Skincare på børneværelset: “Ansigtsmasker til et barn er fuldstændig gak”

De har aftenrutiner og morgenrutiner. Børnene. Og rutinerne handler ikke om eventyr og godnatsange. De handler om alle de hudplejeprodukter, som de et efter et smører i deres ansigter. Eller den makeup, som de lægger, inden de skal i skole, og som de fjerner igen, inden de skal sove.

På særligt TikTok flyder det med videoer af især piger, der smører deres barnekinder ind i lag på lag af diverse produkter. For eksempel har fænomenet ‘Glazed Donut Skin’ vundet frem som et ideal: Børnene vil have en glat og skinnende hud, og de vil bekæmpe tegn på aldring – længe inden de er blevet konfirmerede. 

Og det er jo ikke, fordi det er noget nyt, at især unge piger på et eller andet tidspunkt begynder at interessere sig for skønhedsprodukter. Det nye er deres alder og mængden af produkter. Historier fra udlandet viser, at de unge tager tidligere og tidligere hul på forskønnelsesritualerne, som i øvrigt bliver mere og mere avancerede.

Både BBC og CNN har dækket fænomenet tæt og har blandt andet kunnet rapportere, hvordan præteenagere fylder i beautybutikkerne i USA og Storbritannien, og at generation alpha (børn, der er født fra 2010 og frem) er ‘mere interesserede i skincare end legetøj’. En norsk hudlæge fortæller ligeledes til NRK, hvordan han bliver spurgt til råds af børn ned til 10 års alderen om, hvordan de kan få en ‘yngre hud’. Herhjemme bekræfter Matas tendensen blandt de helt unge.

“Vi har kun data på vores Club Matas-medlemmer, og her er aldersgrænsen 18 år. Vi kan derfor ikke sige noget konkret omkring udviklingen på kundernes alder, men vores klare fornemmelse er, at unge under 18 år bliver mere og mere interesserede i skønhedsrutiner og herunder også hudpleje,” skriver Senior Vice President Matas Marketing, Janne Andersen, til Heartbeats. 

Jeg kigger på tendensen med total forundrelse. Selv har jeg en ansigtscreme, som jeg bruger om morgenen og om aftenen. Og så har jeg noget makeupfjerner, som jeg af og til bruger. For det meste bliver min rimelig sparsomme sminke vasket af med shampoo under bruseren i omklædningen nede i håndboldhallen. Så indrømmet, jeg er nok heller ikke hundrede procent målgruppen for diverse hudplejeserier, og derfor undrer jeg mig nok også ekstra, når jeg ser, hvordan børn på 12 år og derunder pludselig går op i skintonic, serum og antiage. 

Sidste år i december var jeg til en julefrokost, hvor en af gæsterne fortalte, at hendes 12-årige datter havde været ved at gå fuldstændig balalajka, fordi hun ikke måtte få en kosmetik-julekalender med daglige beauty-gaver (i øvrigt til den nette sum af 1.000 kroner). Men hvorfor er det, at de helt unge piger gerne vil formøble deres ønsker og opsparinger på skincare i stedet for at rende rundt og lege?

Det er ikke undersøgt, hvad der ligger bag boomet i hudpleje til helt unge, men på Instagram og TikTok er opslag om bekymringsrynker, kæbelinjer og fyldige læber hverdagskost for de unge piger. Der er også inspiration at hente om forebyggende botox, også kaldet ‘baby botox’, der pludselig blev en del af det kosmetiske vokabularium.

Og børnene der kigger med, ja, de bliver hele tiden yngre ifølge en ny rapport fra Børns Vilkår. Børnene debuterer tidligere på sociale medier, og halvdelen af alle børn på 10 år har en profil på sociale medier ifølge undersøgelsen. Inden de fylder 13, har stort set alle børn mindst én profil på et socialt medie. På TikTok er 49 procent af de danske brugere mellem 12 og 18 år ifølge en rapport fra Kulturministeriet.

Når først man er inde i algoritmen på TikTok, Instagram og YouTube skal der ikke meget til, før ens feed er fyldt med for eksempel ‘get ready with me’-videoer, folk, der minutiøst deler deres hudplejerutiner, anbefaler produkter og influencere, der er med til at pushe trends. ‘Slugging’, ‘double cleansing’, frugtsyre, ‘looksmaxing’, retinol og anti age-produkter bare for at nævne nogle få af de mikrotrends, der overtager ens algoritme, hvis blot man indtaster ordet ‘skincare’ i søgefeltet. Jeg har selv prøvet det på Instagram.

