2010 var året, hvor barnestjernen Miley Cyrus blev voksen. Både helt bogstaveligt, i december 2010 fyldte sangerinden 18 år. Det var også året, hvor hun gik viralt med en video, hvor hun ryger en bong på sin fødselsdag. Men vigtigst af alt var det året, hvor hun sprang ud som voksent menneske med en seksualitet med dancepop-pladen ‘Cant Be Tamed’. Bare titlen understreger, at vi har at gøre med en ung kvinde, der virkelig ikke vil ses som et barn længere.
Miley Cyrus spillede hovedrollen i Disney Channel-serien Hannah Montana, der havde premiere i marts 2006, og som nød massiv popularitet blandt børn og teenagere i den sidste halvdel af nullerne. Alle mine veninder så Hannah Montana. Og Cyrus’ musikkarriere havde indtil 2010 været meget præget af rollen som Hannah. Den første plade, hun udgav, var et dobbeltalbum, hvor den første CD var soundtracket til Hannah Montana sæson to. Sangene på pladen var meget sobre og børnevenlige. Det samme var tilfældet med sangerindens anden plade fra 2008. Men så kom ‘Can’t Be Tamed’
Jeg husker tydeligt første gang, jeg hørte titelnummeret fra ‘Can’t Be Tamed’. Jeg var 15 år, og den power og seksualitet, der var i sangen, chokerede mig. Sangen har en mørk lyd og en natklub-agtig stemning. Jeg troede, jeg kendte Miley Cyrus, men det gjorde jeg måske alligevel ikke?
“I go through guys like money flying out the hands.”
Må man overhovedet godt synge sådan noget, når man er Disney Channel-stjerne?
Det var en modig plade. Den tidligere Hannah Montana bander, hun skriger og brøler som et dyr. På pladecoveret trækker hun ned i sine ultralavtaljede buksers kant, hendes hånd er lige ud for hendes køn. Der er ingen tvivl om, at hun ikke vil sættes i bås som pæn Disney-pige længere.
Sangene handler om at bryde fri af nogen, som forsøger at styre og begrænse.
“They try to change me, but they realize they can’t.”
Og selvom det i sangene ofte bliver stillet op, som om det er sangerindens “guys”, der prøver at kontrollere hende, så er der uden tvivl også en hentydning til et vist multinationalt massemedieselskab, som havde haft en enorm indflydelse på Cyrus’ karriere og image i mange år.
‘Can’t Be Tamed’-pladen var som et overgangsritual, en genfødsel. Der var en nerve, et begær, som ramte lige ned i nogle af de følelser, som mange teenagere, der står på kanten til voksenlivet, kunne relatere til på et næsten kropsligt plan. Det var også et slags teenageoprør. Hun synger:
“I wanna fly I wanna drive I wanna go
I wanna be a part of something I don’t know
And if you try to hold me back I might explode”
På en måde var det også en form for løfte. Om alt det, der skulle komme for stjernen. Og for os, hendes publikum, om alt det, der var foran os. Et løfte om, at der var større og vildere ting i vente, at Cyrus aldrig ville slå sig til tåls med at være den lille Disney Channel-pige for evigt. Det her album forgriber den kommende twerkende Miley Cyrus, Bangerz-albummet, Wrecking Ball-periode. Alt det hun senere blev berømt og berygtet for.
Det er det hele værd at genbesøge ‘Can’t Be Tamed’ både for at genbesøge den tid og mindes den version af en popstjerne, der prøvende stak tæerne i voksenlivets vand og forsøgte at finde vej i en ret urimelig image-verden. Men også bare for sangenes skyld. Både titelnummeret og klub-baskeren ‘Who Owns My Heart’ er ægte bangers.
I sidstnævnte går Cyrus amok på et kæmpe dansegulv i meget korte shorts og ser ualmindeligt sej ud på bagsædet af en limousine. Det er en af den fantastiske type dansegulvssange, hvor funktionen og handlingen smelter sammen, fordi det hele foregår på floor. Ligesom Medinas ‘Kun for mig’ for eksempel. Sangens jeg prøver at regne ud, om hun egentlig er vild med den person, hun danser med, eller om det bare er musikken, hun kan mærke i kroppen.
“And I feel you coming through my veins. Am I into you or is it the music to blame?” Og så rammer bassen. BAM BAM BAM. Det er følelsen af at mærke den første gryende seksualitet ramme. Den første brandert, det første kys fra en fremmed på et dansegulv.
“You know I want to believe that we’re a masterpiece but sometimes it’s hard to tell in the dark who owns my heart.”
