Denne uges venskabsdilemma sætter Ida-Sophia og Maria Jencel på prøve. For selvom der er enighed om, at det er fantastisk og helt acceptabelt at have venner af det modsatte køn, så er det nemmere sagt end gjort at skaffe nye af slagsen. Især i et heteronormativt samfund, hvor kæresten måske står nervøst på sidelinjen.
Selv har de to værter meget forskellige forhold til at have venner af modsatte køn. Hvor Ida-Sophia har flere gode mandlige venner i sit liv, så har Maria næsten ingen. Faktisk overvejer hun aldrig, om en heteroseksuel mand kunne være en ny potentiel ven.
“Jeg kigger nok mest på mænd, som sådan… Mænd! Mere end… venner. Vi er jo bare hjernevaskede af det her samfund,” siger Maria Jencel om det kontroversielle i blot at være to gode venner af hver sit køn uden nogen snert af romantik i luften.
“Og det tror jeg særligt man er i de heteroseksuelle forhold faktisk,” supplerer Ida-Sophia.
Dyrk venskabsenergien på arbejdspladsen
Ida-Sophia pointerer, at hvis der er den mindste chance for, at din venskabsinvitation kan blive misforstået som romantiske hensigter, kan det være, man skal overveje at dyrke venskabet i arbejdssammenhæng lidt endnu.
“Så er man dem, der hænger ud sammen til fredagsbaren, og når den slutter klokken 18, er det oplagt at spørge, om nogen vil med ud og spise pizza,” lyder ét af rådene til, hvordan man naturligt kan forsøge at rykke venskabet uden for kontorets fire vægge.
Maria og Ida-Sophia sætter i dette afsnit generelt store spørgsmålstegn ved, hvorfor det overhovedet skal være så bøvlet at få en ny mandlig ven. Vi går jo ikke rundt og forelsker os på kryds og tværs til daglig alligevel.
“Vi går også rundt som singler op og ned af folk af det modsatte køn hele tiden uden at forelske os i dem, uden at have sex med gud og hver mand og uden at kysse alle vores kolleger i krogene. Vi har jo været frie fugle før og ikke benyttet os af den her kæmpe buffet af det modsatte køn,” siger Ida-Sophia.
Lyt med og hør, når Ida-Sophia og Maria taler om, hvilken kendis som er deres ‘fripas’, hvis de nu skulle få chancen for at være sammen med personen – og hvorfor Maria er så lykkelig over at have været til genforeningsfest på sin gamle folkeskole i dette afsnit af ’112 For Venskaber’.
Ny sponsor
‘112 for Venskaber’ har fået en ny sponsor. Det er DM og MA – som er en fagforening og A-Kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. resten af din studietid (uanset din alder).
A-kassen MA er gratis i fem år af din studietid, så længe du er under 30 år.
Hvis du signer op gennem dette link, får du 500 kroner til studiebøger. Udover at det er helt gratis:
Er du blevet nysgerrig på de fordele du kan få som medlem af DM og MA, så kan du læse mere her.
Har du et venskabsdilemma, som du gerne som du gerne vil have, at vi vender i podcasten? Så skriv en mail til os på 112forvenskaber@heartbeats.dk.