Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

Lyden af fremtiden?: ”Lige nu kalder vi det hyperpop, men det gør vi ikke om fem år. Der er det bare pop”

Måske siger ordet ’hyperpop’ dig ikke så meget. Men måske har du til gengæld undret dig over, hvad de muselydende autotunevokaler, den overdrevne synthesizer og den smadrede guitar laver på de dine poppede playlister. 
Selvom hyperpop som genre stadig er forbundet med undergrundsmiljøet i Danmark, så tyder noget på, at den voldsomme, syntetiske og futuristiske lyd er kommet for at blive. 

Tekst: Julie Bruun
Foto: Rita Kuhlmann

Grafik: Mia McCaul

Hvad er hyperpop? Er det en genre? Er det et fænomen? En lyd, eller bare en dille? Udefinerbar er klart det ord, jeg er stødt på flest gange under min research og mine interviews til den her artikel. Fordi som så mange andre nichebevægelser i tidens løb, så vil hyperpop ikke defineres. 

Jeg vil alligevel give det et skud, og jeg har derfor bedt en af Danmarks hyperpop-artister Sonic Girl om hjælp til at forsøge at definere hyperpop. Men hvordan definerer man noget, der principielt ikke vil defineres? Og kan noget udefinerbart være lyden af fremtiden? 

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann
Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

En overdrivelse af det kunstige

Lige nu buldrer hyperpop frem som en pendant til det etablerede undergrundsmiljø, der længe har været præget af punk og alternativ rock, med bands som Søn, The Entrepreneurs og Iceage i front. Men hvordan lyder og ser popmusik ud, når det har været en tur gennem undergrundsmaskinen?

På overfladen har de kunstnere, der laver hyperpop lige nu – og som vi vender tilbage til lige om lidt, taget alle de mest kunstige, plastiske og udskældte ting fra popmusikken og overdrevet dem. Det har resulteret i en nærmest hyperaktiv lyd: forvrænget autotune, ødelagte guitarer, synthesizere på speed. Deraf ordet hyperpop. Det er en lyd, der kan virke voldsom for det utrænede øre, men som stadig holder fast i poppens form og sangskrivningstradition. 

Hvad angår hyperpop-æstetikken, så er den lige så svær at komme udenom, som selve lyden er. Den 00’er inspirerede æstetik, hvor similisten, enorme hjertehalskæder, lavtaljede jeans og Snoopy g-strenge er i høj kurs, går nemlig hånd i hånd med den overdrevne tilgang til pop.

Men det er altså ikke kun i undergrundsmiljøet, at hyperpop er ved at nå sit kogepunkt. Heartland Festival havde i år booket en af hyperpoppens mest anerkendte skikkelser i øjeblikket, Caroline Polachek, som et af deres hovednavne, og Jada har på sit spritnye album besøg af danske Debbie Sings, der af anmeldere og musikjournalister spås en funklende fremtid inden for hyperpop. 

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

Et musikalsk frirum

Et andet musikalsk projekt, der spås en stor fremtid inden for hyperpop, er danske Sonic Girl, der netop er udkommet med deres debutalbum ‘Confessions’. De har været med til at sprede hyperpop-frø i det danske musiklandskab siden efteråret 2019, og numre som ‘Dj of my dreams’ og ‘Girlfriend’ er blevet spillet på både P3, P4 og P6.

Bag den fiktive karakter Sonic Girl gemmer sanger Maria Damgaard Jensen og producer Johannes Bruun sig. Projektet opstod ud af et behov for at udtrykke sig på en måde, som kun hyperpop tillader. 

”Hyperpop er et univers, hvor du kan pumpe så mange udtryk ind, du vil. En verden, hvor du kan gå planken ud lyd- og sangskrivningsmæssigt, endda i en grad nogle vil beskrive som kitsch og på grænsen til usmageligt,” fortæller Maria Damgaard Jensen.

Selvom hyperpop officielt beskrives som en undergenre af pop, så mener hverken Maria Damgaard Jensen eller Johannes Bruun, at der er tale om en decideret genre.

”Det er ligesom en ramme eller en hætte, som man kan tage på. Hvis vi publicerede vores musik som rendyrket kommercielt pop, så ville det ramme ved siden af. Men når vi giver det hyperpop-hætten på, så bliver musikken opfattet anderledes,” siger producer Johannes Bruun. 

”Det er et take på popmusik, hvor der er nogle gennemgående greb. Hyperpop vil ikke puttes i en boks, og det skal det måske heller ikke, fordi det netop fungerer som et musikalsk frirum,” uddyber Maria Damgaard Jensen. 

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

“Børnemusik på speed”

Anders Reuter, der er ph.d. i populærmusik, og lige nu skriver på en bog om popmusik i det 21. århundrede, har længe haft et øre på den populære lyd, der er svær at placere. Han peger på den digitale forvrængning som en afgørende faktor for det hyperpoppede. 

