112 For Venskaber

‘112 For Venskaber’: Min kæreste er jaloux på min ven

Foto: Kristina Pedersen

‘112 For Venskaber’: Min kæreste er jaloux på min ven

I denne uges afsnit taler Maria Jencel og Ida-Sophia om to forskellige dilemmaer fra lyttere, som har efterspurgt deres tanker på nogle specifikke udfordringer.

Livsstil En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophias relation startede som et socialt eksperiment, og nu er de blevet gode venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i det rum, som nu er blevet et stærkt fælleskab blandt de to og jer, som lytter med.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

I dagens afsnit dykker Maria Jencel og Ida-Sophia ned i to forskellige dilemmaer.

En af deres lyttere har skrevet ind, at hun føler sig som tredjehjul blandt sine veninder fra klassen og spørger om hjælp til, om hun skal søge andre venner, eller om hun bare skal holde ud det sidste år?

Begge værter kender til følelsen af at være udenfor og gør deres bedste for at give gode råd.

En anden lytter har skrevet, at hendes mandlige kæreste er jaloux på en af hendes venner.

– Jeg kan egentlig godt føle stor sympati med jalousien. Jalousi er blevet gjort til den farligste fy-følelse, siger Maria Jencel og fortsætter:

– Hvis ikke jalousien er voldsom, temperamentsfuld, ubehagelig, med onde intentioner eller top-kontrollerende, så har jeg oplevet den komme fra en fin, følsom usikkerhed med stor kærlighed og en frygt for at miste hinanden.

– Uanset, om det er ondt eller ikke-ondt, så er det jo en naturlig del af det at være menneske, og derfor kan man jo godt finde en sympati for det. Jalousi bliver først et problem, hvis folk, der er jaloux, ikke har nok selverkendelse til at se, at der er et problem, siger Ida-Sophia.

Hun deler også, at hun ved, at hun selv er et jaloux menneske og fortæller, hvordan hun har arbejdet med det.

Find mere om
Footer graphics