Film-podcast for nørder
Der er film, man ser. Og så er der film, man vender tilbage til. Ikke nødvendigvis de bedste og ikke nødvendigvis dem med flest Oscars. Men dem, man vender tilbage til igen og igen og på forhånd glæder sig til bestemte scener og replikker. Som en perlerække af filmminder.
Podcasten The Rewatchables dyrker netop det. Den dykker uge for uge ned i alt det, der gør yndlingsfilmene værd at sætte på igen og igen. Den er en fremragende forlængelse af gensynets glæde. På tværs af masse kategorier kan man nørde sig lidt ekstra ned i sine yndlingsfilm. Jeg genså for nylig David Finchers krimimesterværk ‘Zodiac’, true crime før Mørkeland, Serial og Netflix-dokumentarer gjorde det til det nye sort. Efter filmen kunne jeg så høre små tre timers deep dive om filmen. Man kan nu også se podcasten som video på Netflix.
Sport som notesbogstegninger
Hvorfor er det altafgørende at sidde på hjul i Tour de France-feltet? Hvordan er det franske basketfænomen Victor Wembanyama så absurd en outlier, som han er – ud over at han er freakishly høj. Det får man svar på, tegnet og forklaret på Instagram-siden SportsBall. Det er shortform slow TV i Instagram-format.
Det er ligeså nørdet som det lyder, men også svært tilfredsstillende at se på. For nylig anbefalede min gode kollega Asbjørn Siddu Europaparlamentets Instagram på grund af deres overraskende gode infographics, og det her er i samme boldgade. Bare med sport i stedet for europæisk politik. Det er sært beroligende, næsten meditativt – og ret interessante vinkler på sport. Klart et follow værd.
6 hjerter og sublimt surfer tv
‘Industry’ er gået fra at være en kuriøs, “finance bro”-udgave af ‘Succession’ til at føles mere og mere som seriens reelle tronfølger. Kritikerne har sagt det længe: Den bliver bedre for hver sæson. Og med sæson 4 – kun tre afsnit inde – har den igen hævet barren. Det mest imponerende er seriens selvsikkerhed. Mickey Down og Konrad Kay leger ubesværet med genre, tone og visuel stil. Den kan gå fra at være vildt sjov til knusende deprimerende fra scene til scene. Man ved aldrig helt, hvor man har den.
Jeg har en fornemmelse af, at alt for få ser ‘Industry’. Det burde I altså. Hvis den anbefaling er lidt for oplagt (vi har trods alt for nylig givet den 6 hjerter her på Heartbeats), så er her en mere obskur HBO-perle: ‘100 Foot Wave’. En dokumentarserie om big wave-surfere, der hvert år valfarter til Nazaré i Portugal i jagten på den ultimative bølge. 100 fod. Trukket ind af jetskis. Total cinema.
Serien er helt fremragende visuelt, skudt med droner og go-pro efter alle kunstens regler. Og dens karaktergalleri er så skørt, at man ikke kan lade være med at holde af dem. Sublimt tv – intet mindre.
Ugens afbefaling: Cremeboller
Hvert år når det bliver oktober har vores venner på den anden side af Atlanten en kollektiv psykose over frigivelse af Starbucks’ Pumpkin Spice Latte. Det er her, vi er, venner. Fastelavnsbollen er blevet for stor til sit eget bedste. Både i fysiske dimensioner og i hype. En 20 centimeter høj krakelang vandbakkelse med havtorn/figen skum fyldt med ekstra muskat. Den er umulig at spise, og af uransagelige årsager er ALT nu en fastelavnsbolle. Please stop.
Et lokalt bageri i Hedehusene har solgt over 30.000 fastelavnsboller på under en måned. Det er simpelthen for mange fastelavnsboller. Lemmingeeffekten over en overambitiøs cremebolle er gået for vidt. Selvom jeg ikke er stærk i de kristne traditioner, føles det spøjst at ”fasteperioden” op til Fastelavn nu til dags er domineret af cremede overdådige overflødighedshorn. Måske skulle vi indføre en regel om, at man kun må bestille en fastelavnsbolle, hvis man tropper op i fuld fastelavnsudklædning.
Og nu vi er ved afbefalingerne: Stop med BMO’en. Ikke bollen med ost, men udtrykket. Brug for guds skyld de tre sekunder ekstra på at sige ordene.