”Nogle gange vil det være helt ekstremt med muselydende vokaler, højt tempo og en smadret guitar. Andre gange vil det måske bare være lyden af traditionel mainstreampop med usædvanlige elementer som autotune og synthesizer,” forklarer han.

”Det resulterer ofte i et meget syntetisk lydbillede, der godt kan lyde ligesom børnemusik på speed. Der er tit en vis naivitet over det,” forsætter Anders Reuter. 

Autotune er også noget, der i høj grad går igen i Sonic Girls lydunivers. Jo flere instrumenter, de kan erstatte af forvrængede vokallyde, der er strukket, klippet og skåret i, jo bedre, fortæller Johannes Bruun. 

”Hvis vi synes, at det lyder sjovt, og hvis det kilder i ørene, så er det godt,” siger han.

”Fra et teknisk synspunkt handler det om, hvor ekstremt det kan blive, uden at det falder fra hinanden, og hvor formen stadig er pop. Spørgsmålet er, hvor meget den form kan presses. Hvor meget kan vi provokere?” forsætter han. 

Et andet greb, Sonic Girl benytter sig meget af, er blandingen af det digitale og det akustiske. Det kan ifølge Maria Damgaard Jensen blandt andet være et virkelig dårligt klaverspil eller en akavet lejrbålsguitar. Det kan også være, hvis man stopper en kraftig autotune brat og så forsætter direkte over på en ægte vokal. 

”Det lyder enormt falskt, og det er virkelig provokerende, fordi man bliver konfronteret med det uægte,” fortæller hun. 

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

Musik lavet af og til de digitalt indfødte

Kulturelt set er der en forbindelse mellem hyperpop og onlinekulturen, fordi der ofte bliver refereret til digitale fællesskaber som eksempelvis Myspace. Og i en verden, der i stigende grad bliver digitaliseret, giver det ifølge Anders Reuter mening, at det også påvirker musikken.  

”Man har altid lavet musik med og i den verden, man befinder sig i. For fyrre år siden var det en fysisk verden med musikinstrumenter, men hvis man er tyve år, så er den verden lige så meget Tik Tok, Roblox og sociale medier,” forklarer han.

Ifølge Anders Reuter er det derfor også musik, der i høj grad henvender sig til den yngre generation, som er de digitalt indfødte. Det er en generation, der har en anden tilgang til køn og seksualitet, som passer godt til hyperpoppens rummelighed. Derfor er hyperpop også meget nonbinær og LGBTQ+-venlig.

”Alt skal være så crazy som muligt”

Rummelighed er også noget, Sonic Girl går meget op i og en af grundene til, at hyperpop tiltaler dem. I maj måned spillede de på et fyldt Hotel Cecil i Indre København, og de beskriver selv deres koncerter som et teaterstykke, hvor alt skal være så crazy som muligt. Det er der en særlig grund til. 

”Vi vil gerne give vores fans et rum, hvor de selv kan vælge, hvem de vil være. Et sted, hvor de kan være sig selv – eller ikke være sig selv, hvis de synes, at det er kedeligt,” fortæller Johannes Bruun. 

Det er ikke kun i musikken, at det kunstige og plastiske bliver overdrevet. Maksimalismen afspejler sig i lige så høj grad i det visuelle udtryk, som mange forbinder med det hyperpoppede. Udtryksmæssigt trækker stilen tråde til Y2K og startnullernes mode, der i høj grad blev dikteret af blandt andet Britney Spears og Christina Aguilera.

”Det er nuttet, men voldsomt. Det er barnligt, men sexet. Det er en slags seksualiseret teenagebesættelse, som er lige dele spændende og fucked,” siger Maria Damgaard Jensen.

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann
Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

Fra niche til mainstream

Sofie Kock Aukdal arbejder som A&R manager på pladeselskabet W.A.S. Entertainment. Hun har fulgt hyperpop siden midten af 10’erne, hvor det nu afdøde queerikon Sophie brød grænserne for, hvordan popmusik kunne lyde, og AG Cook stiftede sit pladeselskab ‘PC Music’. De var på mange måder de første til at definere lyden og æstetikken som genre.

Selvom hyperpop først for alvor er ved at bryde i gennem i Danmark nu, mener Sofie Kock Aukdal, at det står anderledes til uden for landets grænser.

”Hyperpop i udlandet er lige nu et sted, hvor den er ved at udhule sig selv, fordi det, der har været definerende for den, har været, at den har været nichet og grænsebrydende. Men fordi genren er blevet mere udbredt og langsomt siver ind i mainstreamverdenen, så har den ikke længere nybruddet over sig. Og hvad er så dens DNA?” forklarer Sofie Kock Aukdal. 

