’Beef’ ramte som et lyn fra en klar himmel, da Netflix-serien om vejvrede og identitetskrise i 2023 fik premiere til overstrømmende anmeldelser og vild hype.
Man siger jo, at lynet aldrig slår ned to gange samme sted. Selv om det vist er en skrøne, har serieskaber Lee Sung Jin fornuftigt valgt at lade første sæsons perfektion leve videre i sin egen boble og har i anden sæson af antologiserien skrevet en ny historie med helt nye karakterer.
Den er måske ikke helt så overrumplende original som forgængeren, men til gengæld er sæsonen spækket med bizarre og spidsfindige optrin, så man skiftevis griner og græmmes.
Rammen er denne gang en eksklusiv golfklub. I spidsen står den daglige leder Josh (Oscar Isaac), mens hans kone Lindsay (Carey Mulligan) hjælper med at stable diverse velgørenhedsarrangementer på benene, så de hovedrige medlemmer kan bruge flere af deres uendeligt mange penge.
Det unge par Ashley (Cailee Spaeny) og Austin (Charles Melton) befinder sig i den anden ende af fødekæden. Hun samler bolde op og serverer drikkevarer i golfklubben, og han har svært ved at få gang i en karriere som personlig træner.
Da de unge ved et tilfælde ikke bare ser, men også optager et meget oprevet skænderi mellem Josh og Lindsay, rykker det ved magtforholdet. Pludselig har Ashley en klemme på sin chef, og hun er ikke sen til at udnytte den for at stige i hierarkiet i golfklubben. Den er netop blevet købt af den koreanske milliardærkvinde Park (Youn Yuh-jung), der også øjner muligheder for gode forretninger.
De bliver alle en del af et intrigant plot fuld af afpresning, begær og en masse andet. Men fælles for hele herligheden er, at det er voldsomt underholdende.
Fornøjeligt alarmberedskab
Oscar Isaac og Carey Mulligan er som fisk i vandet i skildringen af ægteparret, som er ved at gå til grunde i magelig kedsommelighed. Josh drømmer om at være mere kreativ og skifter mellem at lave elektronisk musik og onanere febrilsk ude i sin mandehule af en garage, mens Lindsay skriver flirtende med en række mænd og leger med tanken om at have en affære med sin ekskæreste.
Mens de er på hver deres deroute i et ellers på overfladen succesrigt liv, kæmper Ashley og Austin – spillet som lige dele kærlige og irriterende af Cailee Spaeny og Charles Melton – med at komme ordentligt i gang med voksenlivet.
De ønsker sig karrierer og børn, men føler sig fanget i en uretfærdig verden, hvor de rige mennesker omkring dem bare bliver rigere uden øjensynligt at skulle gøre noget for det. Det livssyn fylder dem med bitterhed og får dem til nemt at kunne retfærdiggøre at bruge beskidte tricks for selv at klatre op ad livets rangstige.
Youn Yuh-jung, der i 2021 som den første koreanske skuespiller vandt en Oscar for sin birolle i ’Minari’, spiller forretningskvinden Park. Song Kang-ho – kendt for hovedrollen i det Oscar-vindende mesterværk ’Parasite’ – medvirker som hendes plastikkirurg-mand, der til trods for at være en del år yngre end sin kone er begyndt at mærke alderen trykke i form af rystende hænder – en temmelig farlig ulempe, når man lever af at skære i andre mennesker!
Deres blotte tilstedeværelse tilføjer et element af overhængende fare, så man konstant er i en slags fornøjeligt alarmberedskab.
Erotisk og eksistentiel forvirring
Med otte afsnit på mellem 30 og 60 minutter er der masser af narrativ spændstighed i ’Beef’. Der er et ubønhørligt drive mod en suspensefyldt afslutning, men undervejs gives der også plads til en minikoncert med det engelske synthpopband Hot Chip.
Fortællingens af- og omveje er mange, og tematisk spreder serien sig over alt fra kritik af den moderne skønhedsindustri og det amerikanske hospitalsvæsen til udforskning af mere luftige begreber som identitetsforvirring i halvkoreanske Austins overvejelser om, hvem han egentlig er, og hvad han vil.
Hans møde med Parks koreanske assistent og oversætter Eunice (Seoyeon Jang) vækker både erotiske og eksistentielle følelser i ham, for hvad har det haft af betydning, at han har undertrykt en del af sig selv?
Det er på grænsen til at være for spraglet og ufokuseret til at holde opmærksomheden fanget. Heldigvis er personerne i al deres nuancerede dobbelttydighed interessante nok til, at man har lyst til at følge dem hele vejen.
Serien handler i sidste ende om kærlighed og alt det sindssyge, vi mennesker gør i dens navn.
Hæsblæsende absurd
Netflix har leveret en ganske omfattende spoilerliste over handlingstråde og dynamikker mellem personerne, som de helst ikke ser afsløret. Serien nydes da også bedst, hvis man ved så lidt som muligt.
Overraskelserne kommer som perler på en snor, og i de sidste to afsnit skifter tonen til det endnu mere hæsblæsende absurde, når historien samler sig på en rejse til den sydkoreanske hovedstad Seoul.
Man efterlades med en oprørt eufori og et håb om, at der bliver kræset lige så meget om en eventuel tredje sæson, som endelig bare må komme an.
Karakter: 🖤🖤🖤🖤🖤🤍
