Den amerikanske science fiction-serie ’For All Mankind’ havde premiere i 2019 på Apple TV. Serien foregår i en alternativ historie, hvor Sovjetunionen lander på Månen før USA, og rumkapløbet derfor fortsætter langt længere end i virkeligheden.
’Star City’, der ligeledes kan ses på Apple TV, udspiller sig i samme univers, men er en langt mørkere søsterserie. Hvor moderserien balancerer mellem rumromantik og politisk drama, er ’Star City’ mere klaustrofobisk og præget af paranoia.
Serien fortæller historien fra Sovjetunionens side af rumkapløbet og foregår i den hemmelige kosmonautby Star City, hvor kosmonauter, forskere og KGB-folk lever under konstant overvågning. Her handler succes i rummet ikke om eventyr eller videnskab, men om magt, prestige og frygten for at fejle foran verden.
Formidabelt skuespil
Det mest imponerende ved serien er dog karaktererne og skuespillet. Rhys Ifans er fremragende som den navnløse “Chief Designer”, manden bag rumprogrammets teknologiske visioner. Han spiller rollen med en blanding af genialitet, træthed og desperation, som gør ham til en både interessant og kompleks karakter.
Over for ham står Anna Maxwell Martin som KGB-officeren Lyudmilla Raskova, der er seriens mest skræmmende karakter, hvilket vi får flere beviser på allerede i første afsnit. Særligt i en af de afsluttende scener, hvor den overvågningsansatte Irina konfronterer hende med en fejl, der har ført til en uretfærdig anholdelse af en mulig spion.
Scenen mellem de to er fra start nervepirrende, fordi man tidligere har fået bekræftet Raskovas utilregnelighed. Konfrontationen ender med en nådesløs og iskold henrettelse. Herfra er hendes tilstedeværelse nok til at skabe uro og gøre alle omkring hende nervøse – inklusive publikum.
De to figurer repræsenterer hver sin side af systemet – ambition og kontrol – og deres konflikter er blot én af seriens utallige styrker. Da Chief Designer på et tidspunkt går imod direkte ordrer fra sine overordnede, skaber det et dramatisk afsæt, der er med til at holde os klistret til skærmen de resterende afsnit.
Alice Englert giver samtidig serien et mere menneskeligt fundament som den unge kosmonaut Anastasia Belikova. Gennem hende oplever man presset, disciplinen og frygten indefra, og hendes historie er seriens følelsesmæssige anker. Adam Nagaitis bidrager også stærkt som den hårdt pressede kosmonaut Valya Markelov, der konstant er påvirket af konsekvenserne af et liv dedikeret til staten.
Sublim blanding af historie og fiktion
Noget andet fascinerende ved ’Star City’ er måden, den blander virkelig historie med ren spekulation. Serien er tydeligt inspireret af det virkelige sovjetiske rumprogram – især miljøet omkring Yuri Gagarin Cosmonaut Training Center uden for Moskva – men ændrer historiens udfald, så Sovjetunionen får en langt større sejr i rumkapløbet end i virkeligheden. Det gør, at serien hele tiden føles realistisk, selv når den bevæger sig langt væk fra de faktiske historiske begivenheder.
Flere af de ting, der virker overdrevne i serien, er nemlig direkte inspireret af virkeligheden – blandt andet den ekstreme overvågning af kosmonauternes privatliv og idéen om, at staten forsøgte at kontrollere deres relationer og ægteskaber.
Samtidig er serien også en kommentar til nutiden, for det er svært ikke at tænke på moderne overvågning, teknologisk rivalisering mellem stormagter og politiske magtkampe, når man ser den. Derfor føles ’Star City’ mere relevant, end dens futuristiske univers umiddelbart lægger op til.
Selvstændig serie
Selvom serien er tæt forbundet med ’For All Mankind’, står den uden problemer på egne ben. Man behøver ikke kende moderserien for at forstå historien, men fans vil helt sikkert få ekstra meget ud af de små referencer og tilbagevendende karakterer. Blandt andet dukker yngre versioner af kendte karakterer op, hvilket er med til at binde universet sammen, uden at det føles som ren fanservice.
Samtidig tør ’Star City’ gå i en helt anden retning. Hvor ’For All Mankind’ ofte havde en mere dramatisk og følelsesladet stil, er ’Star City’ langt mere kølig, langsom og ubehagelig på den absolut fede måde. Serien bruger tid på at opbygge stemning og gøre sit persongalleri interessant, så man sidder med en konstant fornemmelse af, at alle skjuler noget.
Det langsomme tempo passer perfekt til universet, og når serien er bedst, føles den som en blanding af klassisk koldkrigsspionage og science fiction. Den handler i sidste ende mindre om rumrejser end om mennesker, der er fanget i et system, hvor loyalitet er vigtigere end sandheden, og hvor selv succes kan være farlig.
’Star City’ er derfor ikke bare en spin-off, men en serie, der udvider universet og giver det en langt mørkere og mere interessant dimension.
Se den på Apple TV
Karakter: 🖤🖤🖤🖤🖤
