Det er i sig selv imponerende at skabe et tv-program, der er populært nok til at overleve i ni sæsoner. Når det så ovenikøbet er et rejseprogram med en ambition om at vise verden, som de færreste turister ser den, er det faktisk forbilledligt.
De to værter og idémænd Morten Kirckhoff og Jan Elhøj har gjort DR-serien ’Nul stjerner’ til lidt af et fænomen. Siden 2019 har makkerparret rejst rundt ad mindre betrådte veje og vist danskerne, hvad man kan få ud af at kaste sig ud i knap så klassiske rejseoplevelser.
Gennem årene har konceptet rykket sig lidt, så der ikke længere er helt så meget fokus på at finde de mest uhumske overnatningssteder, som de enkelte destinationer kan byde på. Kernen er dog stadig den samme, og det er skønt at tage med Kirckhoff og Elhøj ud for at se, hvad den store verden kan byde på, hvis man ikke er bange for den mindre polerede lokalkolorit.
Jeg kunne godt være deres opsummerende vurdering af et land på baggrund af en trods alt ret beskeden visit foruden, men det er vitterlig velgørende at blive lukket ind i nogle mere eller mindre fremmede kulturer gennem de to mænds nysgerrige blik.
Havefest i minusgrader
I det første afsnit af niende sæson besøger makkerparret verdens niendestørste land, der trods sit enorme areal for mange danskere nok er bedst kendt som den fiktive komediefigur Borats hjemland.
Den tidligere sovjetrepublik Kasakhstan er fuld af spændende syn, når Kirckhoff og Elhøj tager på roadtrip fra den gamle hovedstad Almaty til den nye, futuristiske Astana, hvor der ifølge dem ”fanme er mange grimme bygninger”.
Deres frimodige tone er en af programmets store styrker. En anden er, at de kommer til at tale med nogle fascinerende lokale. Gutterne får serveret moonshine og hestekød til en havefest i minus 10 grader, hvor også en russer er velkommen med henvisning til åbenhed over for alle kulturer.
Selv uden en sprogbarriere – værten taler bedre engelsk end dem og spiller Eagle-Eye Cherrys verdenshit ’Save Tonight’ på elguitar som aftenens klimaks – giver gutterne den hele armen med grin og begejstrede lyde over maden, så ingen kan være i tvivl om, at de synes, det er fedt.
Senere møder de en 90-årig kvindelig shaman, som bliver hevet ud af sengen sammen med alle sine katte, da Kirckhoff og Elhøj gør deres entré. Det er herligt, at hun tjekker deres 100-eurosedler, før hun begynder at tæve løs på dem, hvilket øjensynligt er hendes form for behandling. Man griner sammen med hende hele vejen.
Kritisk blik på teknologi
De næste tre afsnit følger Morten Kirckhoff og Jan Elhøj på rundtur i Kina, hvor det særligt er landets eksplosive teknologiske udvikling, der bliver kigget efter i sømmene.
En køretur i en robottaxa går godt, mens det virker skørt at vente en halv time på, at en drone kommer flyvende med drikkevarer. Der er mestendels barnlig begejstring at spore hos rejsevennerne, som dog også kommer en smule på banen med kritiske bemærkninger.
”Mennesker har brug for mennesker. Den der har jo ingen omsorg,” siger Jan Elhøj om en robot, der skal stå for pleje. Når man stadig forbinder Elhøj med det skrupskøre og grænseoverskridende komedieunivers ’Banjos Likørstue’, som han lavede med Simon Jul i starten af 00’erne, er det skægt, at også han på sine ældre dage er blevet så folkelig.
Derfor er det et sjovt gensyn med fortiden, når han på Fresh House Hotel, der har et ”romantisk tema”, ligger i en seng med massageindstillinger, som får ham til ufrivilligt at lave bevægelser af erotisk natur. Det giver de midaldrende drengerøve mulighed for vittigheder under bæltestedet, som passer godt ind i det løse format.
Lidt sværere er det med de seriøse stunder. Forhåbentlig skyldes det kun en mangel ved de fire afsnit, som er blevet sendt ud til anmeldere på forhånd, at der ikke er undertekster, når de lokale taler deres eget sprog.
En kinesisk fyr fortæller i fjerde afsnit, der har titlen ’Bagsiden af den kinesiske medalje’, hvor hårdt livet som et af et uendeligt antal madbude er. Det må jeg i hvert fald formode ud fra Morten Kirckhoff og Jan Elhøjs reaktioner, for de to normalt sprælske fyre bliver meget alvorlige og taknemmelige over det sobre indblik.
Slut med stærk mad
Som på alle andre udlandsrejser er det ikke alt i ’Nul stjerner’, der er værd at skrive hjem om. Personligt er jeg ikke længere så godt underholdt af at se rejseguiderne spise mærkelig mad, som når de fortærer meget stærk and på en kinesisk restaurant.
YouTube flyder over med videoer af mennesker, der spiser stærk chili, mens det også skete i seneste afsnit af underholdningsprogrammet ’Stormester’ – nu har vi efterhånden set folk gispe og hive efter vejret efter et møde med den krydrede frugt.
Serien byder dog stadig på spændende møder og et dejligt overordnet billede af, at folk er imødekommende overalt i verden – i hvert fald når man kommer med et kamera i ryggen og godt med penge på lommen.
🖤🖤🖤🖤🤍🤍
