Det mest betydningsfulde i verden er mad. Både for det enkelte menneske og for kloden som sådan. Behovet for noget at spise sætter tydelige aftryk på alt i vores omgivelser. Former landskaber, påvirker atmosfæren, havene, dyrene og menneskene.
FN har fastslået, at en verdensomspændende kostændring i retning af mere plantebaseret mad er helt afgørende for at dæmme op for en kommende fødevaremangel, brændstofmangel og for at bremse de fremadskridende klimaforandringer. Den er vi med på, for flere og flere spiser mere vegetarisk og mindre kødfuldt.
Det mest givende er at arbejde med. Med fornuften, med stemningen, med det meningsfulde. Det er et skodjob at arbejde imod, også for landmænd. Desværre taler landbrugets organisationer fortsat bekymret om de sultne børn i Afrika, og enhver, som foreslår en mindre intensiv udnyttelse af husdyr og jord, får karakter af at være et uansvarligt og egoistisk menneske.
LÆS OGSÅ:
Argumentet, at vi er nødt til at klamre os til den nuværende form for landbrugsdrift for at brødføde klodens befolkning, er forslidt. For hvor mange koteletter går egentlig fra Danmark til Afrika, og er det uansvarlige ikke at hælde menneskemad gennem dyr, når mindre animalsk produktion ville betyde mere mad til verdens befolkning?
Over halvdelen af de afgrøder, der produceres verden over, går til at fodre husdyr i intensive systemer, og i nærheden af 1,3 milliarder tons mad til mennesker går hvert år tabt eller til spilde. Vi har således ikke brug for vækst indenfor landbruget – vi har brug for, at landmændene passer på jorden, og det er uforeneligt med industriel husdyrproduktion.
Men husdyr er stadig vigtige. Her på min gård indgår dyrene som en vigtig del af livet – de er afgørende for jordens frugtbarhed og det samspil, vi har med dyrkning af grøntsager, bær, frugter med mere. For eksempel er hønsene vores vigtigste hjælpere i æbleplantagen – de spiser nedfaldsæbler med sygdomme og skadedyr.
Tilsvarende hjælper de to grise os med at gøre jordstykker klar til dyrkning af kartofler. De spiser alle rødder og flerårigt ukrudt, gøder jorden og roder den rundt – derefter kan vi lægge kartofler. Vi har mange forskellige, men få i alt, dyr på gården – det gør den levende og smitter af på omgivelserne, så der kommer endnu flere vilde planter og dyr, altså øget biodiversitet.
I denne politisk obskure tid, hvor ethvert problem løses ved at finde en klar synder eller hadmodtager, er det væsentligt at holde sig for øje, at vi mennesker ikke kan give køerne eller de andre husdyr skylden for klimaforandringerne – det er ikke dem, der køber ny elektronik og tingeltangel, pumper fossile sager op af undergrunden og flyver konstant. Og det er slet ikke dem, der har noget ønske om at indgå i en masseproduktion under kummerlige forhold.
Planter er givende, vedholdende og tolerante. Lad en grøn ven vise vejen og være det gode eksempel for en menneskehed, som mangler idealer og ydmyghed over for sit livsgrundlag.
Lone Landmand
