeste).
Du kan gå i Gina Tricot og købe looket (eller, det er udsolgt online) super billigt – og kan du få det der, er det helt tydeligt at vi er på toppen af tendensen pt. Når de billigste modehuse på Strøget sælger godt af noget, er det ikke kun smart for en lille elite.
Det er vaskeægte barndomsromantik og pigefantasi – i øvrigt i samme genre som ’Anne Fra Grønnebakken’, der er tilbage på Netflix. Det er en genforhandling af tidligere tiders kvinderolle, ofte tilsat et kæmpe fuck you, et par sneakers og et par slidte jeans underneden.
En leg med identitet og femininitet der rimer på poesi, sommerdage på engen (eller i høet) med ens (hemmelige) forelskelse og lillepigefnis. Og så alligevel ikke – for flirten med det traditionelt pigede, det historiske og det afseksualiserede – som dette look jo i praksis er – står i skarp kontrast til mange af de piger og kvinder, som man ser i det.
Det er et godt vink med en vognstang om, hvordan mode og tøj bruges både som påklædning, men i den grad også både som identitetsmarkør og humoristisk kommentar til samfundet.
Er der noget, der har været fokus på siden Trumps tilkomst og #MeToo’s omsiggribende platform, er det mænds og kvinders indbyrdes forhold, seksuelle relationer og skyld.
I den kontekst kan det være befriende at kigge mod mere uskyldige, romantiske fortællinger og kvinderoller for inspiration. Ligegyldigt hvor bevidst eller ubevidst det så end er.
