Tomrummet efter USAs første præsident George Washington var enormt. Måske var hans efterfølger John Adams simpelthen for fysisk klejn til at udfylde det tomrum. I hvert fald blev Adams ikke genvalgt, da hans første periode som præsident var overstået. Til gengæld er han ikke en mand helt uden betydning. Han holdt USA ude af en lurende væbnet konflikt med Frankrig, og så forfattede han nogle ekstremt kærlige breve til sin hustru, som i sig selv er læseværdige.
I studiet er Niels Bjerre Poulsen, Associate Professor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.