‘På Plakaten’: Skal mobiltelefoner forbydes til koncerter?

Foto: Rita Kuhlmann

‘På Plakaten’: Skal mobiltelefoner forbydes til koncerter?

SPOT Festival er lige om hjørnet, men udover den efterhånden ikoniske Aarhus-musikbegivenhed, er der også et væld af andre koncerter, som kan opleves i løbet af foråret. Hør hvilke, og bliv klogere på, om det er en god idé at forbyde mobiltelefoner til koncerter i dagens episode.

Kultur En del af serien:

På plakaten

Hver uge vil podcasten anbefale store oplevelser live på de mindste steder og med nye interessante navne.

Træerne stråler lysegrønt, og blomsterknopperne er lige ved at briste. Foråret er med andre ord i fuldt flor, og hvad signalerer egentlig forår som den aarhusianske SPOT Festival?

I denne episode af ‘På Plakaten’ bliver der sat lup på netop SPOT, der traditionen tro åbner sine scener for de allersprødeste nye kunstnere i Norden. Faktisk har festivalen en slags rund fødselsdag: I år er det nemlig intet mindre end 30. gang, at de spirrende musikere indtager hjertet af Aarhus.

De fleste af koncertstederne, barerne og parkerne i Smilets By kommer således til at blive taget i brug 2. til 3. maj, hvor festivalen løber af stablen.

Værterne Carsten Holm og Sidsel Thomassen taler i dagens episode både om, hvordan en afviklingsdag under SPOT egentlig foregår, og så diskuterer de fordelene og ulemperne ved det mobilforbud, som det svenske band Ghost har indført til deres koncerter.

Der vil naturligvis også være en aldeles dugfrisk perlerække af anbefalinger af koncerter, der kan opleves i hele landet i foråret. God fornøjelse.

Find mere om
Footer graphics