Hvornår er man egentlig ung? Og hvornår begynder man at føle sig voksen – eller måske ligefrem gammel? Det er nogle af de spørgsmål, de to veninder forsøger at blive klogere på, når de med udgangspunkt i lytterspørgsmål deler egne erfaringer og refleksioner om at stå et andet sted i livet, end de gjorde for ti år siden.
– Der er lidt en sorg forbundet med længere at se ud som man gør oppe i hovedet. Jeg identificerer for eksempel stadig mig selv som blondine, men min datter har aldrig set mig blond og betegner mig som brunette, griner Maria Jencel.
– Det er faktisk lidt min frygt, altså at jeg bare går rundt og ser helt anderledes, end jeg selv tror, sådan helt ‘delulu’, tilføjer Ida Sophia.
Forholdet til kroppen fylder i det hele taget meget i dagens episode. Flere lyttere har nemlig skrevet ind om usikkerheden ved at kroppen forandrer sig med alderen. Maria Jencel og Ida Sophia taler derfor om, hvordan ens selvbillede kan være tæt knyttet til ungdom, og hvad der sker, når man pludselig opdager, at tiden sætter sine spor.
– Jeg frygter at blive en usynlig gammel dame! Udbryder Maria Jencel.
– Det er måske også noget der fylder særligt for en som dig, der har været vant til en form for pretty privilege, svarer Ida Sophia.
Særligt for kvinder kan det opleves som et skifte, når man ikke længere bliver mødt på samme måde af omverdenen, som da man var ung og smuk. De to værter dykker derfor ned i, hvorfor ungdom ofte bliver ophøjet som et ideal, og om der måske også findes en frihed i at give slip på forventningen om at skulle være ung og attraktiv.
– Jeg tror at ungdom og skønhed for mange hænger tæt sammen, men jeg kan godt stadigvæk føle mig smuk, selvom jeg ikke længere identificerer mig med at være ung, lyder det fra Ida Sophia.
Hvilke tanker de to veninder gør sig om alder, ungdom og usynlighed, og hvilke råd de giver lytterne, kan du høre i denne uges episode af ‘112 for venskaber’.
