Max Friis Vorting får hue på. Foto: Privat

Studenterdrømme: “Jeg lever i eufori lige nu”

Heartbeats har talt med nogle af sommerens nyudklækkede studenter. Hvad drømmer ungdommen om, og hvad er de bange for i den verden, vi lever i? Mød Max Friis Vorting fra Niels Steensens Gymnasium, der er glad for at slippe præstationspresset for ens stund, og som drømmer om at se verden og blive advokat.

Du er lige blevet student, verden ligger åben – hvad drømmer du om?

Nu har jeg arbejdet hårdt i tre år på gymnasiet og også i folkeskolen, så jeg drømmer om at få noget akademisk succes og succes i arbejdslivet. Jeg kunne godt tænke mig at læse jura og komme ind hos Kammeradvokaten eller en god advokatvirksomhed. Jeg synes, det er ret spændende, hvordan man definerer sandhed og retfærdighed, og hvordan man finder frem til det.

Hvad fylder for dig lige nu og her?

I det store billede er det nok at få en familie og slå mig ned. Men lige nu drømmer jeg mest om at slappe af efter at have arbejdet så hårdt. Jeg vil gerne ud og se verden, det er en af mine store drømme.  At komme steder hen, som man kun har set på sociale medier, som så er helt forbløffende at komme til i virkeligheden. Da jeg var i New York for eksempel, var det helt surrealistisk, fordi det var en drøm, der gik i opfyldelse. 

Hvilke destinationer har du på listen nu?

Jeg vil rigtig gerne til Galapagos. Min mormor var der for 20 år siden, og hun har taget en masse billeder derfra, som jeg har kigget i, siden jeg var barn. De der billeder med kæmpeskildpadder har bare sat sig i mit hoved. 

Hvad bekymrer du dig om i dit liv og din hverdag?

I mit gymnasieliv har jeg været meget præget af karakterer, og det har bekymret mig meget. Det her skolepres med afleveringer og lektier, som har gjort, at der er skåret ned på andre ting i min fritid. I lang tid har jeg været bekymret for, om jeg ville klare det godt nok, så derfor er det virkelig dejligt at være student. Nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal bekymre mig om. Jeg føler bare, at jeg lever i eufori lige nu med at være student hver dag.

Hvorfor har karakterer været et pres for dig?

Jeg har høje forventninger til mig selv. Min mor har tit sagt, at hun ikke har de forventninger til mig om, at jeg skal klare det bedst. Jeg tror bare, jeg er lidt perfektionistisk på nogle punkter. Karaktererne bliver sådan en måde at måle, hvor godt man klarer det, selvom det selvfølgelig er meget overfladisk. Jeg kan godt lide at rode på mit værelse og sådan noget, men i forhold til skolen og til sport har jeg altid haft lyst til at være den bedste. Selvom der jo selvfølgelig er ting, man bare ikke er god til. 

Er der noget, du er bange for? 

I folkeskolen havde jeg faktisk angst, men det er jeg kommet lidt væk fra, efter jeg er blevet ældre. Jeg kan stadigvæk godt mærke det nogle gange, når vi snakker om optakt til tredje verdenskrig og om, hvor lidt der skal til for, at der kommer en ny storkonflikt, i samfundsfag. Klimaforandringerne kan også godt gøre mig lidt bange. Det tænkte jeg meget over i min hverdag, da jeg var lille, men det gør jeg ikke mere. 

Foto: Privat

Hvordan vil du beskrive den ungdom, du er en del af?

Præstationskultur og konkurrencesamfund. I gymnasiet arbejder de med, at man hele tiden skal få flere og flere i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt. Så i vores generation er der virkelig noget med præstation, også i forhold til sociale medier og idealer til kroppen for eksempel. Man skal være medlem af et fitnesscenter, spise sundt og se ud på en bestemt måde, sådan nogle ting bliver promoveret meget på sociale medier. Og det påvirker en, når man er meget ung, fordi man måske er ekstra modtagelig for sådan noget, når man kigger på folk, der alle sammen er flotte og klarer sig godt. 

Hvad, ville du ønske, forandrede sig i den verden, vi lever i?

I den ideelle verden ville jeg ønske, at der var mindre stress og pres. Nu har jeg kun gået på gymnasiet, og det er sikkert værre på en videregående uddannelse, men det kan godt påvirke en mentalt at have otte eksaminer på en måned. Men det er selvfølgelig også nødvendigt at teste, hvor gode vi er til det, vi har lært de sidste tre år. 

Hvad gør du selv for at gøre verden til et bedre sted eller et rarere sted at være?

Det er svært, men jeg prøver i hvert fald at tænke meget over, hvad jeg siger, inden jeg siger det. Hvordan det kan påvirke andre. Og så prøver jeg at informere mig selv på forskellige emner, sådan noget med klimaet og samfundsfaglige problematikker, så jeg kan tage ordentligt stilling til det. På den lange bane vil jeg gerne kunne påvirke verden på en eller anden måde. Det er jo måske bare svært, når man bare er én person i en verden, hvor der er otte milliarder mennesker. Men altså, man kan jo behandle andre mennesker ordentligt og være sød, hjælpe andre, der føler sig stressede og pressede med lektier i skolen for eksempel. Generelt at hjælpe dem, der har det sværere end en selv. 

Hvad skal der ske resten af sommeren?

Jeg skal selvfølgelig til studentergilder de næste par uger, og så skal jeg arbejde. Jeg arbejder på Bakken, hvor jeg står og kalder folk hen til min bod i en mikrofon, haha. Og så har jeg vundet et interrailkort, så til september skal jeg rejse en måned rundt i Sydeuropa med mine venner. Det glæder jeg mig sygt meget til. Når jeg kommer hjem, skal jeg på idrætshøjskole i Sønderborg, og så vil jeg søge ind på jura. 

LÆS OGSÅ

Footer graphics