”Jeg tror også, at det, vi begynder at se nu, er, at der er færre, som laver rendyrket hyperpop på den virkelig maksimalistiske og overdrevne måde, men at det i stedet er nogle elementer fra genren, som bliver brugt i mere mainstream popmusik,” forsætter hun. 

Ifølge Sofie Kock Aukdal er danske Jada et eksempel på det. På hendes nyeste album ’Elements’, der blev udgivet i slutningen af maj måned, finder man nummeret s.e.x.y.o.m.g., der indeholder en feature med den danske hyperpop-artist Debbie Sings, og alene sangens titel skriger af digitaliseret pop. 

Til gengæld tror Sofie Kock Aukdal stadig, at den gennemsnitlige danske musikforbruger vil synes, at blandt andet Sonic Girl kan virke radikal og nyskabende, samtidig med at det er en lyd, der kan få folk til at spærre øjnene op og rykke grænserne for den generelle forståelse af popmusik. 

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

Uforståelig undergrundspop 

På Sonic Girls tour rundt i Danmark som supportband for bandet Gents blev der også taget vidt forskelligt imod dem, alt efter hvor i landet de spillede. De oplevede stor opbakning og indlevelse fra publikum i København, hvorimod der blev rynket en del på brynene, så snart de kom ud af de store byer.

Også branchens fagpersoner og aktører har på trods af den umiddelbare store begejstring haft svært ved at placere lyden, og en kontrakt med et pladeselskab var noget nær umuligt for Sonic Girl. 

”Alle synes, at det er spændende, men for mange publikummer, anmeldere og radioværter er det en case og en slags meta-leg, hvor musikken og universet skal analyseres i stedet for bare at tages helt umiddelbart ind.” 

“Folk føler, at de skal gøre sig umage for at forstå det. Men det tog også mig tid at lære at forstå hyperpop” fortæller Maria Damgaard Jensen. 

Sofie Kock Aukdal sætter pris på, at der endelig er kommet noget, der kan udfordre det danske genrelandskab. Førhen har der været mainstreampop, og dét, der så var undergrund, var punk og alternativ rock. 

”Jeg synes det er fedt, at der kommer en alternativ popgenre, som begynder at fylde meget mere. Det skal bare have tid til at bygge sit publikum herhjemme, og jeg tror helt sikkert, at det er her. Det har man kunnet se på de koncerter, der allerede er blevet spillet,” siger hun og henviser til blandt andet Sonic Girls koncert på Soundvenue Input.

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann
Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

2020’ernes svar på trapmusik

Anders Reuter er enig med Sofie Kock Aukdal i, at hyperpop som genre har svære odds for at blive mainstream, men at selve lyden af hyperpop derimod har gode chancer for at blive det og snige sig ind på hitlisterne herhjemme. 

”Jeg tror ikke, at de grundlæggende træk, som er lyden af det smadrede og fuckfingeren til det pæne, er en dille. Det er en ny del af vores kunstverden, som vi kun har set toppen af isbjerget af,” siger Anders Reuter. 

Og ifølge ham så har grænserne for, hvad der er tilladt indenfor popgenren, allerede rykket sig meget i løbet af de seneste ti år. Numrene er kortere, er mere hook-baseret, og så kører de ofte i ring. På den måde passer musikken bedre til en verden, der går hurtigere online. 

”Mulighederne for, hvad vi kan gøre med det, udvikler sig også, fordi der hele tiden kommer nye software, som vil blive brugt og misbrugt af nye generationer. Så jeg tror, at vi kommer til at høre mange nye versioner af hyperpop.

Lige nu kalder vi det hyperpop, men det gør vi ikke om fem år. Der er det bare pop” siger Anders Reuter. 

Han mener, at hyperpop er for 2020’erne, hvad trap var for 2010’erne. Dengang lå trap og ulmede i undergrunden i mange år, før eksempelvis Drake og Post Malone gjorde trap-lyden til deres eget og førte den til tops på hitlister verden over. 

Indtil videre er det i nogen grad lykkedes for Charli XCX, der står bag popnumre som ’Fancy’ og ’Boom Clap’. Spørgsmålet er, hvem den næste bliver, der tør tage lyden på sig og give hyperpop en elevatortur til hitlisternes øverste etage.  

Sonic Girl Hyperpop Rita Kuhlmann

Sonic Girls håb for fremtiden er at nå ud over landets grænser, hvor publikummet i høj grad allerede er etableret, og hvor pladeselskaberne ikke er så bange for den overdrevne og larmende lyd. 

Til gengæld håber de også at finde en måde, hvorpå Sonic Girl kan blive ved med at udforske og udvikle deres lyd uden at stagnere og gå på kompromis med hyperpoppens DNA. 

”Lydmæssigt handler det om at turde stå på kanten af skrænten. Det er der, det er sjovt at lave musik,” siger Maria Damgaard Jensen. 


Footer graphics