Alpha’erne, som er vilde med skincare og sminke, har fået et navn: ‘Sephora-børn’. Den franske multinationale virksomhed Sephora, der forhandler skønhedsprodukter, er nemlig i høj kurs hos de helt unge. Og det er altså langt fra kun et dansk fænomen. For nylig gik en amerikansk journalist fænomenet efter i sømmene i The New Yorker, fordi hun også havde observeret, hvordan tweens valfartede efter hudplejeprodukter på Manhattan.

Men hvad er der på spil, når børn spenderer deres lommepenge og fødselsdagsønsker på kosmetik og skincare? Er det ikke bare en uskyldig interesse? Eller er det usundt for både krop og sjæl med et stort fokus på hudpleje og udseende i så ung en alder? 

Forhandler: Helt unge er interesserede

Når jeg selv har været ude for at handle min sædvanlige mascara i Matas eller den perfekte børste til håret, som de kun har i Normal, har jeg lagt mærke til, at klientellet generelt er yngre. De er ellers svære at placere aldersmæssigt, pigerne, for selvom de har buttede barnekinder og er ligeså høje som en, man ville skyde til at gå i tredje klasse, så er de ofte i fuld makeup. De ligner børn i en voksen skal. 

Matas kan godt genkende billedet fra mit eget lillebitte og helt igennem uvidenskabelige feltstudie af, at deres unge kunder er interesserede i skønhedsprodukter. Men hvad vil de helt unge på 9 til 14 år typisk gå på jagt efter i Matas?

“Igen har vi ikke konkrete data på denne aldersgruppe. Vi kan dog se dem i butikkerne, hvor det er tydeligt, at interessen for hudpleje og skønhedsrutiner er stigende. Her bliver de rådgivet af vores dygtige medarbejdere i forhold til hvilke produkter de med fordel kan anvende og hvilke de bør holde sig fra. Foruden makeup er særligt hudplejeprodukter og dufte det, vi mærker efterspørgsel på ude i butikkerne blandt de unge,” skriver Janne Andersen, Senior Vice President Matas Marketing, og uddyber, at deres medarbejdere gennemgår uddannelsesforløb i forhold til rådgivning af børn og unge.

Sephora og Normal svarer ikke på Heartbeats’ spørgsmål om, hvorvidt de mærker en interesse for hudpleje og skønhedsprodukter blandt deres unge kunder. Men de skriver, at de står på mål for deres produkter.

Normal skriver, at de ‘kan stå inde for alle de produkter, de sælger i deres butikker’, og at de overholder den gældende lovgivning og alle deklarationskrav. “Det gælder naturligvis også for hudpleje- og skønhedsprodukter, uanset om de henvender sig til voksne eller til børn,” skriver de i et svar til Heartbeats. 

Og det er en forklaring, som skønhedsgiganten Sephora tilslutter sig. De forsikrer ligeledes, at de vejleder deres kunder i alle aldre om produkter, der er både ‘sikre og alderssvarende’, og at ‘skønhedsrådgiverne i deres butikker er veluddannede’. 

“Vi opfordrer alle kunder til at spørge dem (rådgiverne, red.) til råds for at sikre, at de produkter, de vælger, er skræddersyede, og for at hjælpe dem med at træffe den mest informerede beslutning,” skriver Sephora. 

Men hvad er et alderssvarende skønhedsprodukt egentlig?

Beauty-produkter målrettet børn 

En simpel google-søgning viser ret hurtigt, at der må være et stort marked for at sælge hudplejeprodukter til børn. Hvis du søger på ‘børn + skincare’, dukker der lutter produkter op, der ser næsten legetøjs-agtige ud.

Matas sælger for eksempel en ‘Pocket Bunny Moist Mist’, en nuttet lyserød kanin, som du kan sprøjte dig selv i ansigtet med for at give det fugt, og som du kan have med dig overalt. Der er også ansigtsmasker med katte og enhjørninger på forsiden og en ​​‘Strawberry & Cream Skin Dessert Body Hydrator’, der med glitrende bogstaver fortæller, at produktet er en ‘dessert til din hud’. Produkterne bevæger sig – synes jeg som mor og forbruger – uvægerligt i et børneunivers, der taler til børnenes søde tand og hang til glimmer.  

Men må man egentlig henvende sig så tilpas direkte til børn? Eller er det mig, der overanalyserer?

På den ene side er markedsføringsloven ret klar i mælet. Det er underlagt særlige og strammere regler at lave reklame og produkter, der er direkte rettet mod børn og unge under 18 år. Formålet er at “beskytte de ofte ukritiske og uerfarne unge forbrugere mod påvirkninger, der kan være skadelige”. 

