Jeg bad skaberen af ‘Sex and the City’ om råd til moderne dating. Hendes svar chokerede mig

Tætpakkede barer, nøgen hud, cosmopolitans ad libitum og flirtende blikke sendt på tværs af lokalet. New York i 1990’erne var “en anden tid” – især når det kommer til sex, dating og kærlighed.

Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man ser kultserien ‘Sex and the City’. I serien fremstår dating ukompliceret, bekymringsfrit og legende.

Det står i kontrast til det moderne datingmarked i dag, hvor vi har vænnet os til swipekultur og smalltalk over en lunken kaffe eller en flad øl. Singler melder i stigende grad om udbrændthed, flere trækker sig helt fra datingapps og finder i stedet glæde og kvalitet i at være alene.

Men hvad har ændret sig, siden serien udkom i 1998 – og er det overhovedet muligt at gøre dating sjovt igen?

Det tænker jeg, at ingen er bedre til at svare på end selve skaberen af ‘Sex and the City’, Candace Bushnell. På trods af tidsforskel lykkedes det mig at komme igennem til den nu 67-årige forfatter på en videoforbindelse til New York City.

Men dét, jeg troede skulle blive et håbefuldt og optimistisk interview med udgangspunkt i, hvad vi singler – jeg selv inklusiv – kan lære af den erfarne forfatter, skulle vise sig at tage en lidt anden drejning.

– Min opfattelse er, at dating er blevet en transaktion. Traditionelt har ægteskabet altid været en slags byttehandel, men med datingapps leder folk efter meget specifikke ting. Det virker som om, kvinder leder efter en mand, der kan tage sig af dem og betale for dem, og mændene leder efter smukke kvinder og sex. Alle leder i virkeligheden efter en form for udveksling.

Ifølge Candace Bushnell har især internettet og datingapps været med til at tydeliggøre forskellen på dengang og i dag, ligesom hun peger på, at kampen mellem kønnene er en del af skylden.

– Især kvinder, der leder efter kærlighed og romantik, har svært ved at finde det. Der findes mange forskellige teorier om hvorfor. Kvinder er på mange måder blevet mere succesfulde: De tjener flere penge end tidligere, er mere ambitiøse, og flere færdiggør en universitetsuddannelse.

Desværre er det ikke hendes overbevisning, at kvinders succes falder i god jord hos det modsatte køn. Hun peger på en særlig form for misogyni, som hun mener trives blandt især rige mænd. Ifølge forfatteren ser de ikke kvinder i de samme positioner, som de selv er i – og det skyldes i høj grad, at mænd er interesserede i at imponere andre mænd og ikke i at imponere kvinder.

– Mænd har ikke samme interesse og omsorg for kvinder, som kvinder har for mænd. Og det er som om, kvinder først nu begynder at vågne op og indse realiteterne.

Den indsigt er med til at skabe en uoverensstemmelse mellem kønnene, når det kommer til værdier og intentioner, mener hun.

– Jeg har interviewet mange mænd, og jeg lover dig: Et parforhold ligger som nummer tre på listen over vigtige ting – hvis du er heldig. Ofte er det nummer fem eller seks. For kvinder er forholdet nummer ét. Og det har stået på i lang tid.

Kvinder, vågn op – I bliver solgt en illusion om romantik

Candace Bushnell

– Det er derfor, jeg skrev ‘Sex and the City’. Bogen handler i høj grad om “parrings”- og datingritualer og de barske realiteter. Jeg har som forfatter altid haft lyst til at sige: Kvinder, vågn op – I bliver solgt en illusion om romantik.

Som trofaste fans ved, ender den primære hovedkarakter i tv-serien ‘Sex and the City’, Carrie Bradshaw, i sidste ende med sin rigmand, Mr. Big. Men før jeg selv når at italesætte det, kommer Candace Bushnell mig i forkøbet med en pointe, hun har stået frem med flere gange i årenes løb, siden seriens finaleafsnit blev sendt:

– Jeg har altid sagt, at i virkeligheden ville Carrie og Mr. Big ikke ende sammen.

På det her tidspunkt i interviewet må jeg sande, at samtalens positive udgangspunkt må vige for en vigtigere dagsorden. Flere gange under interviewet insinuerer forfatteren nemlig en kritik af de nuværende magtforhold i USA. Hendes tilbagevendende kritik af magtelitens mænd – som seriens Mr. Big er en del af – er ikke ny.

Sidste år gav hun i et interview til DR blandt andet udtryk for, at hun ikke havde mange positive ord til overs for USA’s præsident Donald Trump (der ellers har en gæsteoptræden i ‘Sex and the City’).

Det store spørgsmål er derfor: Hvad skal vi gøre ved denne ulighed? Også dét har Candace Bushnell et bud på.

– Vi har brug for flere kvinder i magtpositioner. Jeg har altid tænkt, at man skal satse på sin karriere og ikke bekymre sig så meget om at blive gift og få børn. Hvis du gerne vil tage dig af andre mennesker, så bliv sygeplejerske. Verden har brug for flere sygeplejersker.

