Den kontroversielle Only Fans-stjerne Bonnie Blue er blevet gravid, efter hun tilbage i februar angiveligt havde ubeskyttet sex med over 400 mænd i en såkaldt “avlsmission”.
På sin Instagram profil har hun delt flere billeder og videoer af sin gravide mave, og nu er hun begyndt at bruge graviditeten aktivt i sit indhold.
I sidste uge afslørede hun i et radioprogram hos britiske LBC, at hun ville holde et noget atypisk baby shower for sit kommende barn.
– Jeg inviterer offentligheden til at forvandle mit baby shower om til et golden shower, siger Bonnie Blue med det borgerlige navn Tia Billinger i programmet.
Et golden shower er en seksuel praksis, hvor en person urinerer på en anden person for nydelsens skyld. Adspurgt om, hvorfor det var nødvendigt at gøre, mens hun var gravid, svarede hun, at det er “hendes krop”, og at det er tilladt at have sex under graviditeten, så derfor agter hun at blive ved med at lave indhold.
Hun ved ikke, hvem faderen er, men siger, at det kan være én blandt mange – formodentligt en reference til de 400, hun havde ubeskyttet sex med tilbage i februar.
Begivenheden ville, ifølge Bonnie Blue, delvist være “hyggelig og familievenlig” med traditionel baby shower-mad og lege, men også “andre kropsvæsker”. Hun sagde også, at graviditet er “en stor fetich” for mange, og at hun ønsker at få mest muligt ud af sin graviditet, fordi det måske kun sker én gang i livet.
Hen over weekenden fandt det omtalte golden shower sted, og søndag delte hun et billede på sin Instagram af sig selv siddende på knæ omgivet af gule balloner og mænd iført blå masker. I billedteksten var der blot en brusehoved-emoji.
Ekspert: Chokket er ved at aftage
Bonnie Blue blev verdensberømt, da hun for et halvandet års tid siden havde sex med over 1.000 mænd på 12 timer, hvilket der efterfølgende blev lavet en dokumentarfilm om. Tidligere havde hun også skabt overskrifter for at have sex med såkaldte “barely legals” – et udtryk, der beskriver mænd, der kun akkurat er over den seksuelle lavalder.
Hendes indhold har alle dage chokeret, og hun har også selv udtalt i interviews, at hun laver såkaldt “rage bait”, der har til formål at forarge.
I en kommentar i The Independent skriver forfatter og ekspert i Generation Z og Alpha, Chloe Combi, at reaktionen på Only Fans-stjernens seneste stunt nok ikke helt var, hvad hun havde håbet på. Chokværdien er ved at aftage i Bonnie Blues indhold, og unge har reageret med en stigende ligegyldighed. Det er et tegn på, at yngre generationer er ved at blevet træt af opmærksomhedsøkonomien på sociale medier.
Ifølge hende kan dette reaktionsmønster blive dødsstødet for dem, der jagter opmærksomhed gennem kontroverser, og at Bonnie Blue har opbrugt sin kvote på denne front.
Om det passer, må tiden vise. I mellemtiden har Bonnie Blue netop løftet sløret for sit næste stunt: At auktionere sit barns navn til en fan.
– Ja, jeg vil gerne bortauktionere babyens navn til en fan. Jeg har ladet dem gøre mig gravid, urinere på mig, og jeg vil gerne fortsætte deres involvering gennem hele min graviditet, herunder også i forbindelse med babyens navn, siger hun til mediet LADbible.
