”Hvornår blev vi de onde fyre?”
Det spørgsmål stiller lederen af eliteuniversitetet Ludlow til den populære forfatter Greg Russo, der er på besøg for at snakke med de studerende om sit forfatterskab. Med ”vi” mener han gamle, hvide hanelefanter, som har nydt blinde privilegier hele livet.
Greg har skrevet en bogserie om romanfiguren Rooster, der nedlægger damer og skyder skurke. Forfatteren kalder det selv lufthavnslitteratur, som bedst læses på stranden uden andre forventninger end let underholdning, men en af de progressive elever har et mere kritisk spørgsmål til ham: ”Hvorfor hader du kvinder?”
Som generationssatire taler komedieserien ’Rooster’ umiddelbart direkte ind i tiden, men den føles på mange måder temmelig bedaget og slet ikke som en serie, der hører hjemme på grænsesprængende HBO. Her er vitterligt en joke om at have sex med en sofa, uden at der henvises til virakken om vicepræsidenten J.D. Vances angivelige forsøg på netop det.
’Rooster’ er en hyggeserie med meget lidt på spil og så godt som ingenting, der udfordrer eller kradser bare en smule. På den måde opfylder den selv ønsket om at drømme sig tilbage til verden af i går, hvor det hele var mere simpelt.
Drivende nostalgi
Steve Carell og Bill Lawrence har hver for sig stået bag noget af det bedste amerikanske komik de seneste 25 år og er som sådan blandt de førende humorister fra Generation X.
Carell som skuespiller i tv-serien ’The Office’ og film som ’The 40 Year Old Virgin’, Lawrence som serieskaber bag blandt andet den nyligt genoplivede ’Scrubs’ samt ’Ted Lasso’ og ’Shrinking’.
De to kapaciteter har forenet kræfterne i ’Rooster’, som er de efterhånden aldrende herrers ærlige forsøg på at finde en plads i tidsånden. I samme ombæring er der en drivende nostalgi mod deres egen ungdom.
Et veritabelt sammenskudsgilde af 80’er-hits danner lydtæppe for serien. Alene i første afsnit drøner New Orders ’Age of Consent’, ’Only You’ af Yazoo og ’Kiss Off’ af Violent Femmes ud på musiksporet, og de suppleres undervejs i serien af andre fremragende sange som ’A Little Respect’ af Erasure og The Replacements’ ’Bastards of Young’.
Nærmest som for at overdøve, at der mangler noget til at føre historien fremad. Greg bliver hængende på skolen for at hjælpe sin voksne datter Katie (Charly Clive), der underviser på stedet, men er i hjertesorg, fordi hendes mand og kollega Archie (Phil Dunster) har forladt hende til fordel for en studerende.
Serien er i høj grad båret af veloplagte skuespilpræstationer, der tæller Danielle Deadwyler som den unge underviser Dylan og John C. McGinley som den førnævnte leder, der helst bare vil sidde i sin sauna hele dagen.
Dovne fornærmelser
Selv om Steve Carell er et af tidens sjoveste mennesker, har han i film som ’Foxcatcher’ og ’The Big Short’ vist, at han også besidder et afsindigt godt dramatisk register.
I ’Rooster’ læner skuespilleren sig mest op ad sine urkomiske instinkter, men han forsøger at give nogle nuancer i portrættet af Greg som en ensom mand, der ikke er kommet sig over at blive forladt af ekskonen fem år tidligere. Den uskyld gør, at man trods alt holder med ham.
Desværre gør manuskriptet – som Bill Lawrence har skrevet med medskaberen Matt Tarses – Carell ingen tjenester. Greg skal forestille at være en socialt akavet mand, der slet ikke er så cool som sin romanfigur, men med sin solbrune kulør, kridhvide tænder og imponerende fysik for sin alder charmerer han alligevel alle omkring sig uden at gøre det store.
Det gør det svært at tro på ham som en outsider, der ser sig selv i den ikke så fagligt dygtige elev Tommy. For at trække Greg en smule ned forfalder forfatterne til gumpetung falde på halen-komik, der slet ikke går i spænd med forsøget på smagfuld humor i en elitær kulisse, hvor der er litterære referencer til klassikere som ’Krig og fred’ og ’Moby Dick’.
Greg glider bogstaveligt talt adskillige gange, uden at der er en banan, så han skyder skylden på glatte sko. En af gangene falder han så uheldigt, at han kommer til at tage på en kvindelig elevs bryster, og det er altså en doven måde at gentage en løbende vittighed, hvor Greg kaldes til samtale for at bryde regler og fornærme folk omkring sig.
Glat verden
Efter seks af sæsonens 10 afsnit er man endnu ikke investeret i hverken de konflikter eller mennesker, som befolker den glatte verden.
Virkeligheden for flere amerikanske eliteuniversiteter i dag er, at de ligger i åben krig med præsident Trump, der ser dem som arnesteder for anarkistisk marxisme. Der er altså rigeligt at grave sig ned i og gøre sig morsom over.
Desværre har ’Rooster’ ingen ambitioner i den retning, men stiller sig tilfreds med at byde på onkelhumor med hjertet på rette sted. Det er sjovt til en vis grænse.
🖤🖤🖤🤍🤍🤍
