Hvad ville du gøre, hvis din bedste ven gennem det meste af livet pludselig blev kæreste med dit voksne barn? Det skal lige siges, at I også selv gav romantikken et skud i gamle dage, før I fandt ud af, at det var bedst at være venner, som det så diplomatisk hedder.
Selv det fredeligste menneske kan nok fristes til at tænke voldelige tanker i den situation. Alice er dog ikke det fredeligste menneske, så hun nøjes ikke med at kæmpe med næb og klør for at ødelægge forholdet. Hun forsøger at ødelægge vennen Steves liv.
Det havde været tragisk, hvis ikke det var så morsomt, for heldigvis er der også en masse at grine af midt i sorgerne i den britiske komedieserie ’Alice and Steve’.
Titelpersonerne er to midaldrende mennesker med styr på arbejdslivet som henholdsvis chef i reklamebranchen og populær hårstylist. Mens Alice er gift med den 10 år yngre Daniel, er Steve fraskilt uden de store forhåbninger om at kunne stifte den familie, han ellers ønsker sig.
Gode venner bliver til arge dødsfjender, når serien udforsker det absurde scenarie gennem sorthumoristiske briller.
Grin og gråd
”Venner er livets stjerner. Selv når man ikke kan se dem, ved man, at de er der,” siger en præst i seriens første scene, hvor Alice og Steve er til begravelse for en fælles ven, der er død alt for tidligt. Steve græder og får en serviet af Alice, men bagefter nyser hans hund på liget, og de går grinende ud ad kirken.
Ved det efterfølgende gravøl drikker vennerne sig fulde og tager hjem til Alice for at finde noget kokain, som hun har haft liggende alt for længe. I deres fuldemandssnak foreslår Alice sin ven at finde en yngre kvinde, han kan få børn med, men hun tænkte ikke sin egen 26-årige datter Izzy (Yali Topol Margalith) ind i den ligning.
”Du er en fucking grim pædo-taber, og jeg håber, du falder ud ad vinduet og bliver spiddet i hjertet af dit rækværk, og at ingen kommer til din begravelse,” spytter Nicola Walker ondskabsfuldt ud som Alice, så man først griner højlydt og dernæst får en knude i maven over, hvad hun bliver udsat for.
Den engelske skuespiller, kendt for krimier som ’Uforglemt’ og ’Spooks’, er seriens store oplevelse med et portræt af en kvinde, der nok er sjov, men ikke altid sjov at være sammen med.
Imens fremstår Steve i Jemaine Clements fortolkning som en godmodig fyr med humoristisk timing, men man undrer sig over hans valg om at give afkald på sit vigtigste venskab til fordel for vennens datter.
Morsomt forbitrede følelser
’Alice and Steve’ blev den store vinder, da årets udgave af seriefestivalen Cannes Series løb af stablen i foråret. Det kan man godt forstå, for serien rammer en nerve med skarp underholdning i seks afsnit af en halv time, hvor der samtidig er en rammende behandling af tabuer.
Det er sjovt at se dem kaste hinanden under bussen, som når Alice i et spil Trivial Pursuit lige får flettet ind, at Steves yndlingsfilm er ’Mænd og koner’ af Woody Allen, og at Steve opfatter instruktøren som uskyldig i de overgrebsanklager, der har været mod ham. Det falder ikke i god jord hos Izzy og hendes progressive venner.
Serieskaber Sophie Goodhart er kendt for Netflix-serien ’Sex Education’, og folkene bag har selv døbt ’Alice and Steve’ den ultimative wrong-com. Lidt frisk i tonen kan man også kalde den for en shit-com, for komikken er bundet op på nogle mildest talt forbitrede følelser.
Alice er en gennemført sardonisk kvinde. Hun forklarer uden smil på læben sin datter, at hun under fødslen af hende oplevede det, Alice kalder ”den totale Spice Girl”, fordi ’2 Become 1’. Da hun bliver mødt med forvirring, bliver det skåret ud i pap, at hun flækkede, så vagina og rektum var én stor åbning.
Det er normalt at elske sig selv en lille smule mere end sin partner, siger Alice til Daniel, som selv begynder at tvivle på, om han nu også elsker hende så højt, som han burde. Kærligheden er til konstant forhandling i serien, og det kommer nogle gange til at spænde ben for følelserne.
Bryllup fra helvede
Den britiske parforholdssitcom ’Catastrophe’ – som herhjemme blev vist under titlen ’Da Sharon mødte Rob’ – af og med Sharon Horgan og Rob Delaney er i mine øjne en af de bedste serier nogensinde. Med kulsort komik skildrer den hverdagen for et par, der skiftevis elsker og hader hinanden for fuldt smadder.
Jeg havde glædet mig til at blive ført ind i en lignende verden og blev ikke decideret skuffet, men måske heller ikke helt så begejstret, som jeg havde håbet.
’Alice and Steve’ tager nogle lidt for nemme dramaturgiske valg, som nok giver mening i forhold til at forløse historien, men som også koster på troværdigheden hos personerne i centrum. Gør det virkelig Steve og Izzy til sjælefrænder, at de begge kan lide Willie Nelsons ’Blue Skies’?
Til gengæld griner man hele vejen frem til et bryllup fra helvede, hvor man er en taknemmelig gæst.
🖤🖤🖤🖤🤍🤍
