I lørdags åbnede campingområdet på årets Roskilde Festival, og på onsdag åbnes selve festivalpladsen for 50. gang, hvor Orange Scene traditionen tro bliver løbet over ende af adrenalinramte festivalgængere, der alle håber på at vinde champagneflasken.
Åbningen af festivalområdet betyder også adgang til endnu flere madboder og endnu større mulighed for at bytte dåsetunen ud med daal. Og i år tilbyder festivalen endnu flere madoplevelser end tidligere med innovative plantebaserede lækkerier og langbordsmiddage foran Orange Scene.
Men. For der er et men. Roskilde Festival har allerede meldt ud på forhånd, at sultne og tørstige festivalgængerne i år skal forvente længere kø til alt fra bajer til bolognese. Det er nemlig ikke lykkedes foreningerne, som er dem, der rekrutterer frivillige, at samle nok frivillige på grund af det store udbud af billetter.
Derfor kommer der her en lille velment reprimande. OVERHOLD. FOR GUDS SKYLD. KØEN!!!
Vi kommer til at være mange, der craver Farmors Tarteletter og flæskestegssandwich fra Meyers, men maden kommer ikke til at smage bedre af, at du fucker med køkulturen. Og ikke mindst så er karma en ting. Det vil sige, at hvis du springer over i køen, så er der ingen tarteletter eller flæstestegssandwich til dig, den dag du kommer i himlen.
Hvis du ikke helt ved eller kan huske, hvad god køkultur indebærer, så kommer der her et par hurtige til at genopfriske hukommelsen.
1. Du kommer ikke foran i køen, bare fordi du har knaldet med bartenderes fætter efter en aften på Jolene.
2. Giver du en forlomme af ren og skær næstekærlighed, så sender du ikke bare dig selv bagud i køen – du sender også de halvtreds andre bag dig en halv meter tilbage. Så lad vær med at være flink. Vær iskold. For alles skyld.
(2.1 Okay, hvis det er et ABSOLUT nødstilfælde, så går det…)
3. Har du drukket for meget varmt hvidvid fra pap til, at du kan overholde køkulturen, så skal du måske overveje at stille dig i kø til vandhanen i stedet.
4. Lad vær med at skubbe. Seriøst. Har du et behov for at skubbe, findes der masser koncerter, hvor du kan kaste dig ind i en moshpit.
5. Det er rart endelig at kunne være tæt med andre mennesker igen efter flagermuseinfluenzaens indtog. Meeen, husk stadig lige afstanden. Der er ikke noget mere irriterende end uindbudte personer i ens intimsfære, når man ikke har været i bad i en uge.
Til gengæld kan du også gøre rigtig meget for at gøre køkulturen til en del af den gode festivaloplevelse. Står du eksempelvis foran, bagved eller ved siden af en festivalbabe af højere kaliber, så er det bare med at sende scoreøjnene på tur. Flirt, for fanden. Og når du får din mad eller drikke, så husk at ønsk den frivillige en god festival. Det er bare god stil.
Vi ses i køen!
/ Julie Bruun
Orkestret får lov til at spille
Satireserien ’Orkestret’ var simpelthen for godt timet. Handlingen, der omkredser emner som sexchikane og #metoo kom lidt for tæt på virkeligheden, da det nogenlunde samtidigt kom frem, at der havde været omfattende krænkelser i DR’s pigekor. Derfor blev den udskudt.
Nu får serien, som bygger på en idé af Adam Price, så endelig premiere, nærmere bestemt 1. juli, og ud fra de første klip får vi mange sjove (og pinlige) episoder med Bruun & Cillius.
/Emil Norsker
Fingre under parasollen
Her på det seneste har jeg ikke kunnet slippe den danske sanger og sangskriver Mads Kochs ret forførende debutplade ‘Fingers’, der udkom i april og fløj lidt under radaren de fleste steder. Ikke så underligt måske, fordi hans musik råber ikke særlig højt for at gøre opmærksom på sig selv. Genremæssigt er vi ovre i et grænseland mellem Mazzy Star og Chris Isaak – sommetider går der vals i den, andre steder går den næsten ikke, det duver bare på stedet i en pøl af slideguitar og akustisk guitarspil. Ret lækkert.
Hvor noget musik får dig til at gøre skøre ting, danse grimt eller gøre oprør mod systemet, får man mest af alt lyst til at ligge under en parasol og glo lidt melankolsk frem for sig til lyden af Mads Koch milde tenor. Især hvis man som mig godt kan lide den der lidt abstrakte idé om at have noget musik for sig selv. Den her sommer har jeg ikke brug for andet dét, når jeg ligger en eftermidagstime og daser. Måske en negroni.
/Thomas Balslev
Lena Dunham is back
I fredags landede den officielle trailer for Lena Dunhams nye film spillefilm ’Sharp Sticks’, der ovenikøbet er hendes første soloprojekt siden den ikoniske tv-serie ’Girls’. At dømme ud fra traileren, så er det en film, hvor hun gør noget af det, hun er bedst til, og som hun også brillerede med i ’Girls’: Hun går lige til grænsen i skildringen af sex. Og så en storetå over.
Lena Dunham har selv været ude at sige, at historien er utrolig personlig og en fortsættelse af hendes karrierelange mission om at skabe fri dialog om de forviklinger, der er omkring den kvindelige seksualitet og vende hele idéen om en ’sympatisk’ kvindelig protagonist på hovedet.
Det vides endnu ikke, hvornår filmen får premiere i Danmark. Men her på redaktionen glæder vi os til et gensyn med Dunham’ske univers.
/Julie Bruun
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Hvis du som jeg, kan spise pasta alle ugens dage, er den her guide ’news you can use’. Der er de senere år heldigvis poppet en masse nye, og ofte ret prisvenlige, steder, og vi har fundet nogle af vores favoritsteder.
Der er i de fleste store sportsudøvere nogle afgørende øjeblikke, der er afgørende i en karriere – hvad enten det er sejre eller skuffelser. I vores nye podcast ’Øjeblikket’ tager Lisbeth Østergaard ud til en række af vores største stjerner på deres hjemmebane og prøver deres sport. Her i første afsnit er hun ude at klatre med Katrine Vandet Salling, der tager os med tilbage til de momenter, der bragte hende til tops.
Hvad konsumerer en kulturvært selv af kultur. Thomas Balslev har talt med DR-vært Jonathan Herrik fra programmet ’Kulturelt’ om blandt andet hans store dedikation til Coen-filmen ’The Big Lebowski.