Der er tilmed en række specifikke forbud – for eksempel må man ikke omtale alkohol, solarie, botox, platiskkirurgi og andre uegnede produkter. Men hvor befinder skincare sig på dén skala af uegnede produkter? Tanja Højrup, souschef hos Forbrugerombudsmanden, forsøger at gøre os klogere.

“Noget af det, vi kigger på, når vi skal vurdere, om markedsføringen er rettet mod børn og unge, er, hvad det er for et produkt, og om det appellerer særligt til børn og unge. Det er en konkret vurdering. Vi ser for eksempel på, om det er et produkt, som særligt fanger børns interesse,” siger hun og uddyber.

“Man kan godt tale for, at enhjørninge og glimmer er noget, der retter sig særligt mod børn og unge.” 

De skærpede regler i markedsføringsloven handler altså om, at man gerne vil beskytte børn og unge. Og når det kommer til sociale medier og influencermarketing, har de hos Forbrugerombudsmanden samme stramme fokus. Her må man heller ikke målrette reklamer for uegnede produkter til børn, ligesom børn og unge under 15 år heller ikke må reklamere for produkter på deres profiler. 

Der findes imidlertid bare ikke nogle generelle regler på området, når det kommer til skincare og kosmetik. Tanja Højrup forklarer, at det er en vurdering af konkrete sager fra gang til gang. 

”Vi vurderer, om det konkrete produkt er uegnet for børn og unge under 18 år. Det er det for eksempel, hvis det er velkendt, at produktet påvirker kroppen på uhensigtsmæssig vis, eller produkterne frarådes af myndighederne til børn og unge under 18 år,” siger Tanja Højrup.

Men har I fokus på, hvad der sker inden for hudpleje og børn i øjeblikket?

“Vi har fokus både på børn og unge og på sociale medier. Vi behandler i øjeblikket ikke sager vedrørerende hudplejeprodukter til børn, men vi er opmærksomme på problemstillingen. Forbrugerombudsmanden behandler sager på baggrund af klager, men kan også selv tage en sag op, hvis vi eksempelvis gennem pressen bliver opmærksomme på en problemstilling.” 

Hudplejeprodukterne befinder sig i en gråzone. Kan man tale om, at hudplejeprodukter befinder sig på listen over uegnede produkter, hvad angår børn og unge? Det er nok bedst, at jeg ringer til en hudlæge.

Kemisk forurening til huden

Huden er egentlig meget robust, men børneskønhedsrutinerne kan få et skadeligt udfald. Børnene kan nemlig udvikle eksem eller livsvarig allergi ved kontinuerligt at smøre ansigtet ind i foundation og fugtighedscremer. 

Det forklarer Jørgen Serup, der er professor og overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og han kigger med bekymring på børns stigende interesse for hudplejeprodukter. Børns hud optager nemlig kemiske stoffer fra ingredienslisten i diverse cremer.  

“Det er jo kemisk forurening, som du smører på huden, der ellers er i naturlig balance, og som hviler i sit eget økosystem skabt af naturen. Og noget af det opsuges og går over i blodbanen,” siger han og forklarer, at hvis du bruger fem produkter på huden om dagen, så får du omkring 50 forskellige former for kemi ind i huden hver dag. 

Hvad kan det forårsage, at man bruger de her produkter?

“Jamen, det kan jo forårsage hudirritationer, allergisk eksem, bumser og akne. Allergier mod indholdsstofferne er principielt livslange og kan gribe ind over mange produkter til huden i årene frem. Man afviger som sagt fra den naturlige balance, der er i en hud.”

Hvad tænker du som hudlæge om, at man kan købe ansigtsmasker, hvorpå der står, at de kan bruges af børn fra seks år, og som er designet som en enhjørning?

“Ansigtsmasker til et barn er fuldstændig gak for at sige det rent ud. Men man skal huske, at det er en global milliardindustri, man er oppe imod. Det hele er drevet af penge.”

Heartbeats har forholdt Matas udtalelserne fra Jørgen Serup med henvisning til deres ansigtsmasker med dyremotiver. De er vendt tilbage på mail og kalder ansigtsmaskerne for en fejl.

”Vi har klare retningslinjer omkring produkter og markedsføring til børn og unge: Vi markedsfører ikke til personer under 18 år. Den pågældende serie af ansigtsmasker er et brud på vores retningslinjer, og det er en fejl, som vi fjerner øjeblikkeligt,” skriver Senior Vice President Matas Marketing, Janne Andersen.

