For mange kan søndag være lig med McDonald’s. Enten for at hapse chili cheese tops med på vej hjem fra byen, eller dagen derpå med bragende tømmermænd.
I søndags fik de McDonald’s-trængende borgere i Pennsylvania en overraskelse, da det var præsidentkandidat Donald Trump, der iført forklæde og slips langede de brune papirsposer ud af drive in-vinduet.
Og hvorfor så det?
Optrinnet kommer sig af, at Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris flere gange har fortalt, at hun arbejdede for fastfood-giganten under sin collegetid. Her stod hun blandt andet for frituren, hvilket hun nu aktivt bruger i sin valgkamp.
Men den køber hverken Trump – som kalder det en “totally phony story” – eller hans dedikerede MAGA-fans.
Selvom Trump ikke har nogen beviser for sin påstand, er han altså selv hoppet i forklædet for at dele pomfritter (som han helt selv har lavet) ud i Pennsylvania.
Området er nok heller ikke helt tilfældigt udvalgt, for det skulle i følge AP News være et vigtig svingvælgerområde. Hermed bliver Trumps ganske korte vagt endnu et forsøg på at skaffe vælgere ved at underminere og drille sin modstander.
Flere brugere på for eksempel mediet X, kalder da også Harris for en løgner og en svindler på baggrund af hendes uddtalelser. Det gør de blandt andet ved at dele, hvad jeg kraftigt må gå ud fra, er falske McDonald’s skilte.
Flere er dog også på Harris’ side. Blandt andet den republikanske bevægelse mod Trump, The Lincoln Project, som kalder ekspræsidenten for ‘en klovn’. En anden bruger påpeger, at McDonald’s efter sigende ikke ansætter tidligere dømte, hvilket jo så sætter en stopper for hans friturefremtid.
Uanset hvilke side man er på, så er faktum, at internettet i øjeblikket flyder over med gale og geniale billeder.
Hvis du tilfældigvis har 32 minutter og 17 sekunder i dag, som du ikke helt ved, hvad du skal bruge på, er kan du se besøget i sin fulde længde lige her:
LÆS OGSÅ