Som en ung kvinde fra millennium-generationen; en generation, der er kendt for at længes efter længsel, har jeg altid klynget mig til troen på, at begge dele kan lade sig gøre: at gøre karriere og blive gift og få børn samtidig. Pludselig bliver jeg i tvivl, om det er mig, der er naiv og til fals for den førnævnte illusion om romantik.

Hvad har du at sige til de kvinder, der alligevel længes efter kærlighed? Hvad skal de gøre?

– Jeg vil først og fremmest sige, at du skal være sammen med en, der er på samme niveau som dig i udseende og sandsynligvis også socioøkonomisk. Men virkeligheden er, som Miranda siger i ‘Sex and the City’: “Jeg har datet de fyre: de lave, tykke, grimme. Og de er lige så selvoptagede og kvindefjendske som de flotte.”

Hun fortsætter:

– Jeg tror bare, vi har en idé om, at der findes en helt særlig slags kærlighed, man kun kan få fra en mand. Og det er nok en meget, meget urealistisk idé…

Hun afbryder den sidste sætning abrupt og rykker hovedet helt tæt på skærmen.

– Du virker som en person, der gerne vil have kærlighed, siger hun så.

Jeg tøver, ikke sikker på om jeg hørte rigtigt, og om spørgsmålet rent faktisk var direkte rettet mod mig – som det ikke var meningen, interviewet skulle handle om.

Hun gentager insisterende sit spørgsmål.

Jeg svarer det, jeg altid svarer, når samtalen drejes ind på mit kærlighedsliv: Nemlig at jeg aldrig har været i et forhold, og at jeg derfor er nysgerrig efter at opleve den slags romantiske kærlighed – men indrømmer tøvende, at jeg måske har lidt urealistiske forventninger til det.

Hendes svar falder prompte.

– Måske skulle du flytte til en Amish-landsby (religiøst samfund, der lever enkelt og uden moderne teknologi, red.). Vi tror, vi vil have dette romantiske forhold, men der er også en mørk side ved det, som jeg ikke tror, folk rigtig tager højde for. Du skal være villig til at have sex hele tiden, holde et hus og droppe egne interesser til fordel for mandens.

Det lyder for mig som en lidt gammeldags opfattelse af et forhold. Jeg vil gerne tro, at moderne forhold er mere lige og frie…

– Lad mig spørge dig: Ville du betale for en mand på en date?

Ja.

– Så er du “shit out of luck”.

Hvad mener du med det?

– Mænd betaler for kvinder – de køber kvinder på en måde. Og desværre er det ikke acceptabelt for kvinder at betale for en mand. Men hvis det var acceptabelt, ville du nok have en mand.

Candace Bushnell har taget pusten fra mig. Men hvis det er sandt, at jeg intet held har i sprøjten, og at jeg skal være single for evigt, hvis jeg gerne vil have en karriere, vil jeg i det mindste ikke være den eneste.

En undersøgelse viser nemlig, at næsten halvdelen af amerikanske kvinder mellem 25 og 44 år vil være single i 2030. Da jeg nævner undersøgelsen for Candace, udbryder hun med det samme:

– Det har jeg sagt i mindst 10 eller 15 år: Fremtiden er single. Vi går ikke tilbage, blandt andet fordi vi kan være single, i modsætning til for hundrede år siden, hvor det var meget svært at være single. Der fandtes ikke “suppe til én”. Folk vil ikke engang dele badeværelser længere. Alle skal have deres eget badeværelse.

Selv føler hun sig heldig at have datet i 1980’erne og 1990’erne, da kun de færreste ejede en mobiltelefon, og internettet endnu ikke havde fået sit store gennembrud, fortæller hun.

Selvom penge og magtforhold langt fra er en ny ting, var det ikke lige så vigtigt dengang – selv ikke et sted som New York City. Modsat i dag var der større adgang i samfundet og færre lukkede kredse. Hvis du var interessant og cool, kunne du klare dig, fortæller hun.

– Selvom der også var dårlige oplevelser dengang – så var der lige så mange gode oplevelser. Nu virker det som om, at omkring 90 procent af folks datingoplevelser er dårlige. Jeg tror, at når man først har mange dårlige oplevelser, ændrer det virkelig tonen, idéerne og følelserne omkring dating. Dengang føltes det mere håbefuldt.

Så hvordan kan vi gøre dating sjovt igen? Hvad skal vi gøre?

– Jeg har ingen idé. Og når folk spørger mig om dating, er mit råd: Lad være. Seriøst, lad være. Jeg vil ikke lyde alt for negativ omkring parforhold, men det her er virkeligheden, og hvad der findes derude.

En nedtælling i hjørnet af skærmen varsler, at interviewet er ved at være ved vejs ende. Jeg har kun nået at stille en brøkdel af de spørgsmål, jeg havde sendt hende på forhånd. Da tiden er løbet ud, har jeg flere ubesvarede spørgsmål, end jeg havde ved mødets start.

Men måske findes der slet ikke en enkel opskrift på, hvordan man gør dating sjovt igen. Men Bushnells budskab er tydeligt: Kend dine egne værdier, vær realistisk, og accepter, at romantik ikke altid følger manuskriptet – hverken i New York i 1990’erne eller Danmark i dag.