Det plejede at være sådan, at julen allerede startede i oktober. Knap nåede bladene at gulne, før der var juleskum og chokoladekalendere overalt i Brugsen. Sådan er sikkert stadigvæk visse steder, men nu har man så indskudt Halloween som en ny højtid, der kan sørge for, at danskerne ikke keder sig ihjel, inden julestressen tager fat.
De seneste uger har der været orange/sorte træstammer på spothylden i mit lokale supermarked, side om side med naturtro kranier, flagermus og noget temmelig overdrevet spraybart spindelvæv. Alt muligt tingeltangel, som man kan købe, hvis man gider.
I butikken Fest & Farver, som ligger lige om hjørnet fra, hvor jeg bor, står mennesker i kø for at købe udklædning, som de så kan smide væk igen bagefter.
“Slik eller ballade? Slik eller ballade?”
Hvis det endelig skal være, så kan du godt få lidt ballade med mig. Jeg hader Halloween, fordi det repræsenterer en af de ting, jeg hader allermest, nemlig overforbrug. Jeg ved godt, løbet er kørt, men for min skyld kunne vi afskaffe det fuldstændig. Om ikke andet burde vi i det mindste være bare en lille smule mere skeptiske overfor amerikanske traditioner, inden vi importerer dem til Danmark.
Okay, i gamle dage fejrede man også Halloween, dengang hed det bare Allehelgensaften og handlede om at mindes de døde i kirken, hvilket jo er fint nok. Men siden årtusindskiftet har vi tivoliseret dagen efter amerikansk forbillede, og folk er præcis som i USA ikke længere tilfredse med at placere et udhulet græskar ved hoveddøren. Det skal være vildere. Mere ekstremt. Mere død og ødelæggelse, bogstaveligt talt.
Forleden kørte jeg forbi et hus i et stille og roligt villakvarter i Hvidovre, hvor der hang en kappeklædt dæmon på størrelse med mig selv i luften, øjnene blinkede rødt, og armene hang ud til siden. Der lå ligposer på græsset, og inde ved naboen var en anden dukke blev hængt i en galge. Skide hyggeligt.
Nu er det ikke, fordi jeg forarges eller er bange for, at mine børn lider overlast af den slags, for det tror jeg ikke på, de gør. Tværtimod synes de, det er rimelig spændende, men jeg må bare sige, at jeg synes, det hele er totalt åndssvagt. Vi kan jo ikke indrette verden efter, hvad børn synes er sjovt. Det er ligesom for grænseløst. Hvilket for mig at se også er et nøgleord her: Der tales meget om det grænseløse forældreskab i disse år, og Halloween er for mig at se et symptom på, at mange forældre giver efter overfor deres børns konstante begær efter abekattestreger og ballade. Faktum er bare, at børn er umættelige. Hvis det stod til dem, ville der være udklædningsfest og slik hver evig eneste dag.
Nede i mine børns børnehave er de selvfølgelig også gået all in på Halloween, og det er ikke det store problem. De må lege alt det, de vil dernede. Men der er grænser for, hvor meget jeg gider at lege med derhjemme; hvor meget plastikragelse og billigt slik, jeg skal gå med på.
Problemet med Halloween er, at det slet ikke kan eksistere uden forældrenes indblanden, herunder den økonomiske af slagsen. Prøv at afholde Halloween uden at købe alt muligt billigt bras i en discount butik. Det kan man ikke.
“Jamen vil du da slet ikke hygge dig?” tænker læseren måske. Halloween er jo bare for sjov, og ja, det er det måske. Men helt så uskyldigt er det ikke. Det er ikke en højtid i nær den samme grad, som det er en kommerciel begivenhed med det for øje, at vi forbruger lidt mere, end vi gør i forvejen og spiser noget mere fabrikskage fra Karen Volf. I dag så jeg sågar et ‘Halloween Sale’ hos et tøjmærke, som ellers bryster sig af at lave økologiske underbukser. Det er sådan noget som det her, der smadrer klimaet, venner.
Det er vitterligt jul lige om lidt. Har vi virkelig brug for at kile endnu en højtid ind? Jeg synes det ikke. Vi lever på alle måder i en tid, hvor vi bør fokusere på at nøjes. Det er heller ikke, fordi vi mangler højtider. Efter julen kommer som bekendt fastelavn, og så kommer påsken, hvis ellers jeg husker rigtigt. Black friday er vel osse en slags højtid i visse hjem. Pointen er bare, at vores kultur allerede fyldt med traditioner, som er værd at værne om, før vi fylder på årshjulet.
Med fare for at lyde meget reaktionær, kommer omfavnelsen af forbrugsfester som Halloween i hvert fald med en vis risiko for, at vi udvander vores egen kultur og ender som USA, hvor alt er kulisse. Jeg forstår ikke, at vi elsker og besynger lande som Italien for deres stædige kultur og samtidig er villige til at plastre vores egen levevis ind i amerikansk dillerdaller.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke over det ironiske ved, at danskerne frivilligt lader sig skræmme af zombier og gyserfilm, mens de frygter at se det, der måske er deres egentlige angst i øjnene: At de er bange for at kede sig. Det er godt nok uhyggeligt.