Forbrugerrådet Tænks anbefalinger på området fra 2024 er da også soleklare: “Undgå hudpleje og kosmetik til børn så vidt som muligt.” De skriver, at børn er langt mere følsomme overfor kemi end voksne, og at der i mange af de produkter, som de har undersøgt, er fundet hormonforstyrrende stoffer. 

Nederlag for kropspositivismen 

Jeg må indrømme, at det er svært at kigge på tidens historier om Sephora børn uden at blive ked af det. Jeg har selv slået mine teenage-folder i 00’erne, hvor size zero, solarie og slankekure var drømmen, som vi alle sammen lærte at stræbe efter gennem dameblade og musikvideoer. Men de seneste ti år har skønhedsidealerne været under rivende udvikling. 

Jeg har kigget på alverdens krops-positivister – også på sociale medier – og tænkt: “Yes, mine børn får lov til at vokse op i en federe verden!” En verden, hvor der er plads til et væld af forskellige skønhedsidealer, og hvor det er langt mere socialt acceptabelt at udskille sig fra normen. Hvor man kan have forskellige højder og drøjder, og hvor det overordnede ideal plæderer for, at man er helt ok, som man er født fra naturens side.   

Men… som med alt andet bliver en bølge som regel efterfulgt af en modbølge. Efter nogle år med beauty on the rocks, har kunstige negle, makeup galore og solariebrun hud sneget sig ind i popkulturen igen. Der er et fornyet fokus på at bekæmpe alle tegn på aldring, og sociale medier, influencere og butikskæder tilbyder den inspiration og de produkter, som de unge forbrugere er sultne efter.

Og hvad er det så egentlig, der er galt med, at børn begynder at lege med creme og skønhedsrutiner? Personligt tænker jeg, at der er det galt, at de i en tidlig alder begynder at kigge på sig selv med dét blik, der fortæller, at de skal forandre noget ved sig selv for at være gode nok. De leger voksne i en hvirvelvind af kapitalistiske interesser.

Da jeg var barn i 90’erne og tween, klædte vi os også ud som fine damer og legede, at vi var voksne. Men det var alt andet lige en mere indadvendt rolleleg. Der var ikke nogen algoritmer, der viste os billeder, videoer og guides af børn på vores egen alder, der gik ud i hverdagen og rent faktisk lignede små voksne. 

Glider tidligt ind i en voksenrolle

Okay, hudlæge Jørgen Serup har vist fået slået fast, at det rent fysiologisk virker som en relativt dårlig idé at smøre sin hud ind i et væld af forskellige produkter. Men hvad med den mentale del af det? Hvad betyder det egentlig for børns selvværd og psyke at bruge så meget energi på det, de ser i spejlet? 

Selv er lægen bekymret for, at børnene, der i en tidlig alder begynder at bruge hudpleje og kosmetik til daglig, får et socialt rolleskift en postgang for tidligt. Selvom det ikke er en faglig vurdering, så er det en menneskelig bekymring for hudlægen. 

“De går fra en – i citationstegn – uskyldig, legende barndom og glider for tidligt ind i en voksenrolle. Og det er selvfølgelig ikke sundt, hvis man turbo-gennemgår sin barndom og for tidligt bliver plantet i en situation, hvor man ikke har modenheden og udviklingen med sig,” siger han. 

Der er altså noget med, at børnenes adfærd og de idealer, de sammenligner sig med, egentlig tilhører en ældre aldersgruppe. Jørgen Serup understreger, at det er i det kontinuerlige forbrug af produkterne, at han er bekymret for, at børnene er i risiko for nogle psykologiske konsekvenser. 

“Problemet er, at man kan få vedvarende og større psykiske problemer, når man tvangsmodnes for hurtigt,” siger overlægen og forklarer, at det er med til at skabe en fundamental utryghed i børnene, som han frygter kan udmønte sig i angst og depression. 

Hos Børns Vilkår har de også erfaring med, at børn og helt yngre bekymrer sig om deres udseende. På deres rådgivning, BørneTelefonen, modtager de opkald fra børn, der har brug for at lette deres hjerte om forskellige emner og problematikker, heriblandt krop og udseende.  

“Vi har rigtig mange samtaler med børn og unge, der handler om krop og udseende. Mange af de henvendelser handler om børn og unge, som er utilfredse med et eller andet ved deres udseende, og som gerne vil have det fikset. Det kan for eksempel være deres hud,” siger børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår, Ida Hilaro Jønsson.

Hun forklarer, at børnene, der ringer ind til dem på Børnetelefonen, typisk er mellem 10 og 15 år gamle, men at det er svært at svare på, præcis hvornår de begyndte at modtage opkald, der handlede om hudpleje. 

