“Jeg er jo et meget følsomt væsen, på trods af at jeg ligner en kælling”

Alberte Kragh skrev sin første sang i skødet på sin far, da hun blot var to år gammel. Siden dengang har musikken været et eksistensvilkår for den nu 25-årige sanger.

Heartbeats møder Berg til en kop kaffe på Amager, som med sit flammerøde hår ikke er svær ikke at få øje på. Berg bestiller en proteinshake, for kaffe er som coke om morgenen, når hun ikke har fået sin morgenmad. Selv i sine grå joggingbukser udstråler Berg, at hun er direkte på vej mod stjernerne. Og det er hun heller ikke selv i tvivl om, at hun er.

“Jeg ved, at jeg kommer ret langt. Og det ved jeg, fordi det kan ikke være anderledes. Så jeg er meget tryg ved min egen karriere. Jeg ved, at den kommer til at blomstre.”

Kunsternavnet Berg opstod for syv år siden, da hun opslugt af hjertesorg brugte mere tid på at fordybe sig i sine sangtekster end på de andre elever på sin efterskole.

“Jeg er jo en meget følsom væsen på trods af, at jeg ligner en kælling. Jeg tror bare, at det er meget svært for mig ikke at lave musik, fordi jeg har brug for at få afløb fra nogle ting.”

^{Foto: Nat Beck}

Med en insisterende stemme krænger Berg sin sjæl ud og skaber et intimt rum for sine lyttere. Sangene opstår oftest i de øjeblikke, hvor hun har det sværest. Det er kraftfulde, men sårbare ballader hvor historiefortællingen virkelig er i fokus.

Selvom musikken altid har været tilstede i Bergs liv, er hun kun langsomt ved at bygge sin karriere op. Selv kalder hun sig for en ‘slow-burn’ uden andre mål i livet end at blive popstjerne, går benhårdt efter drømmen.

“Jeg lovede min mor, at jeg ville gøre det ordentligt. Jeg skal ikke være et one-hit-wonder. Hun sagde til mig, at hvis du skal lave musik, så skal du gå ud, og så skal du være en Sanne Salomonsen, der knokler i 15 år, før hun har et gennembrud. Ellers gider jeg ikke støtte dig i det.”

Så Berg knokler virkelig.

Hvordan vil du selv beskrive din musik?

“Min musik er helt klart relaterbare og autentiske tekster i et poppet-univers. Det gennemgående for alt min musik er, at det er lidt ligesom dagbogstanker. Det kommer meget rent ud og uden for meget filter. Jeg fortrækker at lade være med at sidde og fluekneppe mine tekster for meget, for så føler jeg, at de mister karakter og det, som identificerer min musik.”

Hvornår vidste du, at du ville være musiker?

“Jeg føler aldrig, at det har været en beslutning. Altså der er ikke andet. Jeg kan ikke finde ud af andet. Ikke at det er derfor, at jeg gør det, men det er vitterligt det eneste, der taler til mig. Da jeg droppede ud af min uddannelse, turde jeg give slip på alt. Men jeg har altid godt vidst, at det var musikken, jeg skulle. Det handlede bare om at få det italesat.”

Har du et øjeblik ind i din karriere, som du ser tilbage på, som er stort personligt gennembrud?

“Det er virkelig svært at sige, fordi jeg har været en slow burn. Jeg har bygget det op langsomt og har udgivet 30 numre. Hver gang er det nye små LEGO-klodser, jeg sætter på, men det gør, at jeg kan følge med. Det gør, at jeg ved, hvad der sker – og det går jo ret godt. I går regnede jeg ud, at jeg har 2.5 millioner afspilninger på Spotify. Det er uden at have et pladeselskab i røven. Men der er ingen tvivl om, at KarriereKanonen var et stort skridt for mig. Da jeg lavede min sang ‘Hen i Morgen’, sad vi i studiet og kiggede på hinanden. Der vidste vi, at det ville ændre min karriere.”

Hvem ser du op til?

“Det er et virkelig sjovt spørgsmål, for sidst jeg svarede på det her spørgsmål, endte jeg med at arbejde med alle dem, jeg havde nævnt. Jeg er en 00’er-pige på mange områder. Jeg elsker Ankerstjernes tekster, og jeg elsker Anna David. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde i de tekstuniverser, som de også gør Jeg elsker også ‘Lys i Din Lejlighed’. Der føler jeg, at der bliver fortalt en historie fra A til B.”

Har du så fået lov til at arbejde med dem?

“Ja. Jeg skal faktisk i studiet med Anna David i næste uge. Det er kæmpe stort.”

Hvilken kunstner drømmer du allermest om at samarbejde med nu?

“Jeg har et mål om at, at jeg skal arbejde med Tessa inden der gået 5 år. Vi har haft lidt korrespondance, men det betyder ikke nødvendigvis, at man lander et collab med hende. Jeg tror heller ikke, at det er helt umuligt. Det sjove er jo, at hvis du spurgte mig for et halvt år siden, ville jeg sige Ankerstjerne. Men ham har jeg jo allerede samarbejdet med.”

Hvad er det største øjeblik i den karriere?

“Det største øjeblik for mig var, at spille med Ankerstjerne dagen efter finalen i KarriereKanonen. Men jeg tror ikke nødvendigvis, at det er det største øjeblik i min karriere. Det er, når jeg er skabende og får lavet noget musik, jeg kan mærke i maven. Det er der, jeg kan mærke, hvorfor jeg gør det, jeg gør som Berg.”

Hvor er du om 10 år?

“Om 10 år er jeg kommet ret langt. Om 10 år har jeg spillet på Roskilde Festival og udgivet en røvfuld albums. Om 10 år har jeg en etableret karriere. Jeg ved, at jeg kommer ret langt. Og det ved jeg, fordi det kan ikke være anderledes. Så jeg er meget tryg ved min egen karriere. Jeg ved, at den kommer til at blomstre. Jeg ved, at jeg kan blive ved, for jeg har ikke har andre mål i livet. Så forhåbentlig er det allerede sket inden 5 år.”

Er der noget du gerne vil tilføje her til sidst?

“Jeg tror på, at det gode kommer til dem, som bliver ved til sidst. Uanset hvad man drømmer om, bliver det ubehageligt. Det er mega hammerende ubehageligt at blive til noget. Det er mega hammerende ubehageligt at drømme om noget og være passioneret. Fordi du kommer til at falde, og du er nødt til at rejse dig op igen. Også når man får at vide fra et pladeskab, at du ikke gør det godt nok… Det tror jeg bare er virkelig vigtigt for mig, at jeg fortæller, at det er okay, fordi that’s how you make it – og diamanter bliver jo ægte mega meget skabt under pres.”