Foto: Rasmus Laursen

Josef: “Jeg tager det meget mere seriøst nu, jeg vil gerne leve af det.”

Danmark er spækket med unge talenter, der brænder for at forfølge deres drøm. I ‘Rising star’ snakker vi med de talenter, som vi spår en stor fremtid indenfor musik, skuespil og sport. I denne udgave taler vi med musikeren Josef Daouk, som står bag soloprojektet Josef.

Solbrun og netop hjemvendt fra en tur til Bali, møder jeg Josef ved indgangen til Universal. Med på turen var blandt andre Kesi og Lamin.

Men historien begynder et andet sted, længe før hans arbejdsplads hed Universal og kollegaer hed Kesi og Lamin.

D. 19. september 2019 lagde Youtuberne ‘Jesu Brødre’ en video ud, der vendte op og ned på den dengang 13-årige Josefs liv. I videoen anmeldte de singlen ’Shorty ringer’, som Josef lavede i fritidsklubben Hoffmanns Minde i Valby med vennen Elias. Singlen blev et viralt hit, og efterfølgende ville alle selskaber have fat i de to drenge. De endte med at signe hos musikselskabet Universal, hvor Josef stadig er – nu som soloartist.

Jeg var folkeskolevikar på dette tidspunkt og husker, hvordan alle mine elever i 5.b gik rundt og sang “Shorty ringer til mig, hun er wifey”. Næsten i et sådan omfang at det blev irriterende, men jeg kunne jo ikke blame dem, for det var en ørehænger. Jeg husker tydeligt, at jeg tænkte, hvordan i alverden to 13-årige drenge kunne lave noget så catchy. Derfor har jeg trofast fulgt med i Josefs karriere efterfølgende. I dag er Josef blevet 18 år og har allerede udgivet flere singler i eget navn. 

Med på sangene er prominente navne som Kesi og Topgunn og han har i skrivende stund 121 tusind månedlige lyttere på Spotify. Josef er en mester i at ramme en catchy melodi, der giver dig lyst til at danse, ligemeget hvor du er. Jeg tror, vi kommer til at se meget mere til Josef i fremtiden, og du kan opleve ham live, når han spiller sin første headliner koncert i eget navn på Lille Vega d. 30. oktober.

Her svarer han på 10 spørgsmål om, hvordan hans tidligere pædagog Esat tændte en ild i ham, og første gang en A-stjerne blev en kollega. 

Hvem ser du op til?

Jeg vil ikke sige, at jeg ser op til en specifik person, jeg bliver mere inspireret. Fx Kesi, de mål, han har nået, de steder, han har spillet, de streams, han har fået, den fanbase, han har opbygget. Det inspirerer mig meget, og er ting, jeg gerne selv vil opnå og opleve. 

Hvornår/hvordan vidste du, at du ville være musiker?

Jeg har altid godt kunnet lide musik. Da jeg var ti år, startede jeg i folehaven ungdomsklub, hvor der var en pædagog, som hed Esat. Han var producer og arbejder i dag oppe på Sony. Han hjalp mig rigtigt meget med at komme i gang. Jeg tror, han synes, jeg havde potentiale, det har han i hvert fald sagt. Jeg startede med at rappe og skiftede så hen til det lidt mere melodiske. Senere startede jeg i en ny klub, og her begyndte jeg at lave musik med en af mine venner, der hedder Elias. 

Har du et øjeblik i din karriere, som du ser tilbage på som et stort gennembrud?

Ja, det var nok, da jeg lavede sangen ’Shorty ringer’ med Elias. Det var nede i klubben, da vi var 13 år. Efterfølgende var der nogle, som sendte sangen ind til youtuberne ’Jesu Brødre’, som lavede noget der hed ’Beat review’, hvor de lytter til sange og anmelder dem. Det skete på en dag, og så fløj det bare op med visninger. Efter blev vi kontaktet af alle selskaber.

Første gang en A-stjerne blev en kollega?

Der vil jeg sige T og O (Thomas og Oscar) og Basim. Dem har jeg arbejdet rigtig meget med, og jeg synes, de er rigtig dygtige. De er meget professionelle. Hele mit soloprojekt har de været med til at lave. Jeg så også meget op til T og O, inden jeg begyndte at arbejde med dem og vidste, hvem de var som producere. De har også produceret for Kesi, Gilli og rigtigt meget for Benny Jamz.  

Det bedste/vigtigste, du har lært af dem?

At man ikke altid skal tænke over, om en sang går godt eller dårligt. Man skal bare have det sjovt med det. Vores sang ’Shorty ringer’ stak fuldstændig af og fik meget opmærksomhed, og så kan man hurtigt gå i studiet og tænke, vi skal lave endnu en banger. Og fokusere for meget på at ramme noget, man tror, folk kan lide. Jeg tror, man skal lave musik uden at tænke for meget på streams. Man skal have det sjovt og lave noget, man selv synes er fedt. Så skal andre nok også synes, det er fedt.

Foto: Rasmus Laursen

Det største øjeblik i din karriere indtil videre?

Jeg skal spille på Vega d. 30 oktober, og det bliver nok det største øjeblik. Det ser jeg i hvert fald meget frem til. Jeg glæder mig sindsygt meget. Jeg vågner nogle gange og tænker, shit, det er vildt. Så ser jeg en eller anden TikTok, hvor der er en, der optræder, og så har jeg det fucking nøjeren. Da jeg var mindre, var jeg bedre til sådan noget. Altså at optræde. Vi optrådte jo i Royal Arena, mig og Elias, og det synes jeg slet ikke var nøjeren. Der havde man også en partner at læne sig lidt opad. Det er noget af det, jeg godt kan savne som solo-artist.

Hvad tror du, dine konkurrenter ville sige om dig?

Jeg tror på ingen måde, der er nogle konkurrenter. Jeg tror mere folk… enten finder inspiration eller synes, det er sejt gået. Og vi er gode til at dele hinandens ting. Jeg tror også, man skal være lidt større. Sådan en som Ollie (Oliver Kesi) har måske.

Og dine venner?

Mine venner vil sige, at jeg går meget op i min musik og altid lytter til deres mening. De ved, at deres mening betyder meget. Hver gang, jeg har lavet en sang, skal de altid lige høre den og komme med deres feedback. Hvis de synes, det er fedt, så synes jeg automatisk også, det bliver federe. Det er jo også folk i deres alder, der hører mine sange. Jeg føler, da jeg var mindre og lavede musik, ja, vi havde mange streames og sådan noget, men jeg tror ikke, folk tog det ligeså seriøst. De var sådan, åh, de er bare nuttede, en gimmick måske. Den vil man gerne væk fra den vej. Jeg tager det meget mere seriøst nu, jeg vil gerne leve af det.

Tre ord, der beskriver dig?

Doven, passioneret og ’i gang’ – jeg overtænker rigtig meget med min musik, så måske ikke så doven alligevel, hehe.

Hvad er din største drøm?

At få en masse mennesker til at føle, de ligesom er en del af musikken. Og få dem til at kunne relatere, og få en masse med på bølgen. Og inspirere en masse til at lave musik og gøre det de synes er fedt. Det er ikke fordi, jeg drømmer om at spille et bestemt sted, men mere at folk fucker med ens ting.

Footer graphics