Ny podcast ’Vi taler om musik’: Gæst Zissel Astrid Kjertum-Mohr & vært Uffe Christensen taler død og musik

Ny podcast ’Vi taler om musik’: Gæst Zissel Astrid Kjertum-Mohr & vært Uffe Christensen taler død og musik

I første afsnit af podcasten, ‘Vi taler om musik’, er radiokvinden Zissel Astrid Kjertum-Mohr gæst. Hun fortæller om alt det, der sker for hende imellem højtalerne, og hvilken musik der skal spilles til hendes begravelse.

Shazam kan man også bruge til opera nu. Det siger Zissel Astrid Kjertum-Mohr ihvertfald. Hun er podcastproducent, kendt fra ‘Den Korte Radioavis’ og ‘Spørge Jørgen’, og ugens gæst, hvor hun fortæller om, at hun så småt er ved at planlægge sin egen begravelse. Og hvilket musik der skal spilles til begravelsen… Zissel er radioagtig og i drillehumør, giver Uffe stokholmsyndrom og scoretricks. Nok så nænsomt. Stakkels Jørgen Leth og stakkels Uffe og stakkels producer-René. Men i det mindste har de en cykelhjelm på, når de er på roadtrip.

Zissel
Privatfoto fra Instagram

Om podcasten:

Uffe Christensen er dj og producer på den danske og internationale musikscene. Han har over 10 års erfaring i musikbranchen, og så er han manden og værten bag den nye musikpodcast, ’Vi taler om musik’. Et program der vil sætte fokus på de følelser og tanker, der kommer af den musik, vi hører på tværs af livets store og små øjeblikke. Uffe Christensen inviterer hver gang en gæst med eller uden musikalsk tilknytning i studiet for at tale om den musik, der har rørt dem, beroliget dem, fået dem til at smile, danse, græde eller grine. Det kommer der mange forskelligartede musiknumre og meget forskelligartede samtaler ud af.

Spilleliste:

  • Björk – ‘It’s Oh So Quiet’
  • Händel – ‘Lascia Ch’io Pianga Epilogue’
  • Eric Satie – ‘Gymnodepie 1.’
  • Tommy Cash – ‘Pussy Money Weed’
  • Death Grips – ‘Guillotine’
  • Yat-Kha – Charash Karaa
  • Låpsley – ‘Operator’ (Dj Kozes Extended Disco Version)
  • Laurie Anderson – ‘O Superman’
  • Kings of Convenience – ‘The Weight My Words’
  • Aksel Schiötz feat. Folmer Jensen – ‘Så Nærmer Tiden, Da Jeg Må Væk’
  • ABBA – ‘Lay Your Love On Me’

Footer graphics