Det var nok de færreste, som egentlig lagde mærke til det. Men for en måned siden gav du – formentlig – selskabet bag Facebook og Instagram, Meta, lov til at sælge dine personlige oplysninger videre til deres forretningspartnere.
Det er der egentlig ikke noget odiøst i, for det gjorde du allerede i forvejen.
Facebook og Instagram er nemlig gratis, fordi dine data sælges videre til folk, der gerne vil sælge dig noget.
Det ved vi godt, men det er ikke noget, vi tænker så meget over. Ud over når vi tilfældigvis får en reklame for noget meget specifikt, vi har gået og talt om, at vi mangler derhjemme og derfor pludselig får noia over, om de lytter med hele tiden.
Men for en måned siden blev Meta på grund af en ny regulering af GDPR-lovgivningen i EU nødt til at bede alle sine brugere om deres tilladelse til deres manøvre. Og derfor poppede en lille boks op på din skærm, hvor du skulle svare på, om du ville fortsætte som hidtil eller betale for at være fri for reklamer.
Jeg valgte det sidste, for jeg hører til dem, der er blevet sindssygt træt af, at mit feed er fyldt med alt muligt lort hele tiden.
Efter en måned må jeg bittert konstatere, at der ganske vist var forbedringer, men at det ikke var pengene værd. Og jeg er egentlig ikke særlig ked af det med pengene. Det er i mine øjne en ret fair sum i betragtning af hvor meget tid, jeg bruger på især Instagram.
Det meste af tiden bruger jeg desværre på at scrolle og swipe forbi reklamer for hårtabsprodukter og milliondyre patriciervillaer i Nordsjælland, og jeg havde derfor set ret meget frem til at få et rent feed igen ligesom i de gode gamle dage, før algoritmen tog over, og man så opslag fra de folk, man rent faktisk fulgte.
I sin tid var Facebook en genial platform, hvis man gerne vil holde sig ajour med de bands, folk og fænomener, man interesserede sig for.
Men sådan det ikke længere. Og det ændrede et såkaldt ‘no ads’-abonnement ikke på.
Meta har selvfølgelig været snu. Eller det vil sige, særligt raffineret er det nu ikke, for de har såmænd bare skiftet reklamerne ud med noget andet.
Hvor der før var en reklame, er der nu ‘foreslået indhold’. Dumme videoer af pakistanere, der kører galt på motorcykel eller husmødre, der vælter på en segway. Indimellem er der nogle artikler fra Politiken og Weekendavisen.
Det vil sige: Business as usual.
Og man skal som bruger scrolle forbi præcis den samme mængde af ting, man ikke har bedt om. Meta må selvfølgelig gerne ‘foreslå’ os ting og sager, så længe der ikke umiddelbart er tale om, at der er et firma med økonomiske interesser bag opslagene.
Jeg forstår bare ikke deres rationale. Meta kan tjene penge på annoncer og abonnenter, men den her nye ordning tyder på, at de helst vil tjene deres penge på annoncer. Hvorfor?
Det er nok ikke, fordi de får en ren samvittighed af det. Som med alt andet, der er suspekt, skal man bare følge pengene. Men hvis de virkelig ville fremtidssikre sig, burde de satse på at gøre brugeroplevelsen bedre.
Meta ved bare godt, at Facebook allerede er dødt.
Folk er smuttet. Der er ingen ting at vise andet end reklamer, og at en fjern bekendt er interesseret i at se Chippendales i Esbjerg.
På Instagram var oplevelsen til gengæld en del bedre. Her kan man nu scrolle gennem sit feed og udelukkende se opslag fra dem, man følger, hvilket har været en enorm stor tilfredsstillelse.
Når man ser stories, er det også bedre. Man kan bladre igennem uden de store forstyrrelser, udover at der sommetider også sniger sig ‘foreslåede reels’ op her. Men slet ikke i samme grad som på Facebook. Det er mere lydefrit og lækkert.
Men er det 75 kronerslækkert? Det er på lige grænsen, for det ligger samtidig lige på grænsen til bondefangeri at fuppe brugeren med et abonnement til to sociale medier, som kun virker på det ene.
Jeg har sagt abonnementet op igen, for jeg gider ikke betale for noget, som er okay, men ikke godt nok, og nu sidder jeg bare og venter på, at den slamsuger, der billedligt talt har suget fæces ud af Facebook, spuler det tilbage i mit feed igen. Kan slet ikke vente.
