Fuld busk. Glat. Måske en fin lille landingsbane. Eller en veltrimmet måtte.
Mulighederne for frisurer forneden er mange. Men hvad er status egentlig lige for tiden? Og hvordan undersøger man i det hele taget danskernes kønsbehåring?
Hvis man skal få et nogenlunde fyldestgørende billede, siger det sig selv, at man ikke bare kan gå ned på gaden og spørge i øst og vest eller finde svar på Danmarks Statistik. Og i vores søgen efter svar har vi været vidt omkring.
Nogle husker måske, at Kim Kardashians tøjmærke SKIMS i oktober lancerede en serie af trusser under navnet “Ultimate Bush” med falsk dusk monteret, og alle ved efterhånden, at hvad Kim Kardashian foretager sig har det med at strømme ud i populærkulturen med enorm kraft. Så er busken tilbage? Eller var det bare en kommerciel måde at lukrere på den kropspositivistiske bølge, der har præget populærkulturen det seneste årti?
Kønsbehåring er ikke bare er kønsbehåring. Det er mode, politik, identitet, og selvom det er dybt privat, spejler mængden af kvinders krusede hår den tid, vi lever i.
Én af dem, der ved noget om sagen, er Kira Kyhn. Hun har haft sin egen skønhedsklinik i Søborg i ti år og har til daglig en del kvinder på briksen.
Ifølge hende er der en klar udvikling, når det kommer til de mest populære intimbehandlinger hos danskerne.
– Det har ændret sig. Jeg ser helt klart en vækst i, at man gerne vil lade noget af håret være. Primært som en frisure på toppen.
Moderskabet spiller en stor rolle for mange kvinder, forklarer hun.
– Jeg har haft nogle kunder, som er kommet hos mig længe, som er startet med at fjerne alt håret. Men efter de er blevet mødre, så vil de gerne have noget hår. Det har tit været sådan noget med, hvis deres børn nu er kommet i puberteten – og det er døtre – så begynder kvinderne at tænke over, hvilket signal de sender til deres børn.
Derudover har det en betydning, om der er tale om singler eller ej, siger hun.
– Jeg oplever rigtig mange situationer, hvor kvinders faste partner har en holdning til deres kønsbehåring. Og faktisk oplever jeg, at rigtig mange mænd gerne vil have, at deres kvinde har hår.
Kira Kyhn oplever samme tendens, når hun taler med sine kollegaer: Kvinder ønsker en smule mere hår forneden end tidligere. Den tendens bekræftes også af flere andre klinikker, som vi har talt med, men som ikke har villet stille op til interview.
Når det er sagt, skal vi have in mente, at Kira Kyhn og hendes kollegaer selvsagt kun kender til folk, som vil have hårene fjernet eller modificeret en smule. Så hvad med de andre?
Feministiske idealer
Da jeg for nylig spurgte en gruppe af mine veninder i 30’erne, havde jeg en forventning om, at de enstemmigt ville mene, at man selvfølgelig skal vise sig frem, som morderjord har skabt os – måske lige trimme en gang imellem, men ellers ikke mere end det. Det ville passe meget godt ind i tiden. Vi taler normalt en del om kropspositivisme, frihed, feminisme og retten til at eksistere uden skam.
Men det stak bogstaveligt talt i alle retninger.
Én var helt glat med en drøm om en fin ‘landingsbane’, en anden trimmede en del, en tredje trimmede lidt og en fjerde kørte all naturel.
Det blev dog tydeligt, at selve det at barbere sig for en (sex)partners skyld – og ikke udelukkende sin egen – går i clinch med de feministiske idealer. Og det irriterede mine veninder.
Det er et billede, som sexolog Sofie Krogh kan nikke genkendende til.
– Jeg har mange unge kvinder i min praksis, som netop kommer med lige præcis det dilemma, hvor de siger til sig selv: “Jeg er feminist, og jeg er kropspositiv, og jeg er fri, men hvorfor er jeg så semi spiseforstyrret, og hvorfor går jeg så meget op i, hvordan jeg ser ud?”
Nothing tastes as good…
Sofie Krog oplever, at der igen er kommet mere fokus på det glatte og tynde, og nævner både Hollywood, Kardashians, Barbie og det plastikagtige 00’er-look som referencerammer for unge i dag.
Hun beskriver Generation Z som mere kropspositive, mere normbrydende og mere modige, men samtidig er hun forsigtig med at kalde det et rent generationsspørgsmål: Måske handler det mindre om Generation Z som sådan og mere om, at trends går i bølger.
I 90’erne og 00’ernes var en af de store fanebærer for kropidealet modellen Kate Moss med sine lavtaljede jeans og det nok mest kendte citat fra den æra: “nothing tastes as good as skinny feels”. Et statement, der blev til en stille forståelse af, at kvindekroppen helst skulle fylde mindst muligt – i volumen vel og mærke og ikke i overført betydning. Det ideal, der også gik under navnet ‘heroin chic’ forsvandt aldrig helt.
I 10’erne og 20’erne kom kropspositivismen, og sociale medier har gjort det muligt at finde andre kroppe, andre æstetikker, andre fællesskaber end dem, modemagasinerne og tv’et tidligere har serveret.
Alligevel er den naturlige og aldrende krop aldrig rigtig er nået ud til masserne.
Det vurderer lektor på Institut for kommunikation og humanistisk videnskab på RUC, Lene Bull Christiansen, der blandt andet har forsket i kropskultur og -æstetik.
– Der er stærke industrimuskler, pengekræfter, sociale medier og influencere, der promoverer den “ultraforarbejdede krop”, siger hun og beskriver den ultraforarbejdede krop som den, der har været en tur under kniven eller fået stukket en nål eller to i sig, enten i form af botox eller Wegovy.
Når man kigger på samtidens feed, kunne man ellers godt få det indtryk, at den naturlige krop er på vej tilbage. Kropspositivismen har fyldt meget. Hår under armene har med jævne mellemrum cirkuleret som en lille Instagram-markør. Der har været kampagner, aktivister og en hel sprogbrug omkring at tage kroppen tilbage.
Men ifølge Lene Bull Christiansen er der en vigtig forskel på, hvad der er synligt, og hvad der faktisk er blevet norm. Hun peger på, at forsøgene på at hylde den naturlige krop ofte har været noget, bestemte aktivister eller mindre miljøer har dyrket, mens majoriteten i praksis har været barberet, vokset og glattet ud.
Så: Er busken tilbage? Det korte svar er nej. Dog ikke uden en lille krølle. For spørger man Kira Kyhn er hun begyndt at rådgive kvinder anerledes, når det kommer til hårfjerning:
– Jeg har kunder, som spørger mig til råd, fordi de gerne vil have lavet laserbehandling. Og jeg har taget mig selv i flere gange at opfordre dem kraftigt til at lade noget af det være på toppen, fordi jeg ser en stor efterspørgsel hos lidt ældre kvinder, altså vi snakker plus 35, som fortryder, at de har fået lavet laser over det hele.
Og hvad angår Kim Kardashians “Ultimate Bush” så blev den udsolgt på under et døgn, og så vidt det vides, har dem, der i sin tid skrev sig på venteliste, endnu ikke fået muligheden for at bruge 32 dollars på en lille trusse med hår.