“Det er jo egentlig ret universelt og også ret tidsløst, at børn og unge er optaget af deres kroppe, udseende og af at passe ind. Men vi har set en tendens til, at der i nogle af de her samtaler om krop og udseende, er et stort ubehag forbundet med at føle sig forkert, og at der er et ønske om at få det fikset,” siger Ida Hilaro Jønsson. 

I nogle af samtalerne beskriver børnene altså netop, hvad de tænker, at de kunne gøre for at fikse ‘problemet’. Det kunne for eksempel være at få rettet på sin næse med en bestemt slags tape, at bruge hudpleje eller at tage noget medicin. 

Heartbeats har fået indsigt i nogle uddrag af samtaler, som Børnetelefonen har haft med helt unge piger om emnet ‘krop og udseende’. De er naturligvis anonymiserede af hensyn til børnene. En 12-årig pige fortæller blandt andet, at hun tænker rigtig meget på, at hun slet ikke er særlig pæn, når hun ikke har sminke på. Det er svært for hende, at hun ikke må bruge makeup for sin mor. En anden pige på 13 år fortæller, at hun ‘har svært ved at følge med i forhold til makeup og skincare’, og at hun kun køber produkterne, fordi hun vil passe ind i klassen. 

“Jeg har svært ved at følge med i forhold til makeup og skincare. Jeg køber det kun, fordi jeg vil passe ind i klassen. Det fylder bare meget,”

13-årig pige til Børnetelefonen

Forældre er oppe mod kommercielle interesser 

Jo mere man dykker ned i fænomenet, jo mere virker det som en slags cremernes dystopi. Der er i hvert fald ikke en åbenlys god grund til at fodre børnenes skincare-fascination. Personligt har jeg i hvert fald ikke lyst til det.

Men vi ved også alle sammen godt, hvor svært det unægteligt kan være at være dén forælder, der ødelægger den gode stemning og siger: “Nej, det må du ikke,” om så det handler om mere fredagsslik, fjernsyn, mobiltelefoner eller makeup. For nogle børn og unge vil nej’et jo betyde, at de føler sig ekskluderede fra fællesskabet. 

Ida Hilaro Jønsson fra Børns Vilkår forklarer, at vi som forældre selvfølgelig har et ansvar, men at vi også er oppe imod nogle store kommercielle interesser for ikke at tale om et kæmpestort tech-univers, som er ude af vores hænder. Men det ændrer imidlertid ikke på, at der er tidspunkter, hvor vi skal turde at stå fast.

“Der er noget af det her hudpleje, som er decideret skadelig for børns hud, og der skal man som forælder turde stå fast på, at der er noget, der er for børn, og noget, der kun er for voksne. Men samtidig er det vigtigt, at man ikke fordømmer barnet eller skælder barnet ud for gerne at ville have de her produkter,” siger hun og forklarer, at man er nødt til at se hudpleje som en interesse, som de er optaget af.     

Hendes råd er i den forbindelse, at man i stedet for at være fordømmende er nysgerrig på, hvor barnet har hørt om produkterne henne, eller hvorfor barnet tænker, at det skal bruge rynkecreme.

For det er ikke bare skincare, en fjollet fascination af cremer og sminke. For nogle børn er det deres virkelighed og deres indgang til fællesskabet. For nogle er der en direkte sammenhæng mellem at have de rigtige produkter og at være god nok. Og her spiller både de digitale og de analoge fællesskaber ind. 

“Mange børn er på sociale medier, før de er fyldt 10 år, selvom aldersgrænsen er 13 år,” siger Ida Hilaro Jønsson fra Børns Vilkår og forklarer, at mange børn nok får øje på de forskellige produkter og rutiner ad den vej. 

Men som med legetøj og slik, så bliver børn også helt naturligt draget af de flotte dåser, eller en creme, der kommer ud af dispenseren på en sjov måde, når man trykker på den. Ofte vil det altså starte som en naturlig leg.  

“Hvis det opstår som en trend i et børnefællesskab, hvor man ligesom kun er med, hvis man har de samme cremer, så opstår der et fællesskabsproblem. Det har de voksne ansvar for at hjælpe børnene med,” siger Ida Hilaro Jønsson fra Børns Vilkår. 

Vi er altså nødt til at tage en aktiv del i børnenes interesse og til at tage den alvorligt. Selve interessen er ikke per definition skadelig. En fascination af cremer og sminke er naturlig. Børn gør, hvad de ser, deres forældre, ældre søskende og forbilleder på sociale medier gør. 

LÆS OGSÅ