I Folkeskolen var de hinandens et og alt, men så skete livet. De kom i hver deres klasse, gled langsomt fra hinanden og pludselig var der gået ti år.
Folkeskolevennerne falder fra henover tid, og livet udvikler sig i forskellige retninger, men en lytter er begyndt at savne sin gamle BFF og er i tvivl, om hun vil virke påtrængende og ‘pushy’, hvis hun skriver til hende.
“Nu bor vi igen i samme by. Hvordan finder vi hinanden efter så mange år? Hvad nu, hvis hun ikke har det på samme måde? Og er der simpelthen bare gået for mange år?,” spørger dagens lytter, som drømmer om, det der var
Både Ida-Sophia og Maria Jencel kan nikke genkende til at have mistet tætte venskaber, og den nostalgi, sorg og savn, som kan ramme selv mange år efter. Ida-Sophia fortæller, at hun langsomt er ved at genopbygge relationen til en veninde, som hun ikke kunne slippe selvom de ikke havde talt sammen siden folkeskolen.
“Hun er nok den, der har været allermest særlig for mig nogensinde i alle relationer. jeg nogensinde har haft. På en måder var hun min første forelskelse. Alligevel gled vi fra hinanden, og hun blev min første hjertesorg,” siger Ida-Sophia om den veninde, hun er ved at genoptage forbindelsen til efter mange års nul kontakt.
“Venskabet er jo ikke det sammen efter ti år, I kommer ikke til at sidde og flette hinandens år, som I gjorde i folkeskolen, men så kan det bliver noget andet og måske noget endnu dybere,” siger Maria Jencel, som selv er ved sende små ‘følere’ ud til en veninde, som hun mistede kontaktet til, da hun for seks år siden blev forelsket og ikke tænkte på andet end sin forelskelse.
I dag ved hun godt, at lige der var hun ikke en god veninde, og nogle af de nære bekendskaber faldt fra på grund af det – venner hun i dag prøver at genoptage kontakten til.
Forsømte venskaber kan genantændes, men det kræver tålmodighed
Det er normalt, at venskaber glider ud i sandet eller stopper, fordi der måske opstår konflikter, men ifølge de to værter er det aldrig for sent, hvis man virkelig savner venskabet, og bliver man afvist, så giv ikke lige umiddelbart op.
“Jeg har faktisk sendt lange beskeder til min gamle veninde, som jeg gerne vil have tilbage, men hun svarer ofte med hjerte-emojies og kortere beskeder, alligevel vil jeg stille og roligt blive ved med at prøve,” siger Maria Jencel.
Det kan altså ikke skade, at række ud til et forlist venskab, selvom man selvfølgelig ikke skal overskride andres grænser.
Hør også, hvordan det er gået Maria Jencel, da hun var til magisk bryllupsweekend på Bornholm, og den måske mest pinligste samtale til dato – når de to værter svarer på venindebogsspørgsmålet: Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke var kendt?
DM og MA
‘112 for Venskaber’ har fået en ny sponsor. Det er DM og MA – som er en fagforening og A-Kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. resten af din studietid (uanset din alder).
A-kassen MA er gratis i fem år af din studietid, så længe du er under 30 år.
Hvis du signer op gennem dette link, får du 500 kroner til studiebøger. Udover at det er helt gratis:
Er du blevet nysgerrig på de fordele du kan få som medlem af DM og MA, så kan du læse mere her.
Har du et venskabsdilemma, som du gerne vil have, at vi vender i podcasten, så skriv en mail til os på 112forvenskaber@heartbeats